Mon ikke vi alle har nydt de skønne sensommerdage i den seneste uge.
Dejligt har det været at kunne nyde en timestid på terrassen efter job og her i weekenden er det også blevet til lidt lugearbejde.
Min skønne clematis "Princess Kate" står i bedet lige uden for køkkenvinduet, mod øst og jeg har været tryllebundet af blomsterne i morgensolen.
I kan selv se her hvorfor:
De første 2-3 år gjorde denne clematis absolut intet væsen af sig - den var enormt langsom om at komme i vækst, men de sidste to år har den været forrygende.
Som alle clematis vil den gerne have gødning og vand i tørre perioder.
I samme bed står den smukke gule rose Graham Thomas, som jeg har vist rigtigt mange gange - fordi den er så fin en gul rose.
Den er flankeret af hvide høstanemoner - også en plante som jeg er virkelig glad for.
Den breder sig meget moderat og jeg vil gerne have den til at brede sig lidt mere.
På den anden side af huset står vores smukke roser i krukker.
Det er særligt "A Whiter Shade of Pale", som beundres lige nu. Den har jeg fået af fru Høneballe og Linda.
I ønskes alle en ny god uge.
Det er en flot clematis, jeg kan genkende de med den lange etableringstid. Jeg har endelig fået en del blomster i min Princess Diana. Jeg kan bedre lide Kate, den sarte hvide farve på blomsten. Jeg har prøvet, men den gik ud. Ligesom de hvide høstanemoner, de vil heller ikke her. God A whiter shade of pale står fint i krukken, den dufter så dejligt.
SvarSletKnus
Vores Diana er gået ud efter vinteren, det er jeg ærgerlig over, for den var stor og flot de sidste somre. Vi må have en ny. Princess Kate er utrolig skøn.
SletJa, jeg er glad for at vi fik flyttet rosen over i en krukke, de klarede sig ikke i det hvide bed.
Så spennende å lese om din Princess Kate. Jeg har kjøpt to små planter i år, og da må jeg nok vente i noen noen år med å se de :)
SvarSletSå flotte roser og anemoner du har nå.
Man skal være tålmodig med Princess Kate - held og lykke med din :)
SletHvor er den smuk, clematis Kate. Det var godt, du var tålmodig.
SvarSletHar du mon noget speciel krukkejord til din rose?
Kh Lisbeth
Ja, den er aldeles yndig.
SletRoserne i krukker får tilført særligt rosenjord med kogødning hvert år - de skal have noget solidt at leve af :)
Tak - jeg skal nemlig forsøge mig med en krukke med roser her i efteråret.
SletHej!
SvarSletPrincess Kate är riktigt vacker, värd att vänta på. Höstanemonerna är fina och en favorit, som tyvärr inte trivs hos mig. Har försökt ett antal gånger. Vi har haft några fina soliga dagar och det är så skönt.
Ha det gott /Hälsningar Marika
Hej Marika, dejligt at I nyder skønne sensommerdage. Det er sjovt med de høstanemoner - de lyserøde breder sig fint, men de hvide er langsomtvoksende.
SletPrincess Kate är så fin. Men jag tror att min har hamnat lite för skuggigt och att den ska få flytta till ett soligare läge. Vackra rosor och bilder som du bjuder på :)
SvarSletHa det gott! Carina
Princess Kate vil helt sikkert gerne have lidt sol, men min står nu også i skygge den halve dag.
SletHeld og lykke med din.
Yndig prinsesse.
SvarSletLidt underlig høstanemoner er så svære at få i gang. De "gamle" gror jo fint og flot. Jeg har osse prøvet med den hvide og en halvfyldt lyserød. Men de gad ikke gro hos mig. Så nu "nøjes" jeg med den alm enkle gamle.
hilsner Gunvor
Den almindelige enkle gamle er også fin, den har jeg længere henne i bedet og omme i den anden del af haven, hvor den allerede er afblomstret. Mine hvide høstanemoner har været meget svære at få gang i.
SletNej hvor den pynter din Clematis Princess Kate. Godt at høre at clematis kan tage tid at etablere sig. Jeg synes mine nye halter noget trods vanding. Sjovt at læse, at dine høstanemoner spreder sig "moderat". Synes mange klager over hvor meget de spreder sig, så jeg har været lidt loren ved at prøve dem. Men måske vil jeg prøve - de er meget elegante.
SvarSletHøstanemoner er forskellige, jeg tror at den lyserøde variant er noget mere aggressiv end den hvide, men der er nok også forskel på haver og jordbund.
SletDe er nemlig så skønne på denne årstid som de svæver over bedene.
Din clematis 'Princess Kate' er utrolig smuk. Jeg ville ønske, at mine clematis var lige så flotte - men jeg har ikke haft held med dem.
SvarSletHøstanemoner, clematis og roser har jeg en særlig forkærlig for, fordi de var i min barndoms have.
Tak for dine søde ord hos mig.
Det er dejligt med gode haveminder fra barndommen :)
Slet