Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

fredag den 14. august 2020

Jeg vander og jeg høster -lidt fra køkkenhaven

 .... høster og vander.

Wow, det er sommer for tiden :)  

Fast arbejde med at vande og fast arbejde med at høste.

Ingen sammenligning med landmændene, men somme tider føler jeg mig som en lille mini-udgave, hvor der skal høstes og vandes til tiden og for tiden, for det er nu at det hele bugner.

Solbær, ribs og stikkelsbær har givet virkelig mange kilo til fryseren og nu begynder hindbærene at modne (efterårshindbær).



I køkkenhaven har vi mange lækre ting for tiden - har du lyst til at tage en tur med derned?

Her ser du indgangen, kartofler til venstre
Her ser du indgangen, kartoffelrækker til venstre, hindbær og stangbønner til højre.

Vi har lidt forskellige salater, bla. iceberg og så denne her mørke.





Stangbønnernes blomster er vældigt dekorative.


Vi har bønner i alle stadier:




Lidt vinterporrer indimellem:



En del ærter blev det også til - ikke til fryseren, men til hyggespisning og i salaten.
De gamle CD'er har hjulpet med til at skræmme dyr væk som åd ærtespirerne hos nogle af de andre havedyrkere.


Rødbeder er en flot plante og jeg er begyndt at spise af dem. De er uforlignelige i rå, revet tilstand i en råkostsalat.
Men det hele bliver rødt :)




Persillerod:


Rabarber har vi i flere af disse kasser, men har forlængst stoppet høsten.
Der bliver nyt rabarberår til næste år :)



Druer i det gamle drivhus, som jo står i køkkenhaven nu.



Sorte tomater "Indigo Rose" venter på at modnes.
De er så smukke i dette stadie.

Vores solbærbusk står godt nok hjemme i vores blomsterhave... det er en gammel busk som vi fortsat dyrker ca. 5 kg solbær på hvert år.

Så laver jeg marmelade mm. :)

Vi høster også  buketter - det er Mr. M. der står for dem. Her er et udpluk fra sidste weekend:






Der er udsigt til en rigtig varm weekend - så der må igen vandes - og nydes.

Vi har en uges ferie nu, hurraaaaa...

Til sidst et billede af den rede, som en gærdesmutte har bygget i vores gamle drivhus. Det blev vist ved redebyggeriet, der er ikke lagt æg i reden.


Rigtig god og varm weekend :)



16 kommentarer:

  1. Så flotte grønnsaker du har fått dyrket! De sorte tomatene er så vakre, og de er jo gode også.
    Her er det også veldig varmt og tørt nå.
    Jeg ønsker deg en god ferieuke!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Marit
      Det er mest Mr. M som arbejder i køkkenhaven og i år har vi vældigt stort udbytte.

      Slet
  2. Ih, hvor I høster. Det lyder dejligt. Og så er jeg imponeret over buketterne... flotte!
    Vi havde tre unger i vores rede. Nogle af rederne bruges til at imponere hunnerne. Det er nok det, jeres er brugt til ;-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt med den rede - vi var helt triste over at den ikke blev brugt, men da du fortalte at den nok indgik i et større imponerings-projekt, så er det da helt OK :)
      Ja, det er dejligt at høste - arbejde er det jo også, men en stor tilfredsstillelse ved selv at dyrke noget af ens mad.
      kh

      Slet
  3. Flot indlæg fra køkkenhaven og godt gået at tage så mange billeder i denne hede. Dit indlæg minder mig om, at jeg skal huske at plukke bønner til aftensmaden. Med friskplukkede bønner behøver man (næsten) ikke kød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan lave de skønneste bønnesalater og de er proteinmnæssigt et super indslag i menuen og kan minimere eller eliminere kødet.
      Tak for rosen.

      Slet
  4. Vilken underbar trädgårdstur! Så mycket fint och gott du har där...kul att se :)
    Ja sköna trädgårdstider nu även om det är väldigt, väldigt varmt.
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du nød turen, det er også sjovt at vise noget fra vores køkkenhave også, som jo også tager noget af vores tid.
      kram

      Slet
  5. Så fine buketter, og hold da op hvor er I flittige, jeg kan godt forstå, at der ikke er meget tid til at blogge. Det er jo ikke nok med, at det skal høstes, det skal jo også ordnes og i fryseren. Jeg er imponeret.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rosen :) Ja, det er mest Mr. M. der passer køkkenhaven, men jeg er med nede og høste og en smule lugning i ny og næ og lige i denne tid skal der jo vandes en del.
      Vi nyder at have muligheden for at dyrke grønsager og jeg kan godt lide at sylte en gang i mellem.
      Men ja, det tager da tid :)
      knus

      Slet
  6. Det er en flot og frodig køkkenhave, du viser. Det må være et stort arbejde at dyrke så mange grøntsager - og så skal de jo efterfølgende tilberedes. Jeg kender ikke sorte tomater, men hvor er de dekorative. Hvordan finder du ud af, hvornår de er modne?
    God ferie til jer!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tomaterne er modne når de skifter farve. De sorte er de umodne og så bliver de rødlige i modningen. Og blødere.
      De er blandt de sundeste af tomatsorterne og i salatskålen ligner de blommer og ser dekorative ud.
      Tak for det :)

      Slet
  7. Så stort utvalg du har av grønnsaker og bær. Det er en nytelse og gå i egen kjøkkenhage hver dag og bare hente inn ferske grønnsaker.
    Du har så fine blomsterbuketter og du inspirerer meg til å gjøre det samme- hente inn fra hagen. Jeg pleier å glemme det.
    Ha en fortsatt fin helg og nyt ferieuken din!
    Hilsen fra Turid

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en stor nydelse.
      Siden jeg skrev indlægget har vi fået en del regn her, så nu behøver jeg ikke at vande lige nu.
      Tak for din kommentar.

      Slet
  8. Det ser dæleme også lækkert ud alt sammen og det må da have krævet vanding. Forstår godt du har travlt!
    Man kan bare ønske dig tillykke med et yderst tilfredsstillende resultat - og god arbejdslyst!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det er bestemt et arbejde og også skønt med gode resultater.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.