Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 27. august 2020

August lakker mod enden


August har sin egen charme og i år har det da været rigtigt fint. Farverne ændrer sig og i haven blomstrer hortensia, solhat og clematis.


Jeg synes samtidig også at august kan være lidt vemodig - nu gik det lige så godt med sommervejret i august  - men så er de lyse nætter er forbi og det er næsten mørkt når man skal op om morgenen. 

Jeg kan godt lide de forskellige årstider, men lige det der med "årstidernes skiften" kan godt være lidt svært. 

Hvordan har du det egentlig med august?



Her er lidt billeder fra denne uge:



Hortensia Vanilla Fraise starter ud i hvidt men ændrer i august farve til pink - den er virkelig smuk i år.



Clematis Huldine blomstrer rigt og længe oppe på hegnet over halvmuren til naboen:



Nedenfor i selve haven lyser clematis Princess Kate op.
Den har været nogle år undervejs, men nu skulle det vist være sikkert at vi har en clematis ved det navn.




Polish Spirit, som gror sammen med den gule klatrerose Leverkusen:



Hvid Cosmos sammen med Wisley White, som dufter af vanille:



White Swan solhat nyder det dejlige sommervejr:



Clematis Durandii er også ved at være godt med - den har blomstret længe i år:
Den gror sammen med den sartgule/hvide rose "Malvern Hills".



Roserne er også i gang igen her, men det må jeg vise en anden dag.


Hverdagen har holdt sit indtog - den er god ... og travl.


Mange hilsner herfra.

18 kommentarer:

  1. Smukke, smukke billeder - din have er bare så flot stadigvæk. Her i de sidste dage kan jeg også mærke vemod. Mørket kommer snigende morgen og aften. Men egentlig er årstidernes skiften jo dejlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Javist, haven er smuk endnu og jeg plejer ikke at være træt af årstidernes skiften, men af en eller anden årsag har jeg ikke fået tanket nok op med sommer i år.
      Forhåbentlig får vi dejlige sensommerdage i september.

      Slet
  2. Ja men hvordan har jeg det med august, jeg har det vist godt nok, jeg holder meget af de stærke høstfarver, men du har da ret, her sidst i august er det halvmørkt om morgenen, hvis man står tidligt op, det gør jeg, selvom det ikke burde være nødvendigt. Det er jo også i denne måned, at roserne igen blomstrer, det er super, i år går det i øvrigt særligt godt. Men ellers må jeg sige, at jeg er en af dem, der holder af vinterens ro med lange aftener i lænestolen med en god bog eller en god film (uden strikketøj:) men det får du jo rig mulighed for her i vinter. Vi har jo også septemberhimlen er så blå foran os, jo det skal nok blive godt.
    Husk at klippe Vanilla fraise ind i en vase med bare lidt vand i bunden, så har du glæde af den hele vinteren, de holder sig så smukke.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg følger dig langt hen ad vejen mht. dine tanker - jeg synes bare ikke jeg har fået sommer nok for i år, har den der forfærdelige blæsevejrs-juli i hovedet stadigvæk. Men september er jo ofte flot og klar, så det skal nok blive godt og så kommer jo oktober, som er en af mine yndlingsmåneder også.
      Tak for tippet om Vanilla Fraise, det vidste jeg ikke. Skal de stå i lidt vand hele tiden ?
      Knus

      Slet
  3. Er jeres have ikke usædvanligt blomsterrige i år? Det er i hvert fald det indtryk, jeg får ud fra dine indlæg. Endelig ser jeg durandii på en anden blog - den er jeg simpelthen så glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Durandii så jeg første gang da jeg for mange år siden besøgte Ernst Jensens rosenhave, der vokser den sammen med en hvid rose og jeg var helt solgt. Nu er det 3. sommer her hos os, og den er begynder at vise format.
      Det har været en blomsterrig sommer og jeg gik mig lige en haverunde i dag med dine ord i ørerne for at se om der er særligt blomsterrigt. Jeg tror det nu ikke, men der er en del i blomst lige nu.

      Slet
  4. Jeg kan følge dig fuldt ud.
    August er en smuk måned, som oftest.
    Meget skøn med sol.
    Vi har haft en smuk august mod nord.
    I dag kom den første regn. Her er så tørt og vissent.
    Men de mørke morgener og aftener, de er triste.
    Kan slet ikke forliges med den mørke tid.

    Skøn weekend til jer
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Har I først fået vand i dag ? Vi har fået en del de seneste dage og ellers nydt august som jo har været væsentlig bedre end juli i år.
      Men hvornår får man sommer nok....
      I lige måde :)

      Slet
  5. Bellissime fioriture! Soprattutto le clematidi, degli esemplari stupendi!!

    Buona serata :)

    SvarSlet
  6. Hej Ulla

    Princess Kate er nu en flot sag - elegant!
    Eftersommeren er en speciel tid, efteråret banker på...

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Princess Kate er så smuk og jeg værdsætter den virkelig meget.
      Efteråret er også OK - det er bare overgangen, der er svær.
      Håber du har haft en dejlig weekend.

      Slet
  7. Vackra bilder och vackra klematis. Jo jag har det bra med augusti. Kan känna att mörkret är mjukt sammetssvart och varmt. Men jag gillar framförallt att det blir svalare och att det bildas dagg. Det ger mig mer andrum att göra större förändringar utan att vara stressad över att växter står och torkar. Daggen gör att dem mår mycket bättre även om det tar lite tid för mig att gräva :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har bestemt ret, Carina - og forhåbentlig bliver september en måned, der både giver muligbhed for at plante, ændre og også nyde nogle dejlige sensommerdage.
      I lige måde

      Slet
  8. Jeg elsker høsten. Tror nok det skyldes at jeg bedre kan følge med i alt hvad der gror end jeg kan om foråret. Der er en egen ro over naturen i august-september, lyset er ofte flot og stjernerne så klare om natten. Og alting modner og sætter frugt og iklæder sig høstfarver! Måske er det min indre bonderøv der glædes...
    Det er dejlige klematis du viser! Sommeren er vist ikke helt forbi hos dig.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlige beskrivelser fra dig :) Ja, jeg kan også godt lide høsten, men lige nu er det overgangen der er svær. Lad os håbe på en dejlig september.

      Slet
  9. Underbara bilder...ja hösten närmar sig med allt vad det nu innebär. Kan bli en skön tid! Hoppas det :)
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er bestemt også noget dejligt ved høst/efteråret.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.