Haven før og nu - Vestsiden

Vi fortsætter med at se på gamle billeder fra haven til sammenligning med hvordan haven ser ud nu og har her bevæget os om på vestsiden af huset.

Her har vi det største haveareal i haven.

Det første billede er fra 2002:
Vi havde hegn omkring terrassen de første år for at få lidt læ og privatliv - noget der ikke er fra starten, når man bygger hus og anlægger have.
Nogle af de nuværende bede blev dog grundlagt allerede dengang og man ser også kirsebærlaurbærbusken midt i billedet.

Her er vi i 2011:

I baggrunden ses det gamle havehegn, det halvstore gamle grantræ og det gamle rosenbed, som dengang i 2011 var med Ingrid Bergmann roser og Pernille Poulsen roser omkranset af lavendel, som ikke var blevet til en tæt kant endnu.

Kirsebærlaurbæren var allede i 2009 godt i vækst, den er jo sidenhen blevet opstammet. Den store clematis Montana har vi endnu, den holder vi lidt i ave.

Her er et mere nutidigt billede fra denne del af haven  (ja, altså bortset fra at nu er græsset væk.)

I 2017 tog vi beslutning om at fjerne al græsset fra haven.
Det var jo nærmest endt i en græssti alligevel, og vi var trætte af at holde kanter, holde græsset fri for mælkebøtter og andet utøj, og trængte vel bare til forandring.

Vi sluttede havesæsonen 2017 således:

Forrest den ene side af vores nye store pergola og så ses hvordan vi har kørt stabilgrus på.
I bedet til højre (det tidligere rosenbed) er der nu en stor Pieris busk, en japansk løn og et par roser og så er der plantet nye stauder.

I baggrunden ses den nu meget store, men opstammede kirsebærlaurbær. Vi er faktisk glade for den.

I foråret 2018 skal vi gøre stien færdig med slotsgrus og en lille chaussesten til at kante med. I skrivende stund er slotsgruset kørt på og stampet én gang.

Tilbage igen...

På den store terrasse ved huset plantede vi fra starten af en rhododendron Williamsianum Gartendirector Glocker.

Den stod flot i mange år, men efter en meget snefyldt vinter fik den en hel lavine ned over sig og blev ret beskadiget, så vi måtte klippe den ned.
Den kom sig, men et par år senere var der lavineskade igen, og så besluttede vi at den måtte flyttes ud i rhododendronbedet.

Læs om det her, hvis du har lyst.

I stedet plantede vi en clematis Jackmanii Superp (gruppe 3, som klippes ned om vinteren) og to pæoner, som jo også er væk om vinteren.
Det fungerer bedre.

I sidste afsnit af havehistorien skal vi høre om dammen og hækken ud mod vejen.