Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 15. marts 2018

Haven før og nu - havedammen

Der er ikke meget fart over foråret, så jeg spoler lige havefortællingen tilbage til 2005, hvor vi etablerede den store havedam.

Jeg har før pralet med at vi har dronningens røde løber liggende under den store havedam...

Se selv:


Billederne er fra 2005 hvor vi etablerede dammen, så det er en noget yngre Mr. M. der ses på billederne.
Det var både hans ide og hans arbejdskraft - jeg bidrog vist ikke med ret meget, såvidt jeg husker.

Den røde løber kom ad omveje fra Aarhus Banegaard, hvortil Dronningen var kommet kørende med tog til et arrangement i byen, via en-der-kender-en-der-kender...  og endte hos os som et godt underlag under plastfolien i dammen.



Beplantningen omkring dammen er stort set den samme nu som det hele tiden har været med kæmpestenbræk, forskellige vandplanter, bregner, Allium og en rhododendron oppe i plantehullet bagerst i ovenstående billede.

Sidenhen er der også kommet en stor græs og hortensia og en stor klatrerose. Det virker lidt rodet når man sådan remser det op, men alle planterne står jo ikke lige ved siden af hinanden.






Ved siden af den store havedam har vi en dejlig terrasse, som vi har døbt "morgenmadsterrassen".
Det er her vi på en fridag om sommeren kan sidde og nyde morgenmaden i dejligt solskin - morgensol er der nemlig ikke ved de andre siddepladser i haven.

Her er clematis, bl.a. de tidlige Jan Lindmark og Propertius, tulipaner, løjtnantshjerte og klatreroser.
Det er virkelig en skøn oase i vor have, som vi er rigtigt glade for.




Her kigger vi ind til morgenmadsterrassen en dag i juli (2015)





Og her kigger vi ud fra terrassen:


Vi håber og glæder os til en dejlig sommer i år, hvor vi rigtigt kan nyde denne terrasse.

Forhåbentlig nød du lidt sommerbilleder fra min have her i denne bidende marts-kulde.



PS:  Der hvor havedammen og morgenmadsterrassen er nu, var der de første år køkkenhave, det er lidt sjovt at tænke på. Den nedlagde vi efter nogle år og nu har vi så igen for et par år siden fået lyst til at dyrke grønsager - det gør vi så i en haveforening i den anden ende af byen :)

17 kommentarer:

  1. Jo tak efter en isnende morgentur nød jeg bestemt dine sommerbilleder. Havedammen er så flot og virker bestemt ikke rodet, jeg havde glemt den røde løber, fornemt at have noget i dammen, som dronningen har trådt på :)
    God weekende
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. For os er det sjovt at tænke tilbage på og løberen gør et godt job dernede under plastfolien.
      Tak i lige måde.
      knus

      Slet
  2. Lidt royal har man da lov at være. Dammen er flot. Jeg kan sagtens forestille mig hvor dejligt det er at sidde på terrassen lige ved siden af. Jeg havde engang en aftenterrasse ved siden af en dam. Det var skønt at gå derned.
    Jeg håber, det snart bliver vejr til det.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke ? Selvom det var helt tilfældigt, men historien er sjov, synes jeg.
      Man forstår næsten ikke at haven kommer til at se sådan ud igen om blot nogle måneder, men nu trænger jeg snart til at komme ud af mit vinterhi :)

      Slet
  3. flot arbejde han har lavet dengang :) :), og det var skønt med nogle flotte sommerbilleder her i den bidende kulde ;)
    - snart go' weekend...

    SvarSlet
  4. Hej Ulla

    Når man tænker på hvormange havedamme der får læk og andre dårligdomme over tiden - ja, så må man sige at dette er på alle måder et flot stykke arbejde!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de smukke ord :) Ja, den holder fint endnu her 13 år efter og forhåbentlig også i fremtiden. Det kan godt betale sig at gøre et godt forarbejde.
      Tak i lige måde.

      Slet
  5. Hej Ulla!
    En fin damm och kunglig dessutom. Helt fantastiska bilder från trädgården, det är härligt att se, en vårvinter dag.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du nød billederne - jeg glæder mig til det bliver forår :)

      Slet
  6. Hei. En flott dam. Alltid moro å se bilder hvordan ting blir til. Jeg falt pladask for den morgenplassen. Tenk å sitte her og bare nyte. God helg til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er helt vidunderligt på morgenmadsterrassen sådan en sommerdag - tak for dine søde ord og god helg til deg.

      Slet
  7. Kære Ulla, det var en dejlig fortælling om en royal havedam. Hold fast et arbejde det må have været at grave den ud og hvad gjorde i af alt jorden?
    Man kan altså næsten mærke solens lune ståler, når man ser på terrassen Åhh hvor jeg længes efter at komme i haven og nyde sådanne morgener.
    Knus og hils seje mr.M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda, tusind tak for din kommentar. Jamen, jeg tror at jorden blev fordelt rundt om i helt arealet under og ved terrassen. I øvrigt blev det lavet i to tempi, fordi vi i et par år havde et drivhus på "dam-pladsen" hvor der var gravet ud til lidt vinteropbevaring af fuchsia planter - det gjorde vi også i dengang i fortiden...
      Du kan tro at jeg længes også.

      Slet
  8. sådan en sommer morgen på din morgenmadsterrasse må være noget af det skønneste, jeg arbejder jo ikke mere, så jeg har god plads i kalenderen til masser af udendørs-morgenmad, udendørs-frokost, udendørs-kaffepauser - og udendørs aftensmad.... ønsker mig så meget en god sommer.

    SvarSlet
  9. Så vackert det blev! Och visst är det viktigt att ha många sittplatser för att välja den som för stunden känns rätt. Jag tittar alltid extra när det är bilder kring hur man anlagt dammar eller bäck :)

    Ha en fin söndag! Carina

    SvarSlet
  10. Hej Ulla.
    Det er en sjov og herlig historie, om Dronningens røde løber, som jeg godt kan huske I har fortalt om før. Jeg elsker når tingene har en historie.
    Knus
    Malene

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.