Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

tirsdag den 18. august 2015

Velkommen, Heidi Klum


I søndags smuttede vi ud til den lokale planteskole, som virkelig er et besøg værd på alle årstider. Vi skulle bare ose lidt og se om de havde et par nedsatte krukker - et gavekort brændte i lommen...

Vi fik et par pæne krukker, store som de jo skal være her på matriklen - og så stod hun der...

Heidi Klum

... den smukkeste, pink-lilla fyldte rose med en skøn duft. 



Jeg gik rundt om den mange gange, og var også ude at se efter Annabelle, men allerede ved første øjekast vidste jeg at Heidi Klum måtte med hjem.





En stor fin rose som omgående blev plantet, dog ikke i en af de nye krukker.


Heldigvis er Mr. M. lige så forelsket i Heidi Klum som jeg :)

Nu står hun på vores store terrasse og jeg har frit udsyn til hende fra både køkken-alrum og stue.


Hvor heldig er man lige :)

På sigt vil jeg ikke afvise at hun skal stå i nærheden af Rhapsody in Blue - de vil være et fint makkerpar, idet Heidi Klums fyldte (og heldigvis helt opretstående blomster) vil stå fint til Rhapsody'ens helt åbne blomster.

Nogen, der har erfaring med den kombination?


13 kommentarer:

  1. Ja det er godt nok en flot rose, tillykke med den. Jeg har ingen erfaring med den, men kunne tænke mig at få det :)
    Jeg tror da, at den vil være fin sammen med Rhapsody in Blue.
    Knus

    SvarSlet
  2. Kære Ulla Tillykke med modellen, hun er godt nok skøn. Jeg har heller ikke erfaring med hende men siger som Lisbeth, at hun vil være en flot makker til Rhapsody in Blue. Kh Tina

    SvarSlet
  3. Vi har begge roser, som er smukke på hver sin måde. Heidi bliver ikke meget højere end din nye plante, mens R in B er mere buskagtig, det er den i hvert fald her i haven.

    SvarSlet
  4. den er rigtig flot.... jeg havde nok også købt den vis jeg så den :) :)

    SvarSlet
  5. Hej Ulla.Sikke da en smuksak du har fået dig................er det nu rose nr. 100 ?
    Ikke noget at sige til at Mr. M også blev forelsket i din smukke model.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
  6. Hej Ulla
    Heidi Klum er både smuk og sund - har 6 stk. af den - bare fordi :) Nogle i krukker - andre i bede. Og jo, jeg har skam erfaring med den i partnerskab med Rhapsody in blue. Har tre modeller stående foran buskads af den blå, og det ser godt ud, synes jeg.
    Er helt med på, at man ikke kan gå forbi den ;)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda - tak for din kommentar - nøj.... hele 6 stk. - det må da være et show. Er glad for at høre at den godt kan supplere Rhapsody'en - eller måske er det i virkeligheden omvendt :) kh Ulla

      Slet
  7. Hun er lækker, og uimodståelig:-) tror også de to roser vil se godt ud sammen i forhold til former og farver, men har ingen erfaring, roseneventyret er først lige begyndt her;-)

    SvarSlet
  8. Hej Ulla. Den er lækker, jeg forstår godt dit valg! Jeg kender ikke kombinationen, men kan forestille mig den og tror det vil være rigtig fint.

    SvarSlet
  9. Tak for jeres input - jeg vil nok forsøge med kombinationen - i første omgang ved at flytte krukken med Heidi Klum hen i bedet ved siden af Rhapsody in Blue. Så kan vi altid plante ud senere.

    SvarSlet
  10. Lige nøjagtig som du beskriver forelskelsen i Heidi Klum, oplevede jeg det ved et havebesøg i Nettes lille have. Der stod den smukke frk. Klum i en krukke og så, så smuk, så smuk ud. Længe gik jeg rundt om hende og måtte dufte og nyde. Behøver jeg sige at hun nu står i min have (Altså ikke Nettes eksemplar!). ;o) Tillykke med hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haveforelskelse er ikke at kimse ad :)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.