Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 18. juni 2011

Himmelkig


Vi har kun lyserøde Digitalis. Skønne er de - i staudebedet som afløser for alle de mørkerøde akelejer og omkransende vores hvide pæon.



Pæonen er mærket af de seneste dages heftige regnbyger. Jeg fik desværre ikke klippet noget ind til vasen, men nænner det næsten heller ikke når nu ikke der er flere blomster med kun to planter.


Jeg studerer alle de lækre pæoner hos jer andre og skriver ned, hvad jeg måtte ønske mig, det må jo komme hen ad vejen. Pladsen i haven er dog trang, vi ender nok med at der kun er en enkelt havesti rundt med alle de bede, der udtænkes og planlægges...

Og på terrassen har jeg nu en skøn Kalla stående (tak, Anni):


God lørdag til alle. Vi har fælles havedag i vores lille grundejerforening i dag, så det bliver ikke til meget i egen have, OG DE LOVER JO OGSÅ REGN (øv).

2 kommentarer:

  1. Hvor er dine digitalis flotte. Det ser da helt eventyrligt ud med så mange smukke ens :-)
    Jeg har heller ikke klippet pæoner ind, for jeg fik kun én blomst på hver, fordi de blev flyttet i efteråret.
    Så må vi bare nyde de andres skønne pæoner og drømme :-)
    Det øser ned her lige nu også, øv.

    SvarSlet
  2. Skønne, skønne digitalis!
    Jeg nænner heller ikke at plukke mine pæoner - det ændrer sig måske, når jeg engang helt sikkert får mange mange flere end de par stykker, jeg har nu. Og jeg skal nok finde plads til dem :-)
    Knus Signe

    SvarSlet