Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten parykbusk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten parykbusk. Vis alle opslag

søndag den 3. november 2019

Happy November - og hvad skal jeg skrive om?



Havesæsonen lakker kraftigt mod enden....

Vi har fået lagt alle vores tulipanløg.

Vi er færdige med at grave og fræse i køkkenhaven.

Det er blevet "normaltid" - eller vintertid, om man vil - og dermed er der ikke længere dagslys til rådighed når man kommer hjem fra job.

Jeg kryber snart i hi.

Her er et par billeder fra en træt have og planter der også har lyst til at krybe i vinterhi og også nogle planter som strutter af livslyst og skønhed.

Vælg selv.





































Men rosen Lady Emma Hamilton valgte at begynde sin remontering i november, det er da stærkt og jeg lader billedet stå....


I næste indlæg vil jeg skrive lidt om vores havesti....

Og så må jeg tænke lidt over hvad der ellers kan fortælles om.


fredag den 9. juni 2017

Træerne i min have

Vores have er ca. 550 m2  - det er jo ikke meget, når man nu elsker planter. Træerne i vores have er kommet til sådan lidt tilfældigt, de ældste er to serbergraner ved indkørslen samt guldregnen og rødtjørnen.

Jeg ser ofte træer, jeg kunne tænke mig i haven, men må vist blot konstatere, at vi ikke har plads til flere.

Flere af vores træer er blevet skiftet ud undervejs - f.eks. havde vi en meget flot acer mellem de to damme, men den gik til af sygdom for nogle år siden. Den blev så erstattet af cedertræet Karl Fuchs.

Senere købte vi en ny mørkbladet acer, som ikke er så stor endnu.

Her kommer billeder:

... først de farvestrålende:




Så de mørke:

Vi har i det hele taget fået virkelig smag for de mørkløvede planter og har købt flere forskellige, både alunrod og blærespirea for at krydre de grønne bede.

Søjlehyld "Black Tower"
Søjle blod-bregne-bøg "Red Obelisk"

Den nye acer


Til sidst de grønne:

De to serbergraner
Søjlekirsebærtræet som blomster i april/maj

Det gamle blommetræ,
som nu danner stativ for rosen Mme Alfred Carriere
Kirsebærlaurbær

Cedertræet Karl Fuchs
Sukkertopgran



Og her er nyeste skud "på stammen"  - en opstammet parykbusk, som vi købte på plantemarkedet i Kolding - det bliver næppe til et træ, men alligevel...

Pt. er det plantet i en stor krukke, som vi lader stå lidt i skygge til planten lige har vænnet sig til at være hos os.



I en lille krukke har jeg også en lillebitte Ginko Biloba stående, som vi fik foræret for et par år siden. Den skal plantes ud i bedet senere.

Ja, det blev da alligevel til en lille samling blandede træer i vores lille have :)

God fredag derude, nu vil jeg ud og gøde mine roser og rhododendron for 3. gang.