Jeg var aldrig i tvivl om at rosenhækken skulle klippes langt ned i år.
Dels skulle hegnet foran den males og dels var roserne ikke pæne længere og de var alt for høje.
Det har jeg forklaret om tidligere.
Så kom den tørre og solrige marts og det fortsatte ind i april og selvom vi vandede så var der øjeblikke hvor jeg havde en snert at tvivl om hvorvidt jeg alligevel var gået for drastisk til værks.
Men se så nu: Den skyder alle vegne og ser ud til at være i god form.
Jeg vidste det :)
Nøkketunge/Ligularia står så fint med sine mørke blade.
Jeg havde en ide om at ville dele den så jeg kunne få en plante mere i det mørke bed, men det er vist en rigtig dårlig ide lige nu...
De første rhododendron er i blomst. Denne mørkegule/abrikosfarvede er Diandi - den har mange år på bagen og er blevet så stor at jeg kan nyde den fra mit spisebord når jeg kigger ud af vinduet.
Cunningham's White er sent på den i år - disse billeder er kun 2 dage gamle og den er slet ikke så langt fremme med blomster som jeg har set andre steder.
Den mørke judaspenge har vi flere steder i haven - det er første år med blomster og jeg er vild med de
lilla blomster og det mørke løv.
Her slynger den sig med guldregnens stamme.
I Kenzo-kassen er de lysegule tulipaner forlængst afblomstret, men nu tager de hvide Mount Tacoma over.
Det er også meget pænt :)
Så er der lige én arbejdsdag tilbage og så en forlænget weekend, det bliver dejligt :)
