Da vi lavede pergolaen sidste sommer og plantede hvide roser omkring den, besluttede jeg allerede da at de skulle flankeres af hvide clematis.
I der læser med her jævnligt vil vide, at jeg er vild med clematis og har en del af dem.
Jeg har flere gange købt ind hos Westphal Clematis i Tyskland og også denne gang. Det er sunde og kraftige planter, som kommer forsvarligt indpakket og alt i fineste orden.
Det allebedste er det store udvalg de har. Helt vildt mange og det kan være en kunst at vælge og begrænse sig.
Luksusproblem :)
Vi fik leveret 7 stk. clematis i fredags, og de blev plantet søndag.
Her er de - billeder lånt fra Westphals hjemmeside.
Clematis Montana "Pink Perfection" - plantet op ad et grimt hegn inderst i vores køkkenhave:
Gruppe 1
Clematis Integrifolia "Durandii" - lige siden jeg var på besøg hos Ernst Jensen og se hans rosenhave har jeg ønsket mig en Durandii. Ernst Jensen har den til at gro sammen med en hvid rose, men hos os kommer den i fint selskab med rosen Crown Princess Margareta;
Gruppe III
Clematis "Roko Kolla" - plantet sammen med Helena Lykkefund:
Gruppe III
Clematis florida bot. Art - plantet sammen med den hvide Trier rose
Gruppe III
Clematis "Westerplatte" - plantet i rosenbuen ved morgenmadsterrassen sammen med rosen The Alchymist.
Gruppe III
Staudeclematis Integrifolia "Pastel Blue" - plantet i det blå bed, "bare fordi...."
Clematis Texensis "Duchess of Albany" - plantet ved søjlekirsebærtræet og vil med tiden give træet en fantastisk blomstring i juli-september.
Gruppe III
Se mere på Westphals hjemmeside
her.
Du kan også se mine andre clematis på min
clematis-fane.
Resten af ugen bliver næsten blogfri, da andre sociale arrangementer kalder... men jeg vender tilbage.