Påskeklokkerne er stadig i fuld blomst, og faktisk er alle de planter, jeg købte sidste år hos
Spiren, kommet i blomst, pånær en, som sikkert venter til næste år.
Nemme at fotografere er de nu ikke, så lidt akrobatik måtte der til her.
Stinkende nyserod røg lige med i billedkavalkaden, den er vel ikke en ægte påskeklokke. Men hold op, hvor har den blomstret længe, helt fra da det var midt vinter. En genial plante til at skabe liv i et ellers vinterkedeligt bed. For mig er dette en
"Hanne"-plante, da det var efter et af hendes indlæg, at jeg fik et stort
ønske om at eje en stinkende nyserod.
Sådan er det så herligt at kunne inspireres her i Blogland.
UPDATE:
På opfordring fra Bente kommer der her billeder af den enorme klokkehøj, som gartneriet Spiren har. Det var en overvældende samling påskeklokker, der var i blomst sidste år i april, da vi besøgte stedet.
 |
| Ja, der er lige så mange planter omme på den anden side af højen. WAUW :) |
Og et par nærbilleder: