Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 30. september 2021

... "Wake me up - when September ends"...

 


Den dejlige sang af Green Day har bare været i mit hoved hele dagen. 


Jeg har haft en hæsblæsende og modbydeligt travl september, hvor det nærmest har handlet om at overleve i hverdagen med de mange timer på job.

Alt det skal jeg ikke trætte jer med, det er ikke ovre endnu, men det bliver bedre.

Snart

September har da været en dejlig måned vejrmæssigt og lidt billeder fra min have kan jeg alligevel vise frem.

Buketten her har Mr. M hentet ind til mig fra vores have - han er virkelig god til det med buketter. Som I kan se, har vi haft gladiolus i bedene, men nu pynter de i stuen.


Dahlia er stadig flotte og vi har nydt dem virkeligt meget. Enkelte krukker er tømt nu for Dahlia, men disse her står fint endnu.

Også Cafe au Lait, selvfølgelig :)



Vi har den gule "Goldsturm" i flere bede omme i forhaven - en stor klump står sammen med hortensia Annabelle og nu har vi flyttet flere hen i samme bed for at få en bedre sammenhæng.

Jeg elsker den gule farve her i september-oktober og de blomstrer virkelig længe.


Lisbeth har skrevet et meget fint indlæg om Goldsturm - tjek det ud hvis ikke du allerede har læst det.



Vores halvstore (klatre) rose "Strawberry Hills" skrantede.
Vi var i mange overvejelser om vi skulle flytte den ud i et bed - men hvor var der plads... - eller om vi skulle prøve at gøre dens ophold i krukken bedre.
Vi valgte det sidste og Mr. M fik den ide at fjerne bunden af betonbeholderen og nedgrave den halvt der hvor den i forvejen stod.
Det betød fjernelse af nogle af fliserne, men han er en ørn til den slags og fik lavet en meget fin afslutningskant på det.
Nu er jeg sikker på at rosen vil kvittere med bedre løv og mere stabil blomstring næste år, når den bedre kan trække vand nedefra også.



Sølvlysene er kommet i blomst og der er en skøn duft når man går forbi dem.
Vi har hele tre styk - jeg føler mig så rig.

Her er lige et kig til den ene af dem:




Sankt Hans urt har vi flere steder i haven, men denne her står lige ved flisegangen op til hovedindgangen, så den ser jeg trods alt, selvom jeg arbejder meget.
... man skal jo ud og ind af huset for at komme på arbejde :)



Lidt pynt ved indgangen har vi også fået stillet an - igen er det Mr. M, der sørger for det.



Og sådan forsvandt september.

Oktober plejer at være en yndlingsmåned her - jeg elsker naturens falmen og gløden og håber at vejret vil blive godt og klart til mange dejlige udetimer.



Tak fordi du læste med. 


28 kommentarer:

  1. Jeg må sige, at Mr. M er god til buketter - hvor er den altså smuk. I har nu også sørget for velegnede planter i haven, kan jeg se.
    Din 'Goldsturm' er meget tæt og blomsterrig, det spottede jeg straks (og tak for link). Min er jo endnu tynd og nyplantet, men den er godt nok sej, for det regner og stormer og den bare blomstrer og blomstrer. Det er godt at vide, at du har samme gode erfaringer med den.
    Hvor meget sol får dine sølvlys? Det ser ud som om, de står i fuld sol. Min ene plante har mistet sin skygge, da vi fældede en magnolia, og det har ikke bekommet den vel. Jeg troede det var derfor den skrantede, men måske det i virkeligheden er fordi jeg ikke har vandet nok. Du har sandelig mange blomster i dine.
    Jeg håber du får en fredelig oktober med mange smukke farver.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er han. Næsten altid ham, der laver buketter hvis vi skal have nogen med et sted hen.
      Goldsturm står virkelig flot og længe i år, en dejlig farveplet. Håber du får samme frodighed om et par år.
      Mine sølvlys står faktisk i fuld sol. Men de må ikke mangle vand, så det kan være det, der er problemet hos dig. Jeg vander mine hvis der ikke har regnet i et stykke tid.
      Tak :)

      Slet
  2. Ja, det er jo lidt ærgerligt at skulle tilbringe tiden på arbejde, når haven præsenterer sig så flot, men som du siger er der stadig oktober, som også kan være rigtig fin med alle sine farver. Dejligt at føle sig rig i sin have, når den allersmukkest!
    Rosen bliver sikkert glad for sin nye vokseplads med plads til rødderne, og fint ser det ud! Det er jo en gave at din mand er så dygtig og laver så smagfulde arrangementer.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi synes selv at vi har fået en del planter nu, som giver farve og glæde her i efteråret. Sjovt nok tænkte jeg slet ikke på den slags i de første haveår.
      Ja, han er så dygtig, det er skønt.

      Slet
  3. Ja jeg er også lidt misundelig på din Sølvlys, den står flot, jeg har også mindst tre stk., men kun den ene blomstrer i år. Strawberry Hills er en meget livskraftig rose, især hvis den får rødderne i rigtigt jord. Min er høj, så den har svært ved at holde sig oprejst.
    Jeg håber, du får tid til at nyde oktober, og får lidt fri fra arbejdet.
    Knus
    Hils Malcolm og sig, at det er flotte buketter, han laver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har hilst :) Tak
      Er meget glad for mine sølvlys, noget kan jeg da åbenbart lykkes med.
      Glæder mig til at se hvordan Strawberry Hills vil trives næste år. Jeg synes den passer så fint på hjørnet der hvor vi ofte passerer.
      knus

      Slet
  4. Flotte bilder fra september-hagen! Synd du ikke har fått tid til å nyte den, men det må jo være veldig hyggelig å bli møtt av pynten din mann har ordnet ved inngangen:-)
    Dine sølvlys var virkelig kraftige og vakre.
    Håper du får bedre tid i oktober/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine gode ønsker, det håber jeg også :)

      Slet
  5. åhja, sådanne arbejdsdage har jeg osse, Og hvor man bare længtes efter at kunne følge med i sin have. Men det er da nogle dejlige buketter du har fået ind. Der er stadig fine blomster i haven.
    Sølvlys er jeg så forelsket i og dine er da ualmindelig flotte... Hvor vandkrævende er de egentlig? Hidtil har jeg holdt mig i skindet, og undgået at købe dem, for jeg mente min have er for tør.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor, ja, det er hårdt med alt det arbejde, men det er jo grundlaget for at vi kan købe ting til haven også :)
      Sølvlysene er ret vandkrævende, eller rettere: de må ikke tørre ud.
      Nu må du se om du kan holde dem vandet - det regner jo også indimellem, måske hos dig også.

      Slet
  6. Hej !
    Ser helt fantastiskt ut i din trädgård. Hoppas att du hinner njuta lite av allt fint som blommar. Höstsilveraxet är helt fantastiskt.
    Ha en trevlig helg /Hälsningar Marika

    SvarSlet
  7. Så mye flott som blomstrer hos deg nå. Goldsturm er en fin staude på høsten. Sølvlys er så flotte nå ja.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja - begge de to planter er skønne at have i haven lige nu.
      klem

      Slet
  8. Vores børnebørn siger, at de kunne tænke sig at blive persioneret som bedstefar og bedstemor i stedet for at skulle op og i skole hver eneste dag. Du ser ud til at have det lidt ligesom dem😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ville ikke være af vejen at spole 5 år frem, hvis man vel at mærke kunne sikre sig at helbredet så var uforandret :)

      Slet
  9. Vacker bukett och snygg lösning på rosens placering. September har varit en härlig månad och det fina vädret har gjort att det är först nu som höstfärgerna kommer. Lagom med det riktiga höstvädret :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har bestemt været en dejlig september og skønt at det først er nu at høstfarverne begynder at vise sig.
      Jeg håber på gode oktoberdage i weekenderne, så man kan komme ud i skoven og nyde de flotte farver.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  10. Meget flot kombination af den gule Goldsturm og den lyse Annabelle. Det er vel nok dejligt med en mand som kan det med at lave flotte buketter og krukker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig slet ikke tosset - men faktisk opstået rent tilfældigt. Heldigt :)

      Slet
  11. Hvor er det en smuk buket. Det må være dejligt at komme hjem fra arbejde og få sådan en modtagelse.
    ‘Goldsturm’ kan næsten erstatte solen, som vi ikke har set så meget til de seneste dage. Man bliver glad i låget af alle de gule blomster.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den lyser vældigt op, det er dejligt.

      Slet
  12. Hvor er det smukke billeder fra jeres have! Goldsturm er en fin staude her i efteråret.
    Nu kan vi glæde os til oktobers måneds farveorgie i naturen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Goldsturm er virkelig en dejlig staude og ja, oktober er i fuldt gang med farveforvandlingen :)

      Slet
  13. Dejlige billeder fra jeres have. Når dagligdagen bliver lidt for hektisk, kan det være så godt, at gå en tur rundt i haven og bare nyde, det giver lidt mere energi.
    Flotte Sølvlys og Goldsturm er så fine, jeg såede en del sidste år, de står stadig i potter og venter på at komme i haven, det må jeg da vist få gjort :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du flittig at så disse stauder, det er flot.

      Slet
  14. Fortsatt mye fint i hagen din, Sølvlys må jeg sjekke nærmere, for nå har jeg hørt om det så mange ganger i det siste (ble nettopp snakket om på et hagemøte jeg var på også). Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal endelig overveje sølvlys, de er fantastiske på denne årstid, september og helt ind i oktober.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.