Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 20. februar 2020

F e r i e m i n d e r : Engelske haver III




Da vi forlod Cornwall for at køre nordpå og besøge familien var ruten lagt til at gå gennem Dartmoor, som er det kæmpestore hedeområde, som ligger på kortet her:



Her er et lidt større kortudsnit, så I kan danne jer et indtryk af placeringen i forhold til f.eks. London




Undervejs havde jeg undersøgt om der var en spændende have at besøge på de kanter og SELVFØLGELIG var der da det.


The Garden House lå lige på kanten af Dartmoor og var ikke nogen større omvej for os.
Damen, der tog imod vores entrepenge fortalte begejstret at vi ville få en helt usædvanlig oplevelse, for haven var på sit højeste lige netop da.

Det skal jeg lige love for at vi fik.

Det første område i haven var et stort område med stier som førte os rundt mellem bede der var fyldt med stauder og græsser i skøn forening og med mange spændende træer som kulisse og ikke mindst det store kig ud i landskabet.


Her er en brøkdel af de billeder jeg tog - men jeg har svært ved at begrænse mig...












 Flere steder i haven var der smukke gamle stensætninger og hyggelige siddepladser og broer som forbandt stierne, måske hen over en meget skrånende grund.

Da vi var færdige i denne del af haven måtte vi ind og have lidt frokost.

Ja, det blev til scones med "clotted cream"  (en blanding af smør og creme fraiche).

Den anden halvdel af haven var helt anderledes.
Skarpt skårne græskanter, masser af bede med knapt så vildt et look og adskillige haverum nærmest viklet ind i hinanden. Det var meget elegant lavet.




Flot nyvækst på rhododendron - jeg tænkte straks på fru Høneballe



ER det ikke bare FANTASTISK :)


Denne smukke hortensia hed "Early Sensation" og var en Hydrangea Paniculata.     ..... suk ....






Det var virkelig en stor oplevelse at se denne have og jeg kan varmt anbefale den - selv hvis du må køre lidt ekstra langt efter den.
Der var en skøn cafe og en meget fin butik, som bugnede af skønne sager til hjemmet og haven og selvfølgelig også et plantesalg.

Vi fik denne Lavatera med hjem. Den hedder "Burgundy Wine".


I kan læse mere om The Garden House her.


Kender I Dartmoor?

I får lige lidt bonusbilleder derfra :)

Meget smuk og anderledes natur, vilde dyr i form af får og heste og et frokosstop ved "Two Bridges" uden for den lille by Princetown.











Åh, England har så meget at byde på og jeg er pjattet med det hele.


7 kommentarer:

  1. Spændende have og tak for tanken :) det var selvfølgelig også det billede, jeg lagde mest mærke til, inden jeg så din kommentar. Jeg har faktisk været i England for rigtig mange år siden, nærmere betegnet sidst i 70´erne med min første mand. Det var før, jeg var haveinteresset, men vi så faktisk en del haver og slotte. Vi byttede hus med et engelsk ægtepar, det var i nærheden af Bath.
    Nu må du lige kigge på mit rosenindlæg ;)
    Dejligt at du er blevet mere aktiv på bloggen.
    Knus og god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nok også sket en del med haverne i England siden 1970'erne - men jeg vidste slet ikke at du havde været i England :)

      Slet
  2. Cornwall, gardens, scones and clotted cream - oh my! What's not to like!

    SvarSlet
  3. Tak for et dejligt opmuntrende indlæg - bare så skønne billeder både fra haven og landskabet. Englænderne kan bare det der med lange bede - fuldstændig fantastisk 😊 Jeg må vist til England igen så snart det kan lade sig gøre 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda - tusind tak for din kommentar og dejligt at du nød turen.
      Ja, England er et sted man er nødt til at besøge med jævne mellemrum :)

      Slet
  4. Your Affiliate Money Printing Machine is waiting -

    And making money with it is as simple as 1 . 2 . 3!

    Here are the steps to make it work...

    STEP 1. Choose which affiliate products the system will push
    STEP 2. Add push button traffic (it LITERALLY takes 2 minutes)
    STEP 3. See how the system explode your list and sell your affiliate products on it's own!

    So, do you want to start making money??

    Get the full details here

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.