Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 13. juli 2017

På tur - DEL 1 .... Hostahaven


Som nævnt, så har vi været på tur, og det blev en helt fantastisk tur med besøg i tre meget forskellige haver:


  • Hostahaven i Ringkøbing
  • Fru Pedersens have i Vemb
  • Tante Grøns have i Flade
Det kan der blive en meget lang fortælling ud af, men det må blive i tre afsnit, så vi begynder med:

HOSTAHAVEN I RINGKØBING



En meget smuk have, som var grøn i alle de nuancer grøn nu engang findes i - krydret med lidt doucede farver fra nogle få roser og clematis og mange smukke cornus causa.

Vi var meget betagede af de smukke bede og indretningen i haven, som også rummede en skøn sø, stier, let skov og rigtigt mange siddepladser hvor man kunne sidde og nyde synet eller spise sin medbragte mad.

Der var også en gigantisk Helena Lykkefund rose - aldrig har jeg dog set så smukt et eksemplar før.

Rigtigt mange smukke og specielle stedsegrønne buske og små træer skal vi heller ikke glemme at nævne.

.... og bregner ... og dagliljer, i hundredevis.

Det var en rigtig eventyrhave - sæt roligt nogle timer af til at besøge denne smukke have, vi kan på det varmeste anbefale et besøg her.























Du finder haven her:

Enemærkets Hostahave
Schubertsvej 2
6950  Ringkøbing

www.enemaerkets-hostahave.dk


Der er også et stort plantesalg på stedet.












Slutbilledet er bare en del af hvad man ellers ser så meget af i Vestjylland i juli måned:
Blomstrende kartoffelmarker og vindmøller.



14 kommentarer:

  1. Sikke en have! Meget imponerende og sikke flotte billeder, I har taget. Den have må jeg se en dag. Tak for turen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle du unde dig selv, Susanne, det var et meget flot sted.

      Slet
  2. Tak for billeder af en - for mig - ny, smuk have! Haven udstråler en fantastisk ro og harmoni - jeg er vild med alle de grønne nuancer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ro og harmoni er helt bestemt hvad man lige finder her i haven - jeg var totalt pjattet med den, selvom min egen have er helt anderledes. Det er så dejligt at komme ud og se noget andet.

      Slet
  3. Sikke mange skønne hosta i alle nuancer af grøn. Dejlig rolig med skønt indslag af Lykkefund og koreakornel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var ufatteligt mange forskellige hosta - en stor oplevelse.

      Slet
  4. Det ser godt ud, tak for turen :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak - jeg kan varmt anbefale haven.

      Slet
  5. Sikke en flot have. Jeg er meget imponeret over græsplænen....(selvom græsplæner ellers ikke siger mig noget) for den er godt nok velholdt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, Esther - græsplænen var virkelig fin, intet ukrudt og skarpe kanter overalt. Jeg hørte mange spørge ind til hvordan de passede plænen, incl. os selv.

      Slet
  6. Nøj, hvor er det smukt! Den må skrives bag øret til engang - tak for de smukke billeder og hvor er det heldigt at de åbenbart ikke er plaget af snegle, deres hosta'er er billedskønne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke om de havde snegle, der lå lidt blå korn nogle steder, men planterne bar overhovedet ikke præg af det. Det var SÅ fint - den have må du have planlagt ind på din næste Jyllands-tour.

      Slet
  7. Sikke en smuk grøn have. Tak for tippet. God sommer ✨

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde - ja, den var virkelig smuk.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.