Det har virkelig regnet her de sidste mange dage og lørdag var én stor, heftig regnbyge med ganske få pauser indimellem.
Haven trænger ikke til mere regn, men blot til sol og varme, så jeg er sikker på at alle mine roser vil blive gladere roser.
Vand er der som sagt nok af - dammene er fyldt op og der stod vand på stierne rundt omkring flere gange de seneste dage.
| Prince Charles |
Clematis Texensis Princess Kate, som har haft en svær start i det hvide bed. Men NU er hun i gang, og jeg synes hun er aldeles yndig.
Agastache Black Adder til venstre og Blue Fortune til højre.
Ugen har været ekstrem hektisk, det aflæses bl.a. i mine manglende bloglæsning rundt omkring. Der er så meget jeg gerne vil følge op på og læse med på, men den har stået på arbejde og forkølelse og fejring af vores 3-årige barnebarn Sebastian, som vi fik lov at holde fest for i går.
Jeg havde bagt tog-kage, da han er vild med Duplo-toget...







