Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 9. oktober 2022

Vi kom aldrig videre end til tulipanerne



Foråret kom og gik og sommeren ligeså...   

Nu er det snart midt oktober og havesæsonen gik - helt uden at jeg fik skrevet flere indlæg eller læst og kommenteret hos I andre.

Vi har det godt og har haft det godt hele tiden - måske er det på sin plads lige at nævne.

Men tiden og lysten til at blogge forsvandt totalt. Det er jo en ærlig sag efter mange år med fotos og tekst her på siden - jeg tabte energien, ideerne og de kreative tanker. I har nok alle tænkt, at her var endnu en blogger, som blot stoppede uden at sige farvel - og længe har jeg gået med tanken om at lave et (par) indlæg her i efteråret, sådan lige for at runde af.

Det forsøger jeg så nu :)

September og begyndelsen af oktober har givet os mange dejlige dage med flot vejr og jeg vil selvfølgelig vise lidt billeder fra haven:

Vi begynder med "Kapow-busken" med mine varmeste tanker til Lisbeth, som desværre ikke er blandt os mere:


Hun inspirerede os rigtigt meget med alle sine kreative og finurlige indslag om Byhaven i Ebeltoft.
Æret være hendes minde.

Disse billeder er fra i dag og jeg ved godt at jeg gentager mig selv, når jeg siger at jeg elsker efterårsvejr og -farver som i dag.




Roserne har været forrygende i år, her er det både billeder fra i dag og fra september:

The Lark Ascending - den er blevet en mega stor busk, næsten 180 cm høj

Lady of Shalott

Jacques Cartier, som har været fyldt med blomster indtil nu.

Darcy Bussell

The Pilgrim

en Renaissance rose - husker ikke hvilken

Benjamin Britten

Lady of Shalott i dag 09.10.

Strawberry Hill - den blev sidste år taget ud af krukke og plantet - det har den været glad for :)

Clair Austin


Vi har ikke - som mange andre - manglet vand i nævneværdig grad hen over sommeren. 
Ganske vist har vi vandet nogle dage, men haven har altså fået tilført vand fra oven jævnligt.

Alting har faktisk også stået utroligt fint i år.

En meget stor og frodig Cosmos

Sølvlys - Cimifuga

Rosen Ilse Krohn Superior mod en blå septemberhimmel

Hosta i krukke med begyndende efterårsfarver


Hortensiaen i baggrunden er Annabelle



Vi har ikke lavet de store ændringer i haven i år, men vi fjernede den brogetbladede klokkebusk og en ikke-længere-pæn rhododendron Flava og så fik vi lidt mere lys til terrassen og mulighed for at tage den store Limelight hortensia ud af krukken. Det trængte den til.



Midt i september fik vi gjort alvor af at ændre indretningen i drivhuset. Jeg havde en formodning om at vi ville komme til at bruge drivhuset mere til at opholde os i hvis vi fik det indrettet med en spiseplads i stedet for sofa møblementet. 

Dette krævede så at vi besluttede at tomatdyrkning fremover er en udendørs ting  (og i det gamle drivhus, som står nede i køkkenhaven i den anden ende af byen).

Det er blevet SÅ godt og vi har brugt det rigtigt meget siden. Jeg har store forventninger til næste års hyggetimer her i drivhuset - for det blæser rigtigt ofte på vores terrasse:

 

Det har også været et godt klematis år - her er et udpluk:



Det var vist det, for det have-relaterede.

Så hvis du ikke ønsker at se feriebilleder, så skal du ikke læse videre.

**********


I begyndelsen af maj var vi med vores 3 sønner og 2 svigerdøtre på en skøn rejse til Syditalien, nærmere bestemt Sorrento og Amalfi. Vi havde ikke været i området før og blev meget begejstrede.
Vi så en masse på udflugter, var også i Pompeji og på toppen af Vesuv og havde en enkelt badedag.


Pompeji











Capri



Vores sommerferie gik til England og Skotland.  Vi sejlede fra Amsterdam til Newcastle, da vi ønskede at have egen bil med. Lagde ud med et par dage i Edinburgh, det er en skøn by.

Derefter havde vi 6 dage i det smukke naturområde Lake District, som ligger i det nordlige England (lige under Skotland). Vi var ude at vandre, sejle på Lake Windermere og slappede også af.

Så kørte vi til den gamle by York og var der 4 dage.
Et skønt sted med masser at se.

Til sidste besøgte vi familen i  Midtengland i 6 dage.

Det var en skøn ferie og tiltrængt med besøg derovre.

Vi så jo også nogle skønne haver - men de må have deres eget indlæg en anden dag.



En anstrengende tur til toppen belønnede os med fantastisk udsigt.

Lake Windermere






York Minster set fra bymuren i aftenlys

York Minster



Sidst, men ikke mindst, så har vi lige været på en tidlig efterårsferie i Bergen.

Flot-flot-flot

Vi var også på et par sejlture i de norske fjorde til Mostraumen og på Nærøy og Aurland fjordene og kørte med Flåmsbanen (tog).  VILDT dejlige oplevelser.








Jeg vil se om jeg kan få lavet et indlæg fra de smukke haver, vi besøgte i England inden længe, men lover ikke noget :) ...



10 kommentarer:

  1. Ja men skønt du endelig kom over tulipantiden, det er jo lidt siden. Jeg forstår godt, at eller hvis du holder med at blogge, det er kun pensionister, der har tid til det, vel at mærke dem som ikke tager på rejser. Det ser ud til, I har været på nogle dejlige ture, og man kan jo ikke det hele. Sikke I kan rejse, når du også kan gå hjemme, men det varer vist lidt endnu.
    I må hygge jer med alt det, I holder af, vi er alle forskellige, det er en ærlig sag. Jeg fortsætter nok på bloggen, selvom der sker lidt forandringer.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er længe siden :) Nu er det jo faktisk tulipantid igen, altså med at få lagt tulipaner. Vist så er rejseaktiviteten stor i år, men nu er det også slut. Når den ene del af familien bor i England, så skal vi jo derover en gang imellem :) Jeg ved ikke om jeg holder helt op med at blogge, men jeg gad bare ikke have dårlig samvittighed over det, så jeg gav mig selv lov at droppe det helt i en lang periode.
      Jeg håber du bliver ved :) Du skal jo næsten have en helt ny blog op at køre når I er flyttet til Fyn og så vi kan følge med i hvad der sker i dit haveliv.
      knus

      Slet
  2. Ja, sånn er det av og til, det blir bare ikke ork og tid, fine bilder nå i hvert fall, feriebildene også. Jeg bor ikke så langt fra Bergen, tre timer sydover med bil, så det må du tenke på neste gang. Trist med Lisbeth da, jeg kjente henne jo bare gjennom bloggen, men tenker på henne nå og da, har endelig fått mannet meg opp til å prøve å lage eføytrærne som hun ofte skrev om, så får vi se om de roter seg. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nød Bergen og det vi så af området. Det er mit første besøg i Norge når ikke jeg har været på skiferie og jeg kommer gerne tilbage. Spændende med dine efeutræer, dem husker jeg godt at Lisbeth skrev om.
      Tak for din hilsen.

      Slet
  3. Dejligt at høre nyt fra dig, du har været savnet. Det bedste er jo, at I har det godt, og har haft en god sommer og indtil nu et dejligt efterår både i haven og på mange skønne ferier.
    Det ser frodigt og blomsterrigt ud i haven. Cosmossen er blevet mægtig stor, og hvor har blomsterne dog en smuk farve. Det ser hyggeligt ud i drivhuset, der vil I komme til at tilbringe mange timer.
    Hav det godt!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det - det var sødt skrevet :) Haven har været rimelig frodig hele perioden, så vi har været blandt de heldige. Vi nyder drivhuset og glæder os til mange timer derude næste sæson.
      Tak :)

      Slet
  4. Härligt att läsa ett inlägg från dig igen. Men jag kan lätt relatera till känslan. Jag har inte heller haft lust att blogga och då låter jag bli. Det har varit annat som har lockat mycket mer. Och så får det vara. Det har haft det goda med sig att jag totalt sett lagt väldigt lite tid vid dator, Knappt kollar Facebook och instagram. Instagram är trist numer när det är så mycket förslag och reklam.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina - mange tak for din kommentar. Jeg oplever det samme med Facebook og Instagram - hos mig er det på FB at de mange reklamer kommer, så det bruger jeg ikke meget. Vi får se om bloggeriet kommer op igen. Ha' det godt også :)

      Slet
  5. Ja, sådan en sommer går hurtigt med alle de nye indtryk, men godt du stadig huserer på boggen. Haven ser så fin ud og dine rejsebilleder er bare flotte. Jeg nød det gode gensyn med Lake District særligt! Glæder mig til at se billeder fra eksotiske haver!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tiden flyver jo afsted - sådan har jeg syntes i mange år, og det er da ikke blevet mindre. Dejligt at du kunne lide mine feriebilleder også - ja, Lake District var virkelig en fin oplevelse - gad vide om du også har vist billeder derfra? Nja, så eksotiske var haverne nu nok ikke, men jeg skal nok få lavet et indlæg på et tidspunkt.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.