Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

onsdag den 16. maj 2018

Ugen der gik...



.... Nøj, hvor tiden løber, den løber næsten fra mig... 

Trods meget travlt på job med overarbejde og alting så har vi haft en fantastisk dejlig uge, som jeg kunne tænke mig at vise glimt fra.

Der er mange billeder og mange små historier, men jeg pirrer lige lidt ved jeres nysgerrighed - hæng endelig på :)

Det øverste billede er forresten fra Nordre Kirkegård i Aarhus, hvor vi lige var et kort smut forbi inden en biograftur i sidste uge. Der var mange flotte træer og buske, f.eks. også denne kæmpe magnolie - helt forskellig fra min egen herhjemme:



Lidt fra vores dam og morgenmadsterrassen, den store dam er blevet renset og der er installeret en ny stor pumpe, som skulle kunne holde vandet klart - måske husker I vores helt grønne dam sidste år.



Ved morgenmadsterrassen blomstrer clematis Jan Lindmark virkelig smukt igen i år.






Inden for den sidste uge nåede vi også to løbeture efter arbejde i Riis Skov.
Der er ufatteligt smukt i skoven lige nu med lysegrønne bøgetræer og tusindvis - ja, millionvis - af blomstrende ramsløg. Riis Skov ligger ikke langt fra vores arbejdspladser, så vi har genoptaget en god vane med en ugentlig løbetur der efter arbejde.






En kendt havelåge hos en kendt havemand - jeg blev så glad over at genkende en del tulipaner fra min egen have - så er det jo bare mængden, der er forskellen :)
Smukt så det ud.



Det er også blevet rhododendron tid hos os - nye springer ud næsten hver dag i denne tid og vi nyder dem virkelig meget. I weekenden skal vi have købt en masse spaghnum, så vi kan topdresse en del af dem - jeg ved at de vil sætte pris på det.
Vand skal de nok også snart suppleres med i denne sommervarme.

Rh. Williamsianum Gartendirector Glockner


Azalea "Mollis" i forgrunden

Nova Zembla

Mr. M har knoklet med at få lagt chausse-sten rundt i kanten af vores havesti - det lykkedes at blive færdig til "den store dag". Flere billeder af det færdige resultat følger en anden dag.





Vores egen magnolietræ er nu også flot:

Susan
 
Clematis "Ballet Skirt"



Et lille kig over hækken ud mod de fælles parkeringsarealer - det er da smukt lige nu.


De første.....  ja, der er mange af "de første" - her er valgt akelejer, rose og rabarber, såmænd:

Geum - den står ved siden af akelejen




















Blue Moon - i drivhuset


Den førnævnte "Store dag" handler om at vores to ældste fyldte 30 år i lørdags - det var en skøn dag med fejring af drengene hos os sammen med en del af familien.
Undtagelsesvis kommer der her et billede af nogle af os.

.... Nå ja, og lidt fra bordet, som jeg havde pyntet med lidt fra haven og en købebuket

Og så en lille update på vores ellers så sørgelige start som farmor og farfar, som jeg har fortalt om i et tidligere indlæg. Status er nu, at der er kommet gang i nogle afmålte egen-samværstimer hver anden weekend og sørme om ikke vi i søndags for første gang nogensinde havde besøg af denne lille charmør :)
Det var så dejligt, og han var slet ikke bange for sin farmor...  Vi glæder os til at det kan blive til endnu mere af den slags besøg og samvær.


Til slut et aftenbillede fra Tangkrogen i Aarhus i aftes, da jeg (nu praler jeg lige igen) cyklede her efter at have deltaget i Feminas kvindeløb i Mindeparken.
Det var en helt vindstille aften og så skønt, så skønt. Især efter løbet...  ha, ha.

Se det var lidt fra de sidste 7 dage - jeg har desværre ikke haft megen tid til at læse med hos I andre, men det kommer nok i weekenden.


24 kommentarer:

  1. Hej Ulla
    Sikken et dejligt indlæg, hvor er det dejligt, at I endelig får samvær med jeres lille barnebarn, sikken en lille charmetrold, det glæder mig rigtig meget for jer.
    Hvor får i dog tiden fra til både at løbe i skoven, gå i haven og cykle, jeg er imponeret. Det hele ser så flot ud.
    Tillykke med den glædelige begivenhed farmor, endelig rigtig farmor :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, tusind tak for det - ja, det er en stor glæde, nu håber vi at der kan udvides med endnu flere timer som han bliver ældre.
      Ja, motion skal vi have, jeg svinger også pisken over både mig selv og Malcolm, om vinteren bliver det jo ikke til så meget.
      knus

      Slet
  2. Sikke en dejlig uge I har haft, på trods af arbejde og travlhed har I trods alt også fundet tid til at nyde det.
    Der er mange skønne steder i Aarhus, min datter er så glad for at bo der.
    Hvor er det dejligt, at høre at jeres barnebarn har været på besøg.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Det underbygger vist bare hvorfor tiden sådan flyver afsted. Ja, det var dejligt at sønnesønnen endelig kom på besøg 😊

      Slet
  3. Det var hjertevarmende at læse - hvor er det dejligt med jeres lille barnebarn! Og sikke nogle smukke billeder du har taget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord, ja, eg fik lige lyst til at dele det hele.

      Slet
  4. Hej Ulla.
    Så dejligt et indlæg fra dig at læse her til morgen. Ordet livsbekræftende falder mig ind! Hvor hyggeligt at se din familie, både "de store" og ikke mindst den søde lille gut. Og hele indlægget fyldt med flotte billeder. Hold da op, nu eksploderer det hele i din have. Håber du får en god pinse.
    Kh Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber også at du nyder pinsen lige nu 😊 ja, det var en rigtig god uge og jeg trængte til at dele lidt ud af det hele.

      Slet
  5. I har sørme nået mange tid i den forgangne uge. Dejlige billeder både fra jeres egen have og andre steder. Det glæder mig meget, at I endelig kan være sammen med jeres barnebarn:) Tillykke med sønnerne:)

    SvarSlet
  6. Til lykke med "drengene" og til lykke med at I har været sammen med jeres søde barnebarn. Det er da godt at høre!
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mægtigt dejligt begge del. Vinter familiemennesker og ville gerne være endnu mere sammen men det var dejligt altsammen 😁

      Slet
  7. Også så til slut tuder jeg, hvor er det godt at i nu kan se den dejlige dreng af et barnebarn, hvor er han SKØN <3
    Stort TILLYKKE med sønnen.
    Min datter løber også i Riisskoven, og sendte et billede med hende foran CD port, hun har selv været med i haven engang:-))), Hun havde ramsløg med hertil den anden dag, hun længtes efter en pesto som kun en person kan lave;-) der var nu andet i end ramsløg, det smagte godt!
    Seje dig at rende "for" femina:-))))
    God pinse
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Anette, tusind tak 😊 Ja, jeg fik bare lyst at vise lidt fra det hele. Vi er så glade for at vor søn nu har mulighed for at se sin søn alene hos ham selv, og på sigt vil vi jo også komme mere på banen. Det har været hårdt at undvære i over 18 måneder.
      Skoven er fantastisk og nogle gange må vi lige en ekstra bonusrunde for at titte ind gennem havehegnet til Mr CD. Et privilegier når man nu bor tæt på.
      Jeg har endnu ikke prøvet at lave ramsløg pesto, men det er sikkert lækkert.
      Knus

      Slet
  8. Kære Ulla
    Det har vel nok været en dejlig uge for dig og jer. Tillykke med det hele.
    God pinse.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  9. Må være godt å endelig kunne være farmor. Trist når slike ting blir et stort problem...
    Ellers ser vi at det er en ny kirkegård vi må besøke på vår neste Danmarks-tur. Vi har ikke slike kirkegårder i Norge. Ellers spennende og fine bilder fra hagen din/deres:-)
    HA en fin helg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har været meget trist, men nu ændrer det sig heldigvis 😊 jo, kirkegårdene i Danmark kan være meget smukke med træer osv.

      Slet
  10. Hej Ulla!
    Vilken händelserik vecka. Vackert i skogen, men jag skulle nog inte springa, snarare gå lugnt och njuta. Vackert med magnolia och alla fina klematis i trädgården.
    Härligt med besök av barnbarnet.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også hårdt at springe, men dejligt bagefter.
      Vi glæder os allerede til næste besøg af barnebarnet 😊

      Slet
  11. Fantastiske billeder og helt suveræne fortællinger.
    Den sidste var nu den aller bedste og lige så jeg sidder med gåsehud.
    Fantastisk at få den lille trold på besøg. Tillykke med sønnerne. Godt gået med cykling og løb. Fedt med bio tur og så flotte løbe stier i har i Aarhus.......
    Har jeg husket alt :))))))))))
    Dejlige billeder

    Klemmer og skøn Pinse
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte, jo - du kom da rundt om det meste - og tak for det, ja, det var en bevægende uge på mange måder.

      Håber du nyder din pinse.

      Slet
  12. Underbara bilder, ja alltid lika kul att kika in till dig!
    Kram från Titti

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.