Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 18. september 2016

Morgenbilleder og scener fra et plantemarked



Det var en skøn morgen med masser af sol og spindelvæv og motiver i haven, der bare kaldte på at blive fotograferet.


Begge billeder er Jaques Cartier:

 
























Morgenmaden  blev indtaget i drivhuset inden vi satte kursen mod plantemarkedet i Botanisk Have.






Her var handlen allerede godt i gang og vi fik en times tid til at gå med at se på de forskellige boder og bl.a. også hilse på Hanne fra Tilst som selv havde en bod med planter fra egen have.

Vi savndede dig, Lisbeth - men måske ville der heller ikke have været meget interessant for dig at komme efter.







Tilbage i egen have igen - lige om lidt skal jeg ud i haven og have set på hvor de nyindkøbte planter skal være.

Det blev til:


  • Hvid solhat "White Swan" - ja, vi prøver igen, for den mangler i det hvide bed på denne årstid, men de to første gange er det ikke gået godt, fordi bedet er alt for overfyldt først på sæsonen og det bryder den fine solhat sig jo ikke om. Nu kommer den i en krukke, som jeg så kan flytte ind i det hvide bed i august. 
  • Daglilje hvid - Damen jeg handlede med, tog desværre skiltet og jeg fik ikke noteret mig navnet, æv, men det var ikke Joan Senior som jeg også kiggede på.
  • Alunrod "Cajun Fire"
  • Et par sukkulenter og en lillebitte bregne til en stenbedskrukke (Mr. M.)
    og ikke mindst:
  • En blærespirea, stor og flot til kun 50 kr. - den var rent impulskøb og jeg kunne ikke stå for dens farve, som er over i det orange først på sæsonen. Navnet er "Amber Jubilee" og den blev navngivet af Dronning Elisabeth ved hendes diamant-jubilæum i 2012.  Well-well, royalty speaks ::))

Billeder af alle herlighederne kommer om et par dage.


Her er lige lidt mere fra egen have:

Blærespirea Diablo D'Or som jeg købte i Kolding


 





 Ha' en fortsat god søndag, derude i haverne :)

24 kommentarer:

  1. Hej Ulla.Ja !!! vejret kan vi da ikke klage over.og skønt at i kan nyde morgenkaffen i drivhuset.
    Surt at Århus ligger så langt væk fra os..........men Haveselskabet holder plantemarked på søndag i Søborg.
    Og har da vist snart heller ikke plads til flere planter.Hvad med dig ?
    Kan da se at din mørke hyld vokser.Og også din Diablo...........den er jeg bare så glad for så jeg har 3 i alt.
    Men dejlige billeder fra din efterårshave.Flot drejeblomst.
    Også en dejli søndag til jer begge Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ærgerligt at vi bor så langt fra hinanden. Det kniber gevaldigt med planteplads, men til næste år eller nok først i 2018 vil vi ændre hele forhaven og da bliver der plads til nogle andre planter, andre roser og nogle mørkløvede planter, her er det at de to blærespirea kommer ind i billedet - nu er de i hvert fald købt. Min hyld er også vokset rigtigt meget, den er jeg glad for.
      Du har da også forsynet dig med nye planter, læste jeg tidligere i dag ::))

      Slet
  2. Hej Ulla
    Skønne billeder fra jeres smukke have og sikke en perfekt dag at tage til plantemarked ;)
    Håber ikke det er helt så tørt hos jer, for ellers bliver det et kæmpe arbejde at skulle vande alle dine nye skønheder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, det var faktisk rigtigt skønt og der var mange mennesker, det var jo dejligt for dem med boder. Der ER tørt her, men nok ikke så slemt som hos jer.

      Slet
  3. Det var ellers en pæn høst. Det plantemarked besøgte vi sidste år og syntes rigig godt om det. I år har jeg slet ikke været opmærksom på, a det blev afholdt i denne weekend. Din egenhave ser frodig ud trods tørken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, var I der også sidste år - ja, det er et ganske hyggeligt marked men ikke så stort og uoverskueligt som visse andre.

      Slet
  4. Det ser rigtig hyggeligt ud med det plantemarked. Jeg kan se at du har en blærespirea i en krukke, vokser den hurtigt ud af den ? (jeg har nemlig ikke rigtig noget bed hvor der er plads til den. Jeg SKAL ha' en rød hjortetrøst, men den står også på venteliste til en plads i haven... jeg ku godt bruge bare en lille lille bitte bid til af græsplænen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Blærespireaen i krukken har stået der siden juni og den er simpelthen nødt til at stå der indtil næste efterår - jeg har samme problem som dig. Men det tror jeg nu også sagtens at den kan.

      Slet
  5. Dejligt vejr til plantemarked i dag. Jeg har også købt en ny blærespiræa, men det er Dart´s Gold som er limefarvet/gul. Men jeg kiggede også på den du har købt. Det må blive næste gang. Jeg skal til plantemarked i Glud på næste søndag. White Swan købte jeg også i Lille Malund på Havens dag. Den er så skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er rigtigt gang i de blærespirea, skal jeg love for. Jeg er helt vild med dem og det skyldes til dels Lisbeth og de fine eksemplarer hun har i sin have. Dart's Gold - det lyder så fint, den glæder jeg mig til at se hos dig.

      Slet
  6. Hej Ulla
    Jeg kan forsikre dig for, at jeg tænkte på jer i alle 4 timer, jeg var lidt ærgerlig over at bryde den gode tradition. Jeg må finde en at være sammen med næste år. Det var gode køb I gjorde. Jeg købte en White Swan i brugsen for en lille måned siden, den kostede kun 30 kr. Og så sparede jeg færgeturen nu :)
    Det ser fint ud i jeres have, jeg ved ikke, om der var spindelvævsmotiver i min have, jeg så for en gang skyld ikke efter. Dejligt at det var tørvejr i år, men det var det nu også sidste år.
    Knus og tak for at dele billeder, det smager da altid lidt af fugl :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, vi tænkte altså også på dig og så op mod bænkene hvor vi spiste madpakkerne sidste år i dejligt solskin. Men når nu du ikke var der, så tog vi tidligt hjem, fik faktisk kun en kort sludder med Hanne og så ikke andre kendte.
      Det var billigt for White Swan, vi gav 50 kr. men det var også en meget stor og flot plante.
      Knus

      Slet
  7. Sikke en dejlig solskinssøndag i har haft - og en tur på plantemarked er ikke at kimse af heller;) Det er også dejligt med noget nyt til haven, jeg krydser fingre for at White Swan lykkes her tredje gang. Blærespirea er en fantastisk busk i forhold til løvets farver, jeg har både Diablo og Darts Gold og er superglad for dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser også fingre for White Swan - den er jo ikke til at undvære!
      Viser du ikke dine blærespirea frem en dag ?

      Slet
  8. Det er altså så hyggeligt at komme på plantemarked :o) og med det her vejr så kan det da ikke blive bedre. White Swan købte jeg i Netto for en lille måneds tid siden til 25 kr :o) for en stor flot plante.
    Rigtig dejlig aften til jer begge.
    Hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, meget hyggeligt - og man får så mange behov !! Det var da godt nok billigt for White Swan - ja, man kan være heldig nogen gange.

      Slet
  9. Det lyder så hyggeligt med plantemarkeder, men jeg holder mig med vilje fra dem...selvom jeg da har lyst...men det nytter jo ikke noget, når jeg bare ikke har noget som helst plads til nye planter.
    Forhåbentlig bliver det anderledes til næste forår, da jeg har planer om at få fjernet nogle af de meget dominerende planter i Flammebedet. Det må tiden vise.

    Fine køb du har gjort dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det begynder nu også at knibe med pladsen her, så man må være lidt selektiv.

      Slet
  10. Dejlige billeder både fra jeres have og fra plantemarkedet.
    Ja jeg har stadig til gode at komme til plantemarked i Aarhus, måske næste år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det var en dejlig dag. Så ses vi måske næste år :)

      Slet
  11. Hej Ulla. Hvor ser det dejligt ud i pavillonen. Det må være herligt med morgenkaffe dér. Det lader til at have været en god tur på plantemarkedet. Det bliver spændende at se dine indkøb på deres nye pladser i jeres have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er virkelig glade for pavillonen eller drivhuset, som vi nu bare kalder det. Især i denne og kommende tid viser det sin værdi for os nu hvor det bliver køligere udenfor.
      Ja, jeg skal nok vise planterne frem, i næste uge, tror jeg :)

      Slet
  12. Ser ut att ha varit en alldeles fantastisk plantmarknad. Många fina växter.
    Ha en fin dag / Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marika... det er altid sjovt at komme ud og blive fristet.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.