Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 3. april 2016

Nye planter og en GRØN krukke OG et renvasket drivhus


Lidt impulsivt satte vi kursen mod vores lokale planteskole - vi skulle have fat i nogle flere hornvioler - men havde også hørt at de har ophørsudsalg (desværre) med store rabatter på krukker og planter.

Såh.....     selvfølgelig kom vi hjem med mere end hornvioler.


Jeg blev helt vild med denne grønne krukke så den kom med hjem - nu håber jeg at Mr. M. kan vænne sig til at se på den. Vi har ellers i mange år kun købt sorte eller lerfarvede krukker - men jeg trængte bare sådan til en farveklat i krukkemængden.

Den grønne krukke er beplantet med en ny plante:

Hortensia "Vanilla Fraise", som har stået på min ønskeseddel. Krukken kostede 100 kr. og planten 90 kr. så jeg synes da at det var et godt køb.

Desuden købte jeg to stk. hortensia "Alma", der får runde, hvide blomster. Det blev så i stedet for "Annabelle", som jeg ellers har fablet om længe, men den var udsolgt og egentlig tror jeg at den med tiden ville blive for stor til den plads, der var udset til den. Nu håber jeg at "Alma" vil blive ligeså smuk.

En hvid daglilje "Serena Madonna" kom også med og er plantet i det hvide bed nu.



Der er bare gang i den i alle bedene, den hvide Løjtnantshjerte vokser så man næsten kan se det fra dag til dag og dagliljerne ved dammen er så smukt lysegrønne.



I påsken fik vi rengjort drivhuset  - det var en ordenlig gang vandpjaskeri efter at vi havde fejet, fejet og atter fejet i alle kroge af drivhuset.
Nu er kurvemøblerne sat derud og vi har siddet et par gange og nydt kaffen - hvor er det altså et super glædeligt gensyn med det lille glashus :)






Og hornviolerne.... ja, det blev de mellemblå i år - svært at vælge for jeg synes at alle farver er så skønne, men nu blev de altså blå.

Nu venter en ny uge snart, det har været en skøn weekend med dejligt mildt vejr, omend søndagen ikke var så solfyldt som ønsket.

Håber at I har nydt det dejlige vejr.
 

19 kommentarer:

  1. Jo da vi har nydt det, men det var nu ikke så godt som lovet, men ok at arbejde i. Fine køb du har gjort Vanilla Fraise er bare fin, og krukken ja det kan godt være Mr. M skal have lidt tid til at vænne sig til den farve :)
    Det er så skønt med et glashus, undtagen når det skal gøres rent. Men bagefter er det dejligt igen heldigvis.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har jo set Vanilla Fraise flere steder og nu kan jeg da strege den på ønskelisten. Glashuset er vi meget glade for, men det er endnu for køligt at sidde derude når solen ikke skinner.

      Slet
  2. Den krukke er rigtig flot, den var også kommet med mig hjem..og en hotensia der hedder "Alma" sådan en burde der jo bo i min have :o)
    Det er skønt med et rent glashus..bare det var mig :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha-ha, ja jeg tænkte faktisk også lidt på dig da jeg plantede Alma'erne. Den grønne krukke klæder det hele så fint, synes jeg - er rigtig glad for den.

      Slet
  3. Nydelig krukke, du var heldig med kjøpene! Plassen i drivhuset ser virkelig innbydende ut! Jeg tenker det er deilig å sitte der å kose seg! Ha en fin ny apriluke! Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi glæder os også meget til at tage siddepladserne noget mere i brug. I disse dage er det for køligt.

      Slet
  4. Hej Ulla.Fine køb i fik med hjem...........her er der også fleste sorte og terracotta krukker.Men synes da den grønne passer fint ind allevegne.
    Lidt ærgerligt med alle de planteskoler der lukker.........her hos os er der to der er lukket.Men fik da også nogle gode køb med hjem.
    Godt at få overstået vandpjaskerriet,så i atter kan nyde det derinde.
    I din collage nederst til højre.........hvad er det for en.Har den i mit lille højbed.
    Godaften Knus Jette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Planteskolen har vi handlet hos i over 20 år, men vi har da også været andre steder. Men det er nok desværre sådan det går, det kan være svært at hamle op med Bilka, Rema, Billigblomst osv.
      Er det den sidste collage du mener? Billederne til højre er øverst en Bluebell, der lige har stukket hovedet op og nederst en narcis "Ice King".
      I den første collage er billedet nederst th. en hvid løjtnantshjerte.

      Slet
  5. Hvor ser der superhyggeligt ud i jeres rene glashus.... mit er stadigvæk fyldt med ... ja altmuligt... men det er da til at få en plads derinde når vinden blæser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også glad for at vi er færdige. Der skal selvfølgelig møbleres lidt mere på plads, men de store linjer er færdige.

      Slet
  6. Kære Ulla.
    For det første tillykke med din gevinst :-)
    Og den grønne krukke er flot og vil lyse op. det kan godt blive lidt kedeligt med alt de nedtonet så der må engang imellem godt være noget farve på. Og Mr. M som jeg formoder er din kære mand, han skal nok komme til at holde af den.
    ja det er noget trist når en planteskole lukker, det er lidt træls, men jeg tror at det er noget vi kommer til at opleve en del af. de kan ikke overleve når de skal konkurrerer med andre som har planter til ingen penge, afgifterne forplanteskolerne er jo blevet sat op for t par år siden, og det betyder en del, specielt fordi de andre eu lande ikke har de afgifter ... nå der giklige lidt politik i det.
    Fine køb og du fik købt hornvioler plus en masse andet.

    Ja der e en del pt at gøre og drivhuset er jo en af dem som skal ordnes lige nu, og I har da fået det hyggeligt derinde, dejligt at kunne sidde i læ og drikke kaffe.
    Vi spiste aftensmad i vores og det var stadig meget lunt selvom kl. næsten var 19.30
    Kh.
    kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) En gang imellem er man bare heldig.
      Mr. M er rigtig nok manden i huset/haven og uden ham var jeg nok ikke så langt som jer er. Jeg er stadig vild med den grønne farveklat - så har ikke fortrudt krukken. Planteskolerne skal vi huske at støtte, men jeg medgiver at vi ikke har købt alt på planteskolen. Men det er ærgerligt at de lukker, for der er jo et helt andet miljø og man kan gå rundt i timevis i en ordentlig planteskole - det kan man trods alt ikke i Bilkas havecenter.
      Drivhuset er på denne årstid bedst hvis solen er lidt fremme, ellers er det for køligt, men vi er superglade for at være nået hertil i processen.

      Slet
  7. Det är en vacker färg på krukan, kan förstå att du ville ha med den hem. Trädgården har kommit igång ordentligt hos dig, vi ligger nog efter, men det börjar växa här med.
    Ha en fin vecka / Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at foråret også er begyndt hos jer. Her kan man næsten se planterne gro fra dag til dag nu. Ja, den grønne krukke er jeg meget glad for. Tak i lige måde.

      Slet
  8. Det var da et herligt køb, I har fået gjort. Den grønne krukke skal nok blive accepteret af Mr. M. Jeg er spændt på at følge din Alma hortensia, den kender jeg ikke. Lykken er bestemt når man får flyttet vinteren ud af glashuset og igen kan nyde al slags vejr derinde fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg drømmer om flere grønne krukker..... må vist afsted igen.

      Slet
  9. Kære Ulla Sikke et dejligt forårsindlæg ;-) det er så skønt at få gjort klar til en ny sæson. Glaspavillionen er blevet så flot. Dejligt at få sin første kaffe derude. Jeg synes din grønne farveklat er flot og skønne grønne planter du har fået. Glæder mig til at se din nye hortensia i blomst. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også - skal nok vise når hortensiaerne blomstrer, men der er jo dejligt længe til - først skal vi have en masse dejlige forårsdage.

      Slet
  10. Nydelig krukke :-) En skikkelig fargeklatt i hagen.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.