Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 23. april 2016

Ny terrasse




Som nævnt i et tidligere indlæg, så har vi i år igen et stenlægningsprojekt her på matriklen.

"Vi" = Mr. M. som knokler helt alene med sand og belægningssten - men det er altså også ham, der har bestemt at vi skal lægge vores terrasse om.

Men, hold da op, hvor bliver det pænt - det kan jeg sagtens se :)

I får lige et par billeder fra processen, som begyndte i påsken, hvor vi havde 3 sønner herude for at hjælpe med at tage de gamle sten op og køre dem væk.

Nu lægges der sten, det er hårde tider (som Lisbeth ville sige).

Jeg sørger for forplejning og lækkerier til pauserne i drivhuset :)

Nå, ja - og så rengøringen inde i det store hus...


De gamle fliser var nu heller ikke kønne længere. Fyldt med ukrudt mellem dem var der også.









.... fortsættelse følger

lørdag den 16. april 2016

Creme de la creme


Dugfriske billeder af blomsterne i det hvide og gule bed.

Narcissen er Ice King, tulipanen vistnok Spring Green og så er der de svovlgule anemoner fra Frøken Solhat
den samme påskeklokke som jeg har vist mange gange (den er bare så stor og smuk stadig)
og en syren der snart springer ud, hvid løjtnantshjerte, brogetbladet judaspenge, aurikel, hvid anemone


Creme de la creme....   også i køkkenet, for jeg har travlt med at lave gæstemad og bage, så blot et lille bitte pip her lørdag middag.

Jeg kigger mig rundt hos jer en anden dag.

God weekend :)


tirsdag den 12. april 2016

Scener fra en dejlig weekend


... sådan en regnvåd tirsdag aften kunne man jo lige tjekke billederne fra weekendens havearbejde og så fik jeg bare lyst at vise lidt på må og få fra haven lige nu.

Syren "Beauty of Moscow"





Vi har skam også hvide Balkan anemoner

Vupti - en violfrøstjerne skyder med rekordfart.
Vandstenen er sat til og pludrer med sagte rislen



Denne plante vokser også hurtigt -
men hvad er det nu for én? Det kan jeg ikke huske...

Lunaria fra Marie, som jeg fik til blogtræf på Samsø

En af de tidlige clematis - "Ballet Skirt" - blomstrer i år for første gang.

Vi klippede roser - sådan helt alvorligt. Mange af roserne fik en god tilbageklipning, men Jacques Cartier og den bolchestribede blev virkelig skåret tilbage - de var blevet kæmpestore og helt sammenvoksede i ét stort rod, så nu får vi en ny start med dem.

Jeg er sikker på at de godt kan klare det...



4 stk. Jacques Cartier efter klipning.

Dejlige kaffepauser i det nyvaskede drivhus.

 Jeg får snart roser i blomst:


Morgenmadsterrassen er opmagasinering pt. idet vi er ved at lægge vores store terrasse om.

Løjtnantshjerte vokser også hurtigt nu.

Se lige bagboens drivhus - et ferskentræ i blomst
Det nyder vi også !





Min fine gave fra Jette med bloggen Mit Lille Gods.

Tusind tak, Jette :)



Skuret skal males - og det er NU bag den store klatrerose,
inden den kommer for godt i gang.



søndag den 10. april 2016

Gang i den....


Så skulle bestanden vist være sikret.



Kvææææækk...


fredag den 8. april 2016

Sct.Hans urt og lidt mere forår


En anden plante der er så skøn lige fra når den stikker de første hoveder op af jorden er Sct.Hans urt.

Vi har den traditionelle slags, der blomstrer i mørkerøde toner, langs huset  - og i det hvide bed har jeg en hvid og også en "grå" - desværre ingen navne.



De tidligtblomstrende clematis er også i knop mange steder i haven, her er det den skønne Propertius:




Allium på vej:



Inden længe springer de botaniske tulipaner ud:
"Turkestanica" - det bliver et kært gensyn :)
































God weekend til alle jer:) Forhåbentlig med tørvejr, så vi kan komme i haverne.

onsdag den 6. april 2016

Frk. Anemone på knæ


Påskeklokker er ikke nemme at fotografere, når de står der i bedet og genert kigger ned i jorden. "Rank jer op" sagde jeg - og det gjorde de skam, men kiggede stadig ned i jorden.

... for at få disse billeder måtte jeg helt på knæ - gad vide om naboerne så mig kravle rundt på knæpude og med rumpetten i vejret...

Nå, skidt pyt - jeg er sikker på at I forstår !









I bedet med påskeklokker er også de fleste af vore Dorothea-liljer - jeg synes de passer fint sammen.




Her er til gengæld Helleborus Foetidus (Stinkende nyserod), som står mægtig rank og ser lige ind i cameraet.