Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 18. april 2015

Godmorgen fra det creme-gule bed



Det er lørdag morgen og solen skinner og vinden har lagt sig.

Tre elementer, der virkelig kan få det hele til at boble inden i mig.


Vi har haft en travl forrig-uge og i denne uge har vi i tre dage nydt besøg fra Australien.

Jane, som vi besøgte da vi var i Australien i 2013, kom forbi på en 3-dages visit - et smut fra England, hvor hun besøger sin datter i øjeblikket. Det var selvsagt en stor oplevelse at se hende igen og vi nåede en masse på de tre dage. Det er faktisk ikke dårligt at lege turist i sit eget område :)

Derfor har jeg været meget tavs på bloggen.

Hver ting til sin tid.



Nu skal vi i haven.

Siden sidst har vi fået malet den nye pergola og nogle træ-rosenstativer sort og det synes vi pynter gevaldigt.

























Overalt i haven pibler stauder og forårsløg frem og meget er endda i blomst. Det er en herlig tid.



Siden sidst har jeg også fået plantet lidt nyt ved drivhuset, men er langt fra færdig.

Der er plantet 5 forskellige blåbærbuske - måske husker I at vores prægtige blåbærbuske fik sygdom sidste år og måtte "aflives".  Vi har købt nogle forskellige nye og flotte planter og nu må vi holde øje med dem, hvis de skulle vise tegn på sygdom. Det forventer jeg dog slet ikke i år!

Ingen billeder af dette endnu og heller ikke af de roser, jeg har plantet:


William Shakespeare
Falstaff
Munstead Wood
The Lady Gardener
Pat Austin

Det er meningen at området omkring drivhuset skal være i flamme farver (i hvert fald fra juli måned af) og jeg har totalt forelsket mig i de mørke og også abrikos-farvede roser.

Der skal også være stauder indimellem og vi er slet ikke færdige med at tænke og købe... men det kommer nok heller ikke altsammen i år.

Til gengæld vil jeg vise billeder ved en senere lejlighed.

Nu blot fortsætte min "Godmorgen" hilsen fra det cremegule bed:


Botaniske tulipaner


Hyacint "City of Harlem"
Hvid løjtnantshjerte

 


 
Narcis "Ice King"




De svovlgule anemoner er på vej, blomsten lukker sig helt op når solens stråler rammer dem.

Narcis "Sail Boat"


God lørdag, derude i haverne :)


12 kommentarer:

  1. Hej Ulla.Dejligt at du er tilbage igen.Men dejligt at i havde besøg fra Australien.
    Hvor har du mange skønne narcisser i din have......................elsker også de cremegule farver.
    Og godt at få malet stativerne op...............det har vi også lige gjort.
    Jeg er SÅ spændt på at se nå i får plantet til omkring jeres nye drivhus.
    Og går da ikke ud fra at i har haft tid til jeres nye køkkenhave?
    Nu gælder det bare om at nyde den dejlige weekend i haven
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Ja, det var virkelig dejligt at se Jane igen og få genopfrisket vores besøg hos hende.
      Stativerne er malet sorte efter inspiration her i blogland - der kan man bare se ::))
      Jeg skal nok vise billeder snart af hvad vi har plantet ved drivhuset. Det er ikke færdigt endnu og bliver det nok heller ikke lige med det første.
      Køkkenhaven har vi arbejdet i i dag og skal også i morgen. Men der er ikke værd at vise noget fra lige nu.
      Knus retur.

      Slet
  2. Det ser dejligt ud, vi kan kun være glade nu, især i dag i det fine vejr, hvor vi kan lægge vinterfrakken.
    Jeg synes ikke, jeg har set rosentårnet før, det er noget af et bygningsværk. Flot er det med den sorte farve og trærosenstativerne er også fine, så fik du nye roser. Jeg måtte lige google the lady gardener, den kendte jeg ikke, hvor bliver det flot det hele, glæder mig til at se det snart.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosentårnet har faktisk været der et par år, men det har haft naturlig træfarve og dermed haft en anden rolle i det spil.
      The Lady Gardener så vi hos Austin Roses sidste år - jeg tror jeg viste flere billeder af den fra besøget der (Se min Engelske Haver-fane). Det er en fantastisk rose. Jeg mangler dog stadig nogle få af dem, jeg fik på min liste ved besøget hos Austin - åh... tålmodighed er ikke min stærke side.
      Jeg glæder mig til du kommer, så skal du få det at se.
      Knus retur.

      Slet
  3. Nu blev jeg sør'me helt forelsket i dit creme-hvide bed.... og Narcis "Ice King" wauuuuuwwwww siger jeg bare....navnet er straks noteret på en af mine gule computer lapper :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ice King er virkelig en mastodont - men jeg kunne heller ikke stå for den da jeg så den i handlen. Ja - tak for dine søde ord - jeg er næsten der, hvor jeg synes at jeg er "i mål" med mit hvide og gule bed, men har noteret nogle ting, der skal på til næste år. Man udvikler jo hele tiden haven, ikke?

      Slet
  4. Haven tager sig ud fra sin beste side, selvom I har haft gæster, Spændende planer I har for området omkring drivhuset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det er dejligt med planer og at kunne plante er så skøn en aktivitet :)

      Slet
  5. Hej Ulla. Det var dog et forrygende indlæg. Dit gule bed er også helt forrygende, ja der sker ting og sager i haven lige nu. Det lyder til, at I har mange spændende planer i haven, det glæder jeg mig til at se mere til. Den sorte farve i stativerne er flot. Det kan jeg godt lide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Man kan næsten se fra dag til dag nu, hvor meget der sker i haven og denne tid er så dejlig.
      Vi er meget tilfredse med at have malet noget at træværket sort - helt klar en inspiration fra blogland ;)

      Slet
  6. Så fina ljusa gula toner. Den Hyacinten skall jag gå på jakt efter, så fin. Härliga vårliga bilder.
    Ha det gott! Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Lysegul ER en dejlig farve. Hyacinten "City of Harlem" har jeg ofte hørt Claus Dalby rose, så jeg har fået inspirationen derfra :) Tak i lige måde, Marika ;)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.