Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

fredag den 23. maj 2014

Guldregn, akelejer, rhododendron og meget mere...

Vores guldregn står i fuld blomst og der er en summen uden lige derhenne. Bierne er vilde med den.

Det er jeg sådan set også.

Så for tredje år i træk kommer der her billeder af guldregnen, fra flere vinkler endda...


























Jeg var så benovet over alle akelejerne i Tante Grøns have, men jeg har da lidt selv også. Akelejer er yndige plantevæsner, som man slet ikke kan undvære i sin have. En stille eksistens, som er små kunstværker, når man ser nøjere efter.






Denne hedder Tower Light Blue

Rhododendron er næsten alle i blomst nu, her er blot et par billeder.

Det nye rhododendronbed med Kalinka i forgrunden og Pfauenauge bagerst til venstre.
Den småblomstrede "busk" er såmænd Potulak fra Samsø.

Kalinka

Her er bedet fra den anden side:



Polarnacht med clematis Montana i baggrunden og lidt rød havemælde ved siden af.


Lee's Dark Purple

Her i hel figur ved terrassen.

Nova Zembla



De smukke Allium blomster også og jeg synes der er flere end der plejer at være. De må meget gerne blive til endnu flere - jeg elsker denne farve.
Samspillet med den mørke kvan er godt!




Den brogetfarvede Weigela/klokkebusk er ved at springe ud. Meget delikat, egentlig.



Busken står ved siden af det nye rhododendronbed og lige ved terrassen.

Hvad er der mere at vise...   hmmm.... her kommer flere planter i flæng:

En af den nye clematis på naboens hegn er kommet i blomst:
Lady Northcliffe

Her kommer rosen Penny Lane - det er en grovillig dame, som vil i verden frem.

Bjergnknopurt har vi flere og flere steder i haven.
Den skal være velkommen. Både blomster og løv er så fint.


Den mørkløvede Jacobsstige - kender ikke navnet
Den sartgule ranunkel

Tulipanerne er ved at takke af for i år. Der er kun få Queen of Night tilbage og en smule Angelique som står helt åbne og "glade"... I ved hvad jeg mener!




Et kig ud af mit køkkenvindue lige nu:

Det hvide bed er lige uden for køkkenvinduerne og nu afløses hvide anemoner og tulipaner
af akelejefrøstjerner og roser, og den hvide løjtnantshjerte kan lidt endnu.

Akelejesfrøstjerner er sådan nogle "fluffy" planter, dem kendte jeg heller ikke før jeg begyndte at læse haveblogs...






Det er længe siden at den første rose sprang ud, men nu kommer de snart i lind strøm. Det bliver en lang rosensæson i år - jeg skal ikke klage :)


Astrid Lindgren var den første

Frühlingsduft er den næste. Den er faktisk sprunget ud, men billedet blev ikke godt.

Et par oversigtsbilleder:

Baghaven med det nye arbejdsbord

Forhaven, som kan ses ude fra vejen. Billedet er taget lige foran guldregnen.

I morgen er det Samsø, der kalder.

Det kommer der sikkert en fyldig rapport ud af sidenhen.

God weekend til jer.

16 kommentarer:

  1. Uff, der er mange lækkerier - Akelejefrøstjerne har jeg haft "altid" - men jeg synes ikke at den er nær så smuk som Violfrøstjernen - men det er selvfølgelig en smagssag - og hvorfor vælge, hvis man kan ha' dem begge to. Din Guldregn er meget meget smuk..... jeg nyder genboens, praktisk - den ene nabo har en stor skøn Syren næsten op til min hæk - den anden har en kæmpe og dejlig Japansk Kirsebær - og genboen har Duftsnebolle, Guldregn og meget andet - fantastisk, når man nu ikke selv har plads......"bagboen" har muldvarpe..... det er til gengæld ikke så skønt :-) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ... det er jo lige det... Jeg har også violfrøstjerne og jeg synes de er så forskellige at jeg ikke vil fremhæve den ene frem for den anden.
      Dejligt at du kan nyde godt af naboens godter.

      Slet
  2. Hej Ulla
    Sikke en flot gennemgang af din have. Hvor er det en flot samsurium af farver. Dejligt med roser allerede nu. Mine lader vente på sig lidt endnu.
    Ha' en dejlig tur til Samsø

    SvarSlet
  3. Sikke et flot blomsterflor du kan fremvise :-) Jeg har også en akelejefrøstjerne som står på sit højeste nu. Købt som et fejlkøb i stedet for violfrøstjernen, men rigtig fin står den nu bagerst i sit hvide bed. Mine Allium har skuffet lidt i år, men mange små er på vej så jeg satser på mange næste år. Tak for kigget og god tur til Samsø :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal nok komme flere Allium hvis bare man lader de små spirer være. Men jeg har haft svært ved det, da der også er ukrudt i bedet. Violfrøstjernen er også en ener i planteriget.

      Slet
  4. Dejlige billeder af skønne blomster :-)
    Rigtig god tur i morgen :-)

    SvarSlet
  5. Ja sådan ser min Frühlingsduft også ud, det er tæt på. Din guldregn er vel nok flot, godt du har taget billeder igen i år, dem kan vi lide.
    Dejlig udsigt fra dit køkkenvindue, jeg har også en hvid akelejefrøstjerne i år, gad vide om den er fra jer.
    Vi ses - god tur med den grimme færge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Nå, jeg må lige se din hvide akelejefrøstjerne så.

      Slet
  6. Dejlige billeder, jeg glæder mig til at se lidt af det i virkeligheden i morgen.
    Mine roser er slet ikke i gang endnu, men vi er jo nok lidt bagefter her mod nord.
    Den hvide akelejefrøstjerne er så fin, jeg har en lidt sjov oplevelse med den jeg har. Når den frøsår sig bliver de alle lilla, tror kun der er kommet en enkelt hvid.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må være derfor at jeg har en lilla også - det har jeg tænkt lidt over...

      Slet
  7. Det er helt fantastisk så mange flotte planter du har i din have.
    Mine roser er ikke begyndt at blomstre endnu,
    men de kommer snart.
    God og dejlig dag til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Ja, der er en del pænt i haven på denne årstid. I lige måde.

      Slet
  8. Så meget skønhed i et indlæg :-) Den røde akeleje er vidunderlig, den ser man ikke så tit.
    Den mørke jakobsstige har jeg aldrig før set, der fik jeg lige en ny must have!
    God tur til Samsø

    SvarSlet
  9. Sikke mange dejlige billeder fra din vidunderlige have. Din guldregn er da bare fuldkommen fantastisk.fortsat god weekend!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.