Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

tirsdag den 24. maj 2016

Anne Justs HAVEN I HUNE



....   GODT gættet :)

Ja, vi var simpelthen på weekendtur i Nordjylland med et par gode venner, som ikke før havde besøgt Haven i Hune.

Jeg har jo været der et par gange før, men eftersom vi var rimeligt tæt på, så trak det i mig som en have-magnet at komme hen til den skønne have igen.

Her var alting frodigt og lækkert forårs sprødt og vi nød et par timer i haven i det milde vejr.

Nu ikke mere snak, her kommer (tonsvis) billeder:

















Denne lille geranium faldt jeg totalt for. Den virkede egentlig bekendt.
Det er jo den hvide pendant til den mørke Samobor. Nu står den på min "seddel" også.

Gran Via


















I Atelieret var Anne Justs værker midlertidigt nedtaget og i stedet udstilledes en række af Claus Bonderups arkitekt værker.

Det fine havebord i Palethaven









Selvfølgelig fik vi kaffe og kringle i haven - det er et MUST.

Der venter en lang skøn sæson i Haven i Hune - jeg kan på det varmeste anbefale stedet, som er et besøg værd, uanset om det er forår, højsommer eller sensommer.


mandag den 23. maj 2016

Kan I gætte hvor jeg er?









.... bare en lille appetitvækker - mere følger en af de nærmeste dage.



lørdag den 21. maj 2016

Lige om lidt....


... blomstrer min dejlige syren "Beauty of Moscow", som jeg købte under besøget hos Tante Grøn i 2013.

Dengang var den næsten kun en lille pind, men nu er den altså vokset mig over hovedet forlængst og i år er der mange blomster i.

























Den står i det hvide bed lige uden for køkkenvinduerne, og jeg er sikker på at jeg kan dufte den gennem mit åbne vindue når den springer helt ud.

Nogle af dens nabo-planter er disse:






Rigtig god weekend

torsdag den 19. maj 2016

Nu blomstrer de tidlige clematis


Clematis gruppe I - det er dem, der blomstrer lige nu.

De er kendetegnet ved en noget mindre blomsterstørrelse end clematis i gruppe II og III, men til gengæld er de meget blomsterrige når de har et par år eller mere på bagen.

Yndighedsfaktoren er meget stor.

Vist er det smag og behag, og den kan man jo ikke diskutere, men jeg har de seneste år fået øjnene op for hvor dejligt det er at have mange blomstertil at give lidt højde på denne årstid.

Roserne er jo ikke i blomst lige nu, så det er så fint med disse gruppe I clematis.


Vi har ca. 7 forskellige gruppe I clematis og her kommer billeder af nogen af dem.


Clematis "Ballet Skirt" - helt sikkert en ny yndling hos mig.
Jan Lindmark

Jan Lindmark

Francis Rivis gror i kirsebærtræet

Markham's Pink er ny og blomstrer for første gang:

























White Swan er også ny:


Propertius

Propertius

Jan Lindmark igen, her i solskin

Ballet Skirt igen:





I drivhuset blomstrer både Mr. President og Mrs. Cholmondeley, det er gruppe II, men det er jo også lidt snyd at have dem i drivhuset, så de d-r-i-v-e-s  frem.




Man kan nemt få nye samlerobjekter - clematis er helt klart en af dem hos mig.