Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 17. september 2011

Nu er det efterår...

Hvilken fantastisk sensommerdag vi havde i går. Sol og blå himmel og klar luft, skønne efterårsfarver begynder at vise sig på træerne rundt omkring.

Her i haven er der stadig mange roser og clematis, der blomstrer og "småting" rundt omkring, men her er lidt af de grønne indslag:

Spadserestokken er afblomstret, men stadig smuk:


Sukkertopgran og lilkekonvalbusk:
Klokkebusk:

Kirsebærlaurbær, som trænger til at blive studset:

Bemærk de små orange/lilla stedmoderblomster underneden, som stadig blomstrer. Dem såede vi og plantede ud i foråret.

Brombær:

Brombær plukkes ca. hver anden dag, løsfryses til brug i tærter og smoothies, uhm... lækkkert. Lidt marmelade er det da også blevet til.

Et kig langs husets front.


Kan ikke dy mig for at vise endnu en skøn rose...  det er Westerland:



 


Fortsat god lørdag derude...

tirsdag den 13. september 2011

Lyserød tirsdag...

Dette er skam ikke et politisk indlæg....   meeen, lyserød er en af de fremtrædende farver i vores have lige nu.
Og de er der næsten allesammen stadigvæk - de dejlige damer.....   Gertrud, Pernille, Elisabeth, komtessen osv.

Her dog først en Dejlig Dahlia i skøn aftensol, som der var lidt af indimellem:



Valmue  (heller ikke én jeg har navn på - de stammer fra en blandet frøpose, jeg købte på Ramblaen i Barcelona for 2 år siden)

Queen Elisabeth (storblomstrende rose):




Portland-rosen Jacques Cartier:

Portland-rosen Comte de Chambord (dufter skønt):


Damascener-rosen Rose de Rescht:     ...... dufter også skønt


... og et sundt løv er den velsignet med.

Buketrosen Pernille Poulsen har jeg vist før, men den varer også ved:


Til sidst den skønne engelske rose Gertrud Jekyll:

Den står op ad et espalier og er ca. 2,5 meter høj. "Gertrud" har en fantastisk duft.

Til allersidst en blå klokkeranke - de blomstrer også ufortrødent adskillige steder i haven...

lørdag den 10. september 2011

God weekend.....


Der er stadig en del blomster i vores have, hvor er det skønt....


Den klare efterårsluft og solskinnet er over os i dag - en dejlig lørdag er i gang og jeg tog netop disse billeder.



Skt.Hans urt og høstanemoner - to sikre hit i sensommerhaven.



Ja og så de dejlige klokkeranker - godt vi kom med på det projekt....

tirsdag den 6. september 2011

Opdatering - blomster lige nu

Sikke et regnvejr, det har været i dag - heldigvis var det noget bedre i går hvor jeg tog disse billeder af noget af det, der blomstrer i vores have lige nu.
Så her er en opdatering:

Benjamin Britten fortsætter ufortrødent.

Ingrid Bergmann ligeså:

Her er den skønne Westerland:

Klokkeranker:

Kæmpeverbena - med sommerfugl:

Lyng af forskellige slags:



Clematis Silver Moon har fået endnu flere blomster:

Til sidst lidt af det spiselige, som snart synger på sidste vers. Desværre har jeg ikke gemt navnene på disse tomater, de gule er lidt melede og nok bedst egnede til madlavning, men de mørke (sorte, skulle de være) er fantastiske. Søde og saftige og smager næsten som frugt.



Nu håber vi bare på nogle skønne sensommerdage her i september, og gerne meget snart...

mandag den 5. september 2011

Her er de så.... de nye små planter

Vi fik rigtigt mange dejlige sager med hjem fra høstmarkedet i Geografisk Have i går.

Nogle var forudbestilt, andre fandt helt af sig selv hen til vores bil, og fik en dejlig velkomst her i haven i formiddags...



Her er det duehoved, som faktisk er en klump af en eksisterende plante i haven, så ingen ny ting. Den vil bare pynte sammen med de nye tilflyttere.


Liatris Spicata, Pragtskær:

Lilla brudeslør "Flamingo" - er den ikke bare fin?

Solhat "Summer Cocktail":

Endvidere købte vi et par mørke stjerneskærm, kattehale "Blush", lilla floks "Blue Paradise" og flere solhatte "Pink Double Delight" og "Rasperry Truffle", dobbelt violfrøstjerne "Hewitt's Double" samt også en ridderspore "Magic Fountains".

Nu er det hele plantet og endvidere er sat tulipanløg, så der er lidt til foråret også. Der mangler selvfølgelig nogle planter, som vil blomstre i maj/juni, men det må komme senere.

På det øverste billede kan I måske ane to pinde, som markerer pladsen hvor et kommende rosenpar skal stå: Geoff Hamilton & Scepter D'Isle. Jeg er sikker på at de vil falde smukt ind i helheden.

Nu vil jeg frem til forårsmarkedet lægge mine små sparepenge i en lille sparegris, så jeg kan komme ned og solde igen til foråret !

søndag den 4. september 2011

Høstmarked i Geografisk Have i Kolding

Vejret viste sig fra den lune side, da vi tog til høstmarked i Geografisk Have i Kolding i dag. Dog var det noget mere skyet end i Østjylland. Vi har aldrig været der før, så vi var spændte på både haven og marked.

Ikke så mange udstillere som tidligere og slet ikke som på forårsmarkedet - lod vi os fortælle, men jeg synes nu, at der var stande nok, som fristede overmåde.

Vi fik faktisk købt en del planter - havde bestilt solhatte m.m. hos Marlene fra Staudefeen og fik hilst på og sludret lidt også (.... det var hyggeligt, Marlene).

Planterne hører I lidt mere om når de er kommet i jorden...




I haven var der et stort område med Dahlia-bede - de mest fantastiske farver og faconer, og med navne på, så man rigtigt kunne notere sig den udkårne.

Jeg kunne ikke stå for disse med det mørke løv:

Her er det "Bishop of York":


Her er det "Poeme":





Der var også imponerende Hjortetrøst mv. i staudehaven:




Vi havde endda prominente engelske gæster med i haven, her er det Carol og Jamie, som studerer kataloget.