Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Forår-2019. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forår-2019. Vis alle opslag

fredag den 19. april 2019

GOD PÅSKE



... så er jeg tilbage efter en skøn tur til Amsterdam.


Og det er blevet påskeferie - hvilken fryd. Jeg trænger i den grad til at slappe af og til at ordne ting i haven og få kigget lidt på oprydning og andre "hyggelige" sager i huset.

Vejret er jo intet mindre end fantastisk, så i dag har jeg både luget i et par bede, lagt små knolde af hvide franske anemoner og også siddet på terrassen og strikket.

.... og vasket gardiner, pudset vinduer, bagt chokoladekage...

Nu lakker dagen mod ende og jeg fik lyst til at vise jer mine tulipaner og lidt andet.







De svovlgule anemoner kan endnu - de står faktisk flottere end nogensinde før.



Til sidst lidt narcisser.
For nogle år siden havde jeg et virkeligt flot hvidt og gult bed, med rigtigt mange forskellige tulipaner og narcisser. Mange af dem er forsvundet, så nu har jeg markeret i bedet med små pinde, hvor jeg kan supplere med løg til efteråret.



















På min tur til Amsterdam i sidste uge var jeg også på besøg i Keukenhof - det var et skønt gensyn, som jeg vil dele med jer i et af mine næste indlæg.

Fortsat god påske :)


søndag den 31. marts 2019

Sommertid, solskin og krukker stillet frem

Alchymist med nedkrogede grene -> masser af roser :)


Hvilket fantastisk solskin vi har haft her i denne weekend - sikken afskedssalut marts fik givet os :)

Vi har fået vasket drivhus ned og flyttet alle de store krukker med roser ud på terrassen. Måske får roserne nok et kuldechok, men vi skal bruge pladsen i drivhuset til småplanter og så er det faktisk nu at man kan begynde at  S I D D E  derude på en solskinsdag (med jakke på).

























Jeg fik klippet rosenhækken, det var faktisk for sent, så det endte med en let beskæring.

Her er rå mængder af forårsblomster, jeg har udvalgt nogle af billederne til i dag:





























Og her er nogle af krukkerne. Havde jeg ladet dem stå i drivhuset, ville jeg snart kunne vise roser i blomst :)



I fredags da jeg kom hjem fra arbejde, var det første der mødte mig de glade ansigter fra Tulipa Turkestanica  (de botaniske tulipaner) - det er bare dejligt at se dem igen.



Håber I har haft en dejlig weekend med masser af tid i haven og sol på næsen.

søndag den 24. marts 2019

Der er gang i balletskørt og mange andre sager


... Ballet Skirt, som jeg egentlig henviser til i overskriften, står med store blade og endda blomsterknopper - det har jeg aldrig før set så tidligt med mine clematis.

Ballet Skirt

Det er virkelig blevet forår i haven og masser af blomsterløg er enten i blomst eller står i knop.

Jeg er vild med denne tid - det er sikkert de fleste.

Det er nu ikke fordi jeg har været meget i haven, men i dag blev det til nogle timer som blev brugt på at klippe roser ned.

Nu mangler jeg kun at klippe rosenhækken og det er også på høje tid, da den forlængst er begyndt at sætte blade.

En anden af mine gruppe-1 clematis, Propertius, er også meget tæt på at springe ud med grønne blade.
Den kommer jeg helt sikkert tilbage til når den er i blomst.

Ja, og sådan er det jo når man blogger på 9. år - der kommer gentagelser af planter man tit har vist tidligere. Man bliver jo begejstret over de skønne ting igen og igen, og når der ikke ligefrem er nye projekter i haven, så får I det som er vist før.

Se også de mange frøstande fra sidste års blomstring. Dem bruger fuglene til deres reder.



Forårslyngen står virkeligt smukt lige nu:



Jeg er ved at få en nyt anemone-tæppe. Dette ligger ved indkørslen under magnoliebusken.


Der er anemoner mange steder i min have nu - ikke dårligt.




Syrenerne står med store knopper og til højre er det blærespirea





























Stjernemagnolie:



Botaniske tulipaner - det varer ikke længe før de springer ud.


søndag den 3. marts 2019

Krokus og den allerførste A-N-E-M-O-N-E



I dag har vi fået ordnet bede for en 3-4 timers penge....   Det hvide-gule-blå bed er blevet ordnet, stauder klippet ned, luget og roserne gødet og så har vi tømt vores kompostbeholder (komposteret køkkenaffald) og blandet det op med flere poser købemuld og nu er der topdresset i bedene.

Det ser bare pænt ud !

I Kenzo-kassen er der fyldt med lyseblå krokus og de elsker solskin. Den vekslende sol/skygge i dag gav nu ikke helt åbne krokus, men alligevel var de som en magnet for mit camera.

De hedder Blue Pearl.






Omme i forhaven står mørkviolette krokus:



Det har været SÅ godt at komme i haven i dag og få begyndt på forårsklargøringen af haven. Ved godt at jeg er ugevis efter I andre, men det er altså stadig meget tidligt i forhold til andre år.
Så vi når det nok.

Jeg venter med at klippe mine roser ned til længere henne i marts, afhængig af vejret. Men nu er ca. halvdelen af mine roser blevet gødet og resten må få næste gang jeg er i haven.

A-N-E-M-O-N-E-R-N-E  er sprunget ud - foreløbig blot nogle få rundt i bedene, men inden længe vil der være et helt lille anemonetæppe igen. Det er da for vildt.




Akelejerne har også stor fart på:



Her ser I det hvide bed, som fletter over i det gule og ender i det blå helt ude ved indkørslen. Dejligt at det nu er ordnet, jeg nyder hvert forår at se den mængde forårsløg og senere stauder, der gror i disse bede.



Til slut vintergækker og Dorothaliljer som alle står så flot stadigvæk.




Nu er det spændende hvordan marts vil te sig - håber da virkelig at vi bare fortsætter den forårsagtige tone..