Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

onsdag den 26. september 2018

Billeder fra vores CANADA-ferie - Del 3


BJERGE - BJERGE - BJERGE .... og lidt søer og vandfald

Dette indlæg viser billeder fra den fantastiske strækning Icefields Parkway.

Det er 230 km landevej, som forbinder de to byer Banff i syd og Jasper i nord og som får én til at råbe "Ih" og "næh" og "WOW" hele tiden.

Der er hele tiden nye vinkler og nye og anderledes bjerge og man gør mange stop for at se de smukke søer og måske også vandre en kortere eller længere tur, for der er utroligt mange vandreruter på strækningen.

Vi bed den over i to halvdele og kørte kun til Columbia Icefield hvor også den kendteste gletcher Athabasca Glacier kan ses fra landevejen og besøges og berøres. Mere om det nedenfor.

Vi kørte også strækningen både den ene vej og den anden vej. Har man nu ikke set det hele når man kører den ene vej... ?  Nej, faktisk ikke. Man ser andre ting og andre vinkler når man kører retur og måske er vejret heller ikke ens - der var i hvert fald stor forskel hos os.

Først den ene vej og her med første stop ved Bow Lake


Bow Lake udspringer af Bow Glacier (gletcheren) via Bow Falls og fra søen løber Bow River, som vi så i Banff og helt til Calgary. Det er sjovt at tænke på når man kommer helt tæt på vandfaldet, som vi gjorde på vores ca. 4 timers vandring ind til det. En smuk tur halvvejs rundt om søen og videre op og ind ad mere eller mindre uvejsom terræn. Der pev en iskold vind, men det var oplevelsen værd. Her er lidt billeder fra turen.


Bow Falls i baggrunden, ikke så stort på denne råkolde dag som på andre tidspunkter


Tilbage på landevejen igen hvor Bow Glacier skimtes øverst i billedet.

Videre til Peyto Lake, en rigtig turist magnet - men jeg forstår hvorfor.

Kan du se at det ligner en bjørn?


Ved Columbia Icefield, som består af mange bjergtoppe og mange gletchere, kan man købe en tur ud på selve Athabasca gletcheren. Man bliver kørt i bus en kort strækning op til en "station" hvor man så kommer over i en speciel "Snowcoach", som nærmest er et bæltekøretøj, bare uden bælte. Man kører så ned ad en meget stejl grus/morænebakke på selve gletcheren og ud til et afmærket område, hvor man får lov at komme ud og gå på gletcheren og nyde de flotte bjerge.

Man står på 250 meter is og kniber sig selv i armen og tager billeder - desværre ikke særligt gode billeder, men I får nogle af dem alligevel.

I kan læse mere om stedet her:

I midten ses Athabasca Glacier





Man kan også købe en billet til Skywalk - en turist attraktion hvor man kommer ud på en kæmpe jernkonstruktion, der er fastmonteret i klipperne over en 250 meter dyb kløft og med glasbund. Der er en fantastisk udsigt til bjerge, dybet og Columbia Icefield.
Folk med højdeskræk får testet deres nerver - jeg lod som om jeg ikke var berørt af det, men det var jeg nu...  Endnu en stor oplevelse.





Nogle af de flotte bjerge ved Columbia Icefield:



Videre ad Icefields Parkway...



Athabasca Falls


Pothole:



























En ugestid senere kørte vi så fra Jasper i nord til Banff i syd.


Nu er der kommet lidt efterårsfarver med ind i billedet og jeg var meget tilfreds med det, for det var et af mine store ønsker og en af grundene til at vores ferie denne gang skulle være i september.

Canada er bare flot med efterårsfarver !


Her nærmer vi os igen Columbia Icefield, som ligger ca. midt på Icefields Parkway.
Denne dag var der sørme solskin.


Ikke langt derfra ligger en meget flot og dejlig vandrerute, der hedder Parker Ridge. Turen er 3-4 km i alt og man kommer op på et kæmpestort plateau, hvor man kan se ned over en stor gletcher "Saskachewan Glacier" og ned i en kløft "Parker Ridge".  I guidebøgerne står der, at hvis man kun kan afse tid til én vandretur på Icefields Parkway, så bør det være denne.
Vi gik den også sidste gang i 2016, og jeg havde glædet mig til turen igen.
Nu med efterårsfaver, men der var ret koldt og blæsende oppe på toppen, så huer og vanter kom igen i brug.





Dernede ligger den store gletcher



Man føler sig uendeligt lille i en stor verden

Nede igen og her er søen ved visitorcenter på Columbia Icefield


Et gensyn med Bow Lake på tilbagevejen. Det er næsten samme billede som det øverste i dette indlæg, men i anderledes vejr ser det anderledes ud.



Jeg har med disse Canada indlæg besluttet at jeg ikke vil begrænse mig med billeder, og de sidste får I i fjerde og sidste indlæg om et par dage, som vil omhandle det fantastisk smukke område ved Jasper og Mount Robson Provincial Park.


5 kommentarer:

  1. Tak for turen og historien, det er spændende og fascinerende.
    Jeg kan nok ikke være med ang. efterårsfarver, men der er da lidt her hos os :)
    Knus

    SvarSlet
  2. The water in the Peyto Lake looks unreal! I have never seen a shade of blue like that in any body of water before. Very beautiful, looks like a great adventure! Thanks for the share, have a fantastic rest of your day. Keep up the posts.

    World of Animals

    SvarSlet
  3. Hej Ulla

    Sikken et fantastiskt landskab!
    Tak for turen!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  4. Fantastisk!
    Jeg gad godt vide hvordan du kunne lade som om du var uberørt af at gå på den bro - fy-fan bare tanken om at I står der.... det løber mig koldt ned af ryggen =:I

    SvarSlet
  5. Imponerende landskab.
    Pyh, den der glasbro, den skulle jeg ikke bevæge mig ud på...har højdeskræk.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.