Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 29. december 2016

2016 rinder ud - ÅRSKAVALKADE




Som jeg plejer .... (kan man vist godt sige nu efterhånden...) har jeg set tilbage i billedarkivet og indlæggene og sådan omtrent genoplevet haveåret 2016, som det nu så ud for mig her på bloggen.


Måske har I lyst til at se med:

JANUAR
Sne og frost omkring den 8.-10. januar med mulighed for at lave islygter.
men også en måned med "grøn vinter". De første påskeklokker i knop.

FEBRUAR
Vintergækker og de første krokus i slutningen af måneden.
Lav vintersol og en flot vægdekoration fra min nabo - og sørme om vi ikke var i haven for at klippe stauder ned.

MARTS
Solskin og masser af forårsblomster
Grøde i dammen - måske husker I billederne af de to erotiske tudser...

APRIL
Anemoner - åh...   ... og tulipaner og påskeklokker, ih - altså ...
Det myldrer frem med forårsblomster og syrener og alt muligt andet står i knop.
Ny terrasse påbegyndes og der er kaffepauser i drivhuset - APRIL er bare den skønneste af alle måneder  :)

MAJ
"Kenzo-kassen" var hvid i år.
Skønne clematis gruppe 1 i fuld blomst sammen med de skønne tulipaner.
Næh.... maj er vist den skønneste måned.

JUNI
De første roser og clematis i gruppe II - og rhododendron

mere JUNI
Juni var så skøn at der må to collager til.
De første 10-12 dage af juni gav os ægte sommervejr, det var så dejligt.
HAVE-SAMMENREND I MAJ OG JUNI
.... i Geografisk Have i Kolding, i Høneballehaven på Samsø og hos Tante Grøn .... dejlige, skønne havefolk :)

JULI
Vi var væk hjemmefra en stor del af juli, men roserne var og er juli måneds hit i vores have.

mere JULI

AUGUST
Et orgie af blomster: Roser, clematis, liljer, solhatte, ærteblomster, hortensia.

SEPTEMBER
Flere roser, liljer og clematis og nu også Dahlia, rævehaler, sølvlys, stjerneskærm

OKTOBER
For mig en af de skønneste måneder med flotte høstfarver i naturen og stadig en masse i blomst i haven.

NOVEMBER
November var en blanding af smukke høstfarver og den første frost.
Det kom der mange sjove billeder ud af
- og endda med selvportræt af Mr. M - min elskede følgesvend udi al havesnak og havefjanteri

DECEMBER
Lav sol over Østjylland og en måned præget af indendørs hygge for os.
Den længstblomstrende rose hos os blev Jacques Cartier.

2016 har været et dejligt haveår for os og vi har oplevet så meget og set mange haver og mødt søde havebloggere og andre haveinteresserede.

Jeg håber at kommende havesæson vil  bringe en masse dejlig havesnak, både på bloggen(e) og ude i den virkelige verden.

Inden længe vil lyset være stærkt tilbage og i haven vil det begynde at pible op med forårsvækster.

Kom rigtigt godt ind i 2017 og pas på hinanden :)

42 kommentarer:

  1. Tak for alle de skønne billeder..uha hvor jeg glæder mig til et nyt haveår.
    Godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
  2. Hej Ulla

    Ja, det ser da bare rigtig godt ud, og 2017 bliver endnu bedre:)
    Det satser vi på!

    Godt nytår herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, helt bestemt - der er meget at glæde sig til.

      Godt nytår

      Slet
  3. Dejlig kavalkade - det er svært at vælge den bedste måned, men mon ikke roserne hitter :) Foråret er nu også skønt.
    Jeg håber, vi ses nogle gange i det nye år, og men det dog ikke lykkes igen.
    Godt nytår til jer
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan slet ikke vælge en favorit måned - der er så mange. Ja, jeg er da sikker på at vi ses i 2017.
      Godt nytår til jer begge to.

      Slet
  4. Året ditt ser fantastisk ut, her var menge nydelige bilder! Et nytt år står for døren, jeg gleder meg til å følge deg også i 2017! Ha et godt nyttår! Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde :) Vi håber at 2017 bliver et dejligt haveår.

      Slet
  5. Tak for alle de smukke billeder, jeg glæder mig til også at følge med i dit have univers af smukke billeder næste år, godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde - jeg glæder mig også til at følge dig :)

      Slet
  6. Flotte bilder og årskavalkade! Skjønt å se vårblomster igjen :)

    Godt nytt år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vårblomsterne har jo en særlig status da de indleder havesæsonen - vi glæder os :)

      Slet
  7. Tak for kavalkaden - jeg nød næsten allermest dine kommentarer til den enkelte collage.
    Godt nytår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt - det var også velovervejede ord langt hen ad vejen :)
      Godt nytår :)

      Slet
  8. hej Ulla,
    Sikke en dejlig Årskavalkade for 2016. Godt Nytår til jer og må 2017 blive et skønt haveår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar - du er velkommen her på bloggen :)

      Slet
  9. Flotte collager, som får en til at længes efter både sne, forår og sommer:-)

    SvarSlet
  10. Kære Ulla - sikke et tilbageblik på skønne stunder og planter i 2016. Man kommer virkelig til at glæde sig til det nye haveår😊
    Rigtig godt nytår til dig og din familie fra Lisbeth.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi helt sikkert - glæder os - mon ikke alle havefolk har det sådan lige nu. Men tilbageblikket er så dejligt for så genoplever man mange ting.
      I lige måde :)

      Slet
  11. Hej Ulla. Det var et flot tilbageblik og hvor har du meget at vise frem. Tak for året der er gået og jeg ønsker dig og Mr.M et rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  12. Hej Ulla:-)
    Ene smukke collager, og sammen med ordene et sprudlende glædesfyldt indlæg:-))) om end det var lidt kort, så var det hyggeligt at hilse på dig hos Tante Grøn-og tak for den fine stjerneskærm jeg fik af dig-tænk den har allerede holdt flyttedag;-)
    Rigtig godt nytår til jer begge
    Knus Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Anette - vi må se om ikke det kan blive til et møde mere her i 2017 - det kunne være hyggeligt.
      Godt nytår til dig og dine :)

      Slet
  13. wow....det er du god til Ulla.
    Jeg har aldrig lavet sådan en årskavalkade.
    Måske skulle jeg lege med det i januar?

    Godt nytår til dig og Malcom

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Det synes jeg da du skulle prøve - man bliver så glad af at gense alt det dejlige fra det forgangne haveår.
      I lige måde.

      Slet
  14. Hej Ulla,
    Skøn kavalkade. Nu glæder vi os til at lyset vender tilbage, og vi kan frem til endnu et dejligt haveår. Godt nytår til dog og Mr. M.
    Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi nemlig - men for mig er det helt OK med en vinterpause til mine andre sysler.
      Godt nytår til dig og familien.

      Slet
  15. Det er jo haveår året rundt når man ser dine billeder! Der er masser af liv på dem alle. Dejligt at gense 2016 hos dig :-)
    Tak! Og godt nytår til dig og dine!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde - dejligt at du kunne lide kavalkaden - det var sjovt at lave den.

      Slet
  16. Fantastiska bildcollage, hoppas det blir lika fint 2017.
    Gott Nytt År!
    Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marika - i lige måde - glædeligt haveår til dig :)

      Slet
  17. Hej Ulla.
    Sikke et skønt indlæg med mange dejlige billeder. Jeg tror jeg vil forsøge, at gøre dig kunsten efter her i starten af januar. 1. prioriteten bliver dog, at Isabella skal starte i børnehave. I starten skal jeg med, og derefter vil jeg hente hende meget tidligt, så hun stille og roligt kan vænne sig til sin nye tilværelse.
    Rigtig godt nytår, og jeg håber vi er så heldige, at ses igen i det nye år.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk at Isabella skal begynde i børnehave, hvor tiden dog flyver. Mon ikke vi ses et sted derude :)

      Slet
  18. Skønne, skønne billedcollager. især nød jeg dine forårsbilleder. Snart er det heldigvis den tid igen. Åh, hvor jeg glæder mig.
    Nu har de jo lovet kedeligere og koldere vejr, så er det godt at have skønne fotos at glædes over.

    Godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også rigtigt meget over fotos fra forgangne måneder - men heldigvis skal vi snart til det med frøbestillinger og forårssysler igen.
      I lige måde.

      Slet
  19. Wauw en flot årskavalkade - du laver bare de skønneste collager og burde overveje at få dem udgivet som postkort :) Det er faktisk ikke rigtig til at vælge, hvilken måned der er dejligst, for du formår at tage det bedste fra dem alle :) Også godt nytår til dig!
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih..tak skal du have - det kunne da være sjovt... Nå, spøg til side, det er kun på hobbyplan. Jeg syntes at hver måned var dejlig, da jeg sad og gennemgik alle billederne, så jeg har ikke kun 1 favoritmåned :)

      Slet
  20. Hej Ulla. Først Godt nytår og tak for jeg mødte dig i 2016 i Jytte,s have i Flade. Vil også sige tak for opmuntringen omkring åben have...det klart man gør sig mange tanker da jeg ikke har prøvet det før. Ved jo der er så mange kyndige rundt omkring men jeg kan lide at møde det enkelte menneske og haveglæde intet andet...så mon ikke jeg springer til...desværre virker min svar knap ikke på min blog mere...tak for kavalkaden kh. Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker dagen hos Tante Grøn med stort smil, som vi sad der i hendes glashus side om side og nød vores mad. Jeg er spændt på om du holder Åben Have, det vil helt sikkert give dig masser af ros og kontakt med endnu flere havefolk.

      Slet
  21. Meget flot årskavalkade med de skønneste billeder og minder. Der er vel nok meget at glæde sig til.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anette - 2017 bliver forhåbentlig året hvor jeg kommer ud og ser din have :)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.