Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 21. marts 2015

Hornvioler


Hornviolerne frister i butikkerne og jeg er et nemt offer - det er suverænt den bedste forårsblomst lige nu, og vi har plantet vores jordbærkrukker og andre krukker til med hornvioler. 




De findes i mange forskellige farver og den ene er mere yndig end den anden, så vi har fået flere forskellige udtryk.



Jordbærkrukkerne er dog plantet til med nogenlunde samme farvesammensætning som sidste år. De stod i månedsvis og blev mere og mere frodige og jeg var helt pjattet med dem.

Men havearbejde bliver det ikke til i dag, det er frysende koldt og alle aktiviteter er foregået indendørs i dag.

Fortsat god weekend.

15 kommentarer:

  1. Ja hornvioler er dejlige og kan snart fylde en potte ud, eller brede sig til hele haven, det gør de hos mig.
    Selv jeg holder mig inden døre i dag, det er godt nok koldt, selvom dagen started med ingen vind, det er der rigeligt af nu.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også lidt i haven, men ikke noget der syner af så meget som i krukkerne. I dag er et meget bedre vejr, tak for det :)

      Slet
  2. Hornvioler kan let friste, og flot ser det ud med alle jeres krukker :-)
    Jeg har også holdt mig inden døre i dag. Lav temperatur og en strid vind, så føles det bidende koldt. Det er dog fint nok med en havefri dag, hvor jeg har fået ordnet noget af det forsømte indenfor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal der jo også være tid til. I dag er et meget bedre vejr, men her kalder køkken-rengøring om lidt.

      Slet
  3. Kære Ulla Det ser dejligt ud med dine hornvioler, så ved man foråret er der, selvom det er koldt. Jeg har også holdt mig indendørs idag. Det sner nu på Amager, håber den byge er en enlig svale. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. De er slet ikke til at undvære, jeg tror rigtigt mange er glade for dem.
      Ja, sne - det gider vi altså ikke.

      Slet
  4. Må give dig ret - hornvioler er skønne og meget ideelle i forårskrukkerne. Og det fik mig da lige til at tænke, at jeg også må have lidt hornvioler i krukkerne på terrassen, så vi kan se på krukker med farver fra stuevinduerne.

    Og stort tillykke med fødselsdagen utroligt så hurtigt tiden går. Og dejligt at vi også i fremtiden kan nyde alle dine dejlige indlæg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så dejligt at se ud på de små forårsblomster i krukker :) Tak for dine søde ord.

      Slet
  5. Godaften Ulla.Ja !!! de skønne små violer er bare et must i vores haver.....................og de ser rigtig godt ud i jordbærkrukkerne.
    Her har vejret også kun været til indendørs sysler....................og har også været træt ovenpå et arrangement i Bobos forening i går aftes.......................og i morgen har han fødselsdag.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
  6. Især jordbærkrukkerne er rigtig smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - de er faktisk geniale til hornvioler.

      Slet
  7. Hvor ser det bare godt ud.

    Hornvioler er skønne. I år har jeg dog begrænset købet voldsomt og har blot sat 2-3 stykker i en enkelt krukke. Men okay, jeg har så også 40-50 spande/krukker stående med tulipaner/narcisser, der begynder at vælte op nu...det bliver flot, når de springer ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver helt vildt flot, Esther, glæder mig til at se det hos dig.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.