Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

tirsdag den 27. september 2011

Okay.... tirsdag ER lyserød...

... her hos mig :)

Billederne er nye fra i dag, da jeg kom hjem kl. 17.30 fra arbejde og en skøn løbetur i skoven.

... havde I glemt min skønne Queen of Sweden?  Den er faktisk stadig i fuld vigør - med både blomster og knopper. På dette fremskredne tidspunkt er der nu enkelte blade med lidt stråleplet, men den har været utrolig sund indtil nu.

Her kommer billederne.  [Advarsel: der er mange...]:







Jeg har faktisk en "dronning" mere....  Queen Elisabeth, også en meget fin rose, som jeg også viste, sidst det var lyserød tirsdag.




Jeg er lige faldet i svime over flere af Claus Dalbys dahlier, åh hvor jeg ønsker mig at få min bestand udvidet. Jeg har kun nogle (unavngivne) lyslilla og orange, og er skam meget glad for dem, men min ønskeseddel vokser og vokser...



Jeg ønsker mig jo også flere roser, dem kan jeg bare ikke få nok af. I øjeblikket bruger vi en del tid på at se i Rosenposens katalog, og kataloget fra Austin Roses og hjemmesider m.v. for at prøve at bestemme os for hvilken rose, der skal danne hæk ud mod vejen næste år. Mere herom senere, men hvis nogen har et godt bud på en pink rose til en hæk med max højde på 120 cm, så kom frit frem...

16 kommentarer:

  1. Jeg elsker lyserødt og kan ikke få nok af det! Det er nogle meget flotte roser du har.
    Jeg har købt dahlieknolde på nettet, man kan godt finde dem til en god pris!

    SvarSlet
  2. Hej Birgitte, hvor køber du Dahlia knolde på nettet henne?

    SvarSlet
  3. Ja de er skønne de roser, jeg har dem begge incl. masser af stråleplet i alle mine roser. Jeg ved ikke om de forvinder vinterens rosenstængelsvamp. Jeg kan stadig se det i stænglerne, når jeg klipper noget af. Jeg havde ellers flere roser på ønskelisten, men må nok hellere styre mig, desværre.

    SvarSlet
  4. ...jamen det er jo ikke så ringe Ulla ;0)

    Jeg EEEEEELSKER lyserøde tirsdage ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  5. Hvad med Mary Rose, den er da flot. Har du prøvet avanceret søgning på Rosenposten, så får du flere forslag til, hvad du kan bruge som hækplanter.

    SvarSlet
  6. Skønne roser du har og sikke et smukt skær dine fotos har grundet de livgivende solstråler :-)

    Jeg kan også falde i svime over alle de forskellige herlige roser og Rosenposten.dk får også af og til besøg af mig. God søgning efter egnede roser til jeres hæk :-)

    SvarSlet
  7. Skønne billeder og farver, ikke et eneste billede for meget :-)

    SvarSlet
  8. Det var da slet ikke for mange billeder.
    Alle gode billeder. Smukke blomster. Skønne farver.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  9. SUK! Der var den svenste skønhed jo igen - jeg må, må, MÅ bare have hende i min have. Jeg bliver helt syg af længsel - men kan dog sagtens tåle flere billeder af både hende og de andre tirsdagslyserøde skønheder ;-)

    SvarSlet
  10. Du kan da altid få nogle dahlia / geogine knolde hos mig, for jeg har MAAAAAAASSSER af dem....,
    se evt. nogle af mine gamle indlæg...

    SvarSlet
  11. Nu ved jeg hvad der er sket med mig i år. Jeg er ikke bare blevet vild med roser, som jeg troede... jeg er blevet vild med lyserøde roser! :-D
    Sådan en svensk dronning kunne jeg altså også godt sætte på ønskelisten hér. Hvor er hun dejlig i sensommer-lyset, ah :-)

    SvarSlet
  12. La Queen Elizabeth è una rosa semplice ma è molto robusta, fiorisce tanto e si ammala poco.

    Complimenti per il blog, è molto bello e ti seguirò volentieri!


    Pontos.

    SvarSlet
  13. Tak for alle jeres søde kommentarer.
    Jeg brænder virkelig også for lyserøde roser, skønt at høre at andre har det ligesådan.

    SvarSlet
  14. Tim, tak for tilbuddet - det må jeg lige høre nærmere om, og så vil jeg nærlæse hos dig når jeg får lidt bedre tid.

    SvarSlet
  15. Hej Frøken Anemone.
    Her er linket til hjemmesiden med Dahliaknolde:

    http://www.blomstergaardenvedviborg.dk/georginer.htm

    Når du kommer ind på siden skal du bare skrolle nedad siden, så kommer oversigten over alle dahliaerne med billeder, hvis man klikker på navnene.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.