Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 13. januar 2019

... en lillebitte vintergæk


... så jeg i bedet i dag.

Den første i år - men jeg venter mange flere for jeg har jo været heldig at få løg fra flere forskellige blogvenner.

Men i dag nøjes vi med en lille bitte én.


søndag den 6. januar 2019

Lidt fra vinterhaven


Ikke meget rører sig derude, men der ER faktisk nogle planter, som alligevel pryder bedene med deres blotte tilstedeværelse.

En del af vores alunrod/heuchera står fint lige nu .... eller skal man sige stadigvæk...  De forsvinder sikkert hvis der kommer alvorligt vintervejr.

Den første her er jeg så glad for mht. farverne. Den hedder "Delta Dawn" og spiller godt op til de sorte slangeskæg, som også står flot lige nu.



Flere alunrod - jeg har navnene, men ikke lige ved hånden.





Stinkende nyserod/Helleborus Foetidus har jeg vist mange gange, denne er ved at komme helt i blomst. Jeg er fascineret af disse planter, som pryder bedet her i begyndelsen af januar.

Mine påskeklokker og juleroser er slet ikke så langt, så dem kan jeg ikke vise lige nu.


Til sidst lidt forårslyng, som også er sprunget ud:



Dagen har været uden vind, men gråt og tåget - alligevel gjorde luften godt på årets første løbetur.
Det er vigtigt at komme ud og få lys og luft så ofte som muligt.

Ha' en dejlig ny uge derude :)

fredag den 4. januar 2019

Kål


I den stærke blæst 1. januar gik vi en lang tur og rundede også lige køkkenhaven for at tjekke om det gamle drivhus stadig stod der.


Grønkålen tog vi noget med hjem af til aftensmad og lovede os selv at komme derned og plukke rosenkål en anden dag.

Kål skal der til :)

Som så mange andre trænger vi til at lette os for nogle kilo og så er det jo dejligt stadig at have lidt sunde råvarer i køkkenhaven.



Jeg flottede mig med en ekstra julegave til mig selv, nemlig Claus Dalbys nyeste bog, som handler om plantemad.



Det er en meget flot og inspirerende bog og jeg glæder mig til at prøve en masse af hans opskrifter af.

Alene billederne gør jo at man bliver helt solgt til plantemad.



Flotte farver på gulerødder - hvorfor spise de almindelige orange som de eneste...

Farver gør glad.

Og så har Claus Dalby i hvert fald dokumenteret sit flotte vægttab - tillykke med det.


Inden længe skal vi igen til at overveje hvad vi vil plante og så i køkkenhaven til sæson 2019, det bliver så dejligt :)

onsdag den 2. januar 2019

S-T-R-I-K - og intet haverelateret !

Endnu en status...

Jeg har altid gang i mange ting.

Helt galt er det jo om sommeren hvor jeg må "fordele sol og vind lige" mellem alle de ting jeg nyder at beskæftige mig med.

  • Haven
  • Bøgerne
  • Strikketøjet
og jeg kunne sagtens nævne flere. 

Som bekendt trækker jeg mig lidt i vinterhi i de mørke måneder og vender totalt rækkefølgen på hovedet. Vist så dyrker jeg også "armchair gardening" og bloggeri, men først og fremmest så strikker jeg og har gang i en masse store og små projekter. I perioder får jeg intet færdigt, fordi jeg er i gang med mange ting, men pludselig får jeg en masse færdigt.

Det er afstressende, beroligende og afhængighedsskabende, men jeg vedgår at jeg er afhængig :)

I løbet af et par dage opdaterer jeg min strikkefane med nærmere beskrivelser, men her er et udpluk af det jeg lavede i 2018.



tirsdag den 1. januar 2019

Status


Så er vi i 2019 og et nyt haveår venter forude. Året er begyndt meget blæsende, men solen har også været fremme en hel del. Naturligt nok gør man sig lidt tanker om hvilke temperaturer, nedbør osv. vi har i vente i 2019...

Foranlediget af Fredes blog fik jeg også lyst til at se på lidt blog status.

2018 var mit 8. år på bloggen - ikke det mest aktive år, men 84 indlæg blev det dog til.

Antal besøgende har jeg ikke overblik over - jeg kan ganske vist se et månedligt og et totalt antal besøgende, men hvilken måned der var flest besøg, ved jeg simpelthen ikke.

Det betyder heller ikke alverden - men som de fleste bloggere nok er enige om, så er det kommentarerne, som tæller og her er jeg bestemt godt tilfreds og glad for hver eneste kommentar fra jer.

Top 3 indlæggene, målt på besøgstal er disse:

1.   De første spirer - og Clematis klippet ned fra 21. januar






2.  Blogtræf hos Linda - Casa Rosen fra 18. juni






3.  Haven før og nu - Østsiden fra 7. marts




Lige i hælene på disse indlæg var de andre indlæg om årets forskellige blogtræf og indkøb af nye clematis.

Det ser altså ud til at vi bloggere elsker at læse om når vi er samlet og mødes i en eller anden sammenhæng, eller der ændres i bede og købes planter.

Givetvis er statistikken forskellig fra blog til blog - vi skriver jo alle med forskellige tilgangsvinkler til det at blogge.

Jeg har ingen planer om at holde op - tiden vil vise hvor mange indlæg jeg får postet i 2019 - hvis tiden rækker og der er noget at skrive hjem om :)

2018 var også året hvor der sneg sig en ikke-have-relateret fane ind, nemlig lidt om strik. Der vil jeg også fortsat være aktiv.


Med ønsket om et rigtigt godt nyt haveår til jer alle og rigtig god aktivitet rundt om på bloggene.