Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 30. juli 2017

Endnu et havebesøg - hos Susan i Viborg


.... som vi da kommer på tur :)

Det ER altså bare dejligt at komme ud og se på haver og i dag var ingen undtagelse.

8. havebesøg i vores ferie, og så endda på sidste feriedag - for Susan med bloggen My Loving Garden havde inviteret til åben have og det benyttede vi os af.

Der er sket flere ændringer i Susans have siden vi sidst så den, i 2013.

Der er etableret et meget flot hegn til erstatning for den alt for store hæk og det har givet mulighed for at få mange flere planter ind i haven, ved simpelthen at plante op ad hegnet.

En meget dejlig have med romantisk frodighed og fine fuglehuse og pynteting - foruden det smukke orangeri, naturligvis.

Det var hyggeligt at besøge jer, Susan og Jesper :)




 




Smart måde at lave ruminddeling i haven på - espalier pærer.

En stor rhododendron der var opstammet og så monteret med to fuglehuse indeni - smart



 



lørdag den 29. juli 2017

På besøg hos Linda og Alma



Vi har været en tur på Sjælland og havde derfor aftalt et lille havebesøg hos Linda med bloggen CASA Rosen.
Det blev til en dejlig haverunde i de to sammenlagte kolonihaver og Alma var med hele vejen rundt :)

Jeg er fuld af beundring over hvor meget Linda har nået siden hun overtog nabohaven i foråret og også alt arbejdet med at lave bede og stier rundt om bedene.

Samt ikke mindst arbejdet med husene ...  nye låger, hegn, terrasse - you name it.

Vi drak formiddagskaffe og spiste lækkert brød og basser i det yndigste kolonihavehus, jeg længe har set.

Drivhuset var også så fint, en lækker hvid-og-lyserød oase - nøj, hvor var det romantisk.

Jeg har valgt at vise disse billeder:



En rose, som Linda mente skulle være lyserød, men den er da i hvert fald startet ud i gul og er ganske yndig.



Ja, Alma var med rundt i haven - jeg kunne ikke stå for hendes dejlige udtryk, selvom vi ikke var enige om, hende og jeg - om det var OK at springe op ad mine hvide bukser....

Hvad var det da også for en åndsvag ide med hvide bukser på i en kolonihave - men, vi skulle jo videre til staden og et helt fint slot, så derfor....


:)
















Tak for en hyggelig formiddag og for planterne samt anemonefrøene, som nu ligger i et kaffefilter her hos mig.



Malene og Helle besøgte også CASA Rosen først på sommeren, det har Malene lavet et fyldigt indlæg om, som du kan genlæse her.



Clematis i blomst lige nu


Vi fortsætter plantegrupperne med clematis.

Hvis du læser med her ofte, vil du vide at jeg er ret begejstret for clematis og at jeg har mange.

Ca. 40...

Clematis er en genial plante, som kan puttes ind allevegne og hvis man vælger nogle fra både gruppe I, II og III så har man virkelig blomster for alle pengene hele sæsonen.

Jeg vil ikke her komme ind på beskæring af clematis - du kan evt. læse mere på min clematis-fane (som dog ikke er helt opdateret).

Warszawska Nike

Princess Diana for et par uger siden
- den kan godt tåle et gensyn.

Rouge Cardinal for et par uger siden
Piilu


Etoile Violette sammen med rosen Alchymist

Madame Julia Correvon og Emilia Plater

Warszawska Nike

Comtesse de Beachoud fra den ene side...

og fra den anden side

Et par siddepladser lige ved siden af "Comtessen"

Arabella
Ukendt. Den gror sammen med Arabella,
men der må have været en ekstra anden plante med
da jeg købte Arabella  ??



Rouge Cardinal, som vokser sammen med Rosenresli  - et godt makkerpar


Til slut to små darlings, som har de mindste blomster af alle mine clematis:

Fascination

Queen Mother
 Der er nogle få clematis mere i blomst, som ikke lige kom med nu.