Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 28. september 2014

ROSER-ROSER-ROSER... hos David Austin

VIRTUEL HAVEREJSE
...ugen efter





Den allersidste "have" vi skal besøge i vores ferie er den store rosenhave hos David Austin Roses i Wolverhampton, som ligger lidt nordvest for Birmingham.

Så er du til roser, så kom med...



Der er gratis adgang, og vi skal ind her, selvfølgelig i butikken... men vi venter med at kigge her til vi har set roser.


Men snupper lige det nyeste katalog med.
















Der er 4-5 forskellige haverum og de er alle utroligt flotte. Vi begynder rundturen i et haverum, hvor roserne er plantet sammen med stauder i matchende farver og former.




Rundt i haven sidder kunstnere og maler eller tegner nogle af de flotte motiver.

Vi kommer ind i næste haverum:




Der er en del gæster i haven, men på intet tidspunkt virker her overfyldt.

Den gennemgående jargon er lidt i denne stil: "Gosh... - HOW BEAUTIFUL - smell this, it's absolutely gorgeous - se denne her - næh... se denne her - WAUW - DETTE er den smukkeste, jeg nogensinde har set..."

Her er lidt nærbilleder. 

Falstaff

A Shropshire Lad

Alnwick Rose

Jude the Obscure

Munstead Wood

En ny fra 2012:  The Lark Ascending

...og igen
Crocus Rose

Princess Alexandra of Kent

Noble Antony















Ja, der er mange roser, der bliver noteret i min lille notesbog, samtidig med at jeg i tankerne er ved at omstrukturere dele af haven derhjemme. 

NU ryger det sidste græs altså.



Hyde Hall

Her et kig i Renæssance-haven.

Manden til venstre er gartner medhjælper og går rundt og "nusser" dagen lang.
Jeg ville heller ikke være ked af et sommerferiejob her :)


Belvedere rambler

Graham Thomas

Cariad

The Lark Ascending - igen - en ny yndling hos mig

Molineux
Molineux

Minnehaha

Minnehaha

Darcey Bussell

Golden Celebration




En rigtig lækkerbidsken.

Læg mærke til den fine "blondekant".

Old Wollerton Hall
Thomas Á Becket

Thomas Á Becket

Lady of Shalott


Grace

Leander
Og der var mange flere endnu.

En dag i rosenparadis for en rosenelsker som mig.

Nu skal vi have frokost i restauranten og så ud at kigge i salgsområdet. Vi skal godt nok ikke have roser med hjem i flyet, men vi har jo Malcolms søster og svoger med og DE skal heldigvis købe nogle roser til haven.

Alle roser i kataloget er nummereret og markeret hvilket salgsbed de står i, så de er nemme at finde.

Det er pænt store potter.





Endvidere er der et stort område med forslag til følgeplanter, og de har virkelig sat tingene i system her.

I dette område kan man se planter, der passer til mørkerøde roser, enten som tone-i-tone eller som kontrast.




Her er The Lark Ascending f.eks. sat sammen med et forslag af planter.


En meget flot planteskole.

Vi slutter som lovet af i butikken - værsgo at gå amok i skønne brugskunst sager og alverdens søde ting til haven og hjemmet.




Hvis du kommer på disse kanter, må du ikke snyde dig selv for et besøg hos David Austin Roses.

Man kan jo også rejse specielt efter det...  der ligger også interessante haver i denne del af England.



Her slutter min Virtuelle Haverejse.

Som nævnt fandt rejsen sted i første halvdel af juli i år og vi har fået mod på mere...

Mange af haverne er også værd at besøge i den tidlige havesæson eller i august/september, så der er nok at vælge imellem.

Det har været en fornøjelse at have dig med på turen, og jeg håber at have været til inspiration.

I hvert fald har jeg nydt at gennemleve rejsen og haverne igen her på bloggen.






FAKTA
David Austin Roses
Bowling Green Lane, Albrighton, Wolverhampton WV7 3HB
Se meget mere på Austins egen hjemmeside, hvor man også kan bestille roser.




Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014
og har du ikke læst med fra starten 

af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)






Carol's pub og nærliggende Cropredy


32 kommentarer:

  1. Super indlæg!!! Dette er et indlæg jeg vil vende tilbage til....
    for jeg er til roser .......

    God søndag!
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du nød det:) Jeg vil helt sikkert også kigge det igennem igen - som et fotoalbum...

      Slet
  2. Kære Ulla og Malcolm.

    Jeg vil også istemme det gennemgående begejstrejstringsudbrud med et "GOSH...HOW BEAUTIFUL!!!"

    Tusind tak for endnu en helt fabelagtig reportage fra det grønne England. Sikke et sted. En rigtig Fristelsens Hule. Jeg elsker de rødbedefarvede og de sart abriskosfarvede roser, og det gør I vist også:o) Alene navnene på roserne er vidunderlige...."The Poet`s wife"......"The Lady of the Lake" etc . Man forelsker sig jo totalt blot i rosernes navne. Både planteskole og butik må give een svedperler på overlæben, uanset om man har moustache eller ej.

    Det er virkelig også et flot collage-projekt I har haft gang i her. Jeg bøjer mig dybt i støvet og tager havehatten af for jeres pragtfulde blogreportager og er allerede sulten efter mere, så det lyder lovende, at I har fået blod på tanden. Hvis vi altså må komme med igen?

    Glæder mig også til at se jeres græsplæne blive erstattet af roser. Hvis man kan få roser, hvorfor så have græs??????????????

    Tusind tak for en vidunderlig rejse.

    Knus og kram

    PS: Nette, for pokker da.....sover du???

    SvarSlet
    Svar
    1. Fristelsens Hule er næsten lige så poetisk som nogle af rosennavnene - du kan sikkert nemt forestille dig hvordan jeg gik rundt med åben mund og store øjne... JA, for søren - de mørke og de gyldne/brændte farver har sat sig fast på nethinden og min indkøbsseddel - det bliver interessant om jeg kan få plads til dem alle omme bagest i haven, vi får se til foråret.
      Jeg har såmænd hygget mig rigtigt meget med denne reportage og er glad for at du nød turen - du må gerne "komme med" til foråret igen :)
      Knus retur

      Slet
  3. Nu har jag följt dig på hela din trädgårdstur till de Engelska trädgårdarna och jag har njutit av varje inlägg. Tusen tack för alla fina bilder och all inspiration/ Kram Titti

    SvarSlet
  4. Mange tak for rundturen! Jeg har læst og set hele turen med stor interesse og har fundet den meget inspirerende.

    SvarSlet
  5. Jeg har da også nydt at være med. Ja det var rigtigt guf for rosenelskere. Jeg havde overvejet at købe Falstaff, men efter at have set dine billeder, synes jeg den virker lidt for rød, så indtil videre bliver det ved det. Molineux har jeg haft, men den klarede ikke vinteren for to år siden, desværre. Lady of Shalott kunne godt bo i mit gyldne bed.
    Det må have været hårdt ikke at kunne få noget med hjem. Glæder mig til at se, når græsplænen ryger :)
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De mørke roser kan være svære at gengive i korrekt farve, så tjek farven hos rosenposten eller jas, før du giver op. Darcey Bussell rosen var også en umådeligt flot bordeaux rose. Malcolm forelskede sig totalt i Lady of Shalott, så den må vi også have.
      Græsplænen ryger... ingen tvivl om det - første akt til foråret når vi omdanner arealet omme bagved, hvor det gl. drivhus står nu.
      knus retur

      Slet
  6. Hej Ulla.Jeg siger også 1000 tak for alle de skønne indlæg fra jeres tur i det engelske..................sikke en tur i har haft...............og sikke en masse dejlige indtryk i må have fået med hjem.
    Har nydt hvert billede..............og vil helt sikkert vende tilbage i løbet af vinteren,når jeg trænger til at se nogle smukke blomster.
    Rigtig god søndag aften Knus Jette...............som er lidt træt efter plantemarked og anlæg af nyt bed.i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en fantastisk tur og ved at genfortælle det her på bloggen, så har jeg jo genoplevet det hele igen og har det nu også som et fotoalbum, knus retur

      Slet
  7. Den ene rose er mere skøn end den anden. Rent guf for øjnene. The Lark Ascending er virkelig smuk, men det er alle de andre også. Tusind tak for en rejse gennem de dejlige haver i England. Vil meget gerne selv afsted en dag. Min søster vil sikkert godt med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville da være dejligt for jer med en havetur til England, det kan i hvert fald anbefales.

      Slet
  8. er rejsen allerede forbi? jeg synes lige, den er startet. Godt at der findes arkiver på bloggene, så man kan vende tilbage, når man er sneet inde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Turen har da varet det meste af en måned :) Så bladre endelig tilbage i mine september-indlæg.

      Slet
  9. Hej Ulla

    Tak for at man fik lov at komme med - til Austin idag og de andre superflotte fortællinger fra det engelske!
    Og "The Lark Ascending" kan godt forstå din fascination, flot gylden dyb farvetone og ren form uden noget overfyld - Den vil jeg da bestemt selv kigge på!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak :) Ja, er det ikke bare en fortryllende rose... alene navnet The Lark Ascending :) I lige måde.

      Slet
  10. Ja, ud med græsset og ind med nogle Austinroser! Sikke en dejlig tur. Hvor må det have været fantastisk at være der i virkeligheden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det, Nana - og man fristes næsten over evne.

      Slet
  11. Hej Ulla. Tak for alle turene. Her i David Austins have glemte jeg helt at trække vejret fordi roserne var så flotte! Især den med blondekanten - du milde moses. Jeg drømmer om at komme på sådan en tur, som I har været på og derfor er jeg meget glad for at være med på sidelinjen. Det var rigtig interessant!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes nok at det var dig der gik helt stakåndet dernede bagved :)

      Slet
  12. Kære Ulla

    Tusind tak for en flot og informativ rosenrunde. Jeg sluprede det hele i mig, og klapper af det store arbejde, du har lagt i at videreformidle dine oplevelser. For jeg ved, hvor lang tid det tager at lave et sådanne indlæg.

    Austins have og forretning må være en kæmpe fristelsens hule for en rosenelsker. Du godeste hvor må det at have svært at komme hjem uden overvægt ;-) I taskerne altså.

    SvarSlet
    Svar
    1. he-he - overvægt kan man nemt få på sådan en 14-dages tur i England... Ja, er du helt ør... hvor var der mange smukke roser og de var så velplejede.

      Slet
  13. Jeg var med på en kigger selvom jeg ikke har roser....endnu. Jeg kan især godt lide den collage af blomster du sluttede af med.
    Hilsen Lene

    SvarSlet
  14. Øj øj øj, kan næsten dufte dejlighederne gennem skærmen - SÅ skønne fotos!! Håber bare I har stor-nydt det hele vejen igennem:0)
    Kh Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro, at vi har nydt det - BIG TIME :) Dejligt med en lille kommentar fra dig også.

      Slet
  15. Vilket inlägg! Helt otroligt mycket fint att titta på. Tack för visningen.
    Annika

    SvarSlet
  16. Ja, her kommer jeg så halsende bagefter alle jer andre... Måtte tage bussen fra the Mill Garden, kunne slet ikke blive færdig. Men nu har jeg også trallet mig igennem dette ønske-paradis for rosen-lovers... du milde skaber, hvor får man pludselig mange behov! Det sjove er at yndlingsrosen hele tiden ændrer udseende, men det er vist også det du beskriver, med alle de udsagn I hørte i haven. Lige nu er jeg helt pjattet med de abrikosfarvede.
    Dette sted står virkelig højt på min ønskeliste, det må ha' været fuldstændig fantastisk at vandre rundt og sanse og snuse. Og så planteskolen og lækker-bidsken-butikken til sidst.... hvordan i alverden kan I være så standhaftige!!??

    Tusind, tusind tak for en fuldstændig fantastisk haverejse. Jeg har hygget mig hele vejen, har smilet bredt, været temmelig misundelig (på den gode måde!!) og nydt hvert et sted. Jeg reserverer hermed plads på bagsædet til næste år! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du nåede at få Austin Roser med også, det ville ikke have været det samme uden dig, søde :)
      Jeg vil ikke afvise at vi kunne lægge turen forbi Mr. Austin en anden god gang, for her var så overmåde dejligt og en skøn stemning, men næste gang er vi helt sikkert i egen bil !

      Det har været så hyggeligt at have dig med, tak for mange fine udråb og god opførsel - du er velkommen i bilen på vores forårstur :)

      Slet