Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 21. september 2014

Bourton House Garden - Formklip af højeste karat...

VIRTUEL HAVEREJSE
Fredag tidlig formiddag



Fredag efter morgenmaden kører vi afsted igen. Det er nu vores sidste have-rejse-dag alene før vi ankommer til familien engang i aften.

Der er 3 haver på programmet i dag og den første er BOURTON HOUSE GARDEN.

Vi er midt i The Cotswolds, det er et meget smukt område.

Nå, nu er vi her.
















På havens egen hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:

(og jeg citerer direkte)



Cotswolds Tourism Awards 2013
'Small Visitor Attraction of the Year' (silver award)

HHA/Christie's 'Garden of the Year' 2006

An award-winning three acre garden surrounding a fine 18th century Manor House. The garden features luxuriant terraces and wide herbaceous borders with stunning plant, texture and colour combinations. Imaginative topiary includes a knot garden, parterre and topiary walk and there are several spring-fed water features including a raised basket pond from the Great Exhibition of 1851. You will also find a unique Shade House, a serene White Garden and many creatively planted pots.


Her er altså tale om en have på 3 hektar og midt i ligger et "manor house" fra det 18-tallet. Haven har som mange andre haver stort anlagte staudebede, noget "vand-halløj" og så kan I glæde jer til en masse formklip ("Knot garden") og planteskulpturer ("Topiary"). Haven har vundet flere priser, bl.a. Årets Have i 2006.

Et manor house er faktisk et "landsted" og mange af de engelske "manor houses" blev bygget for ca. 150-250 år siden af velhavende familier i byerne, som havde brug for et rekreativt sted at holde fri/ferie og hvor der også skulle være plads til staben af tjenestefolk. Manor houses blev som regel anlagt med store, landskabelige haver.

Egentlig burde jeg nok have forklaret lidt om dette begreb langt tidligere på vores virtuelle haverejse, da nogle af jer har spurgt lidt ind til dette.

Men BOURTON HOUSE er i hvert fald et manor house - og gå endelig ind på deres egen hjemmeside. Her ligger der fantastiske fotos af hus og have, som jeg ikke kan matche og der er masser af information.








Først kommer vi ind gennem en stor lade, hvor der er café og butik, der kan I lige snuse lidt, mens jeg tager de første billeder....


... her er f.eks. en stor "hanging basket" ved indgangen til laden.

Jeg er altid så imponeret over englændernes kreativitet i denne sammenhæng. Der er noget der rager lidt op i højden, noget der fylder rundt om og noget der hænger pænt og dekorativt ned.   Arghh.... hvorfor ligner mine kreationer aldrig noget af dette.... jeg må på kursus...

Men foreløbig tager jeg billeder af alt hvad jeg ser af den slags, så kan jeg da bruge vinteren til at nærstudere teknikken.

På den anden siden af indgangsladen kommer vi ud i dette haverum og så er der en lille trappe op til de første bede.

Er det ikke bare en imponerede låge?





Her er de første formklip.

Hvis du ikke bryder dig så meget om formklip, så vil jeg lige advare dig, for i denne have kommer vi til at se noget af det mest fantastiske formklip, jeg faktisk har set. Selv er jeg en stor blomsterfan, men jeg falder totalt på halen når jeg ser så flotte formklip og de passer ligesom så fint ind i de engelske manor house gardens.

Men formklippene i denne have er helt-helt anderledes end det vi så på Lytes Cary Manor.





Her er vi kommet ind haven med de store staudebede - vi står på trappen med kæmpestore bede bag os og man kan ane stauderabatten i højre side også.
Desværre er der stilladser omkring huset, det må vi forsøge at abstrahere fra.





Et kig ud over den lave mur til de omgivende marker og landskaber.



Ned ad trappen igen...



Så kommer vi til "knot garden":


ER det ikke bare en flot "basket pond" - noget så elegant.
Den er fra 1851.






... og endnu et haverum med lidt formklip:



Og endnu et haverum, dette kaldes "Parterre".







Flere eksempler på flotte sammenplantninger i krukker og kasser:







En sjov lille detalje


Det var dagens første have - nu er niveauet ligesom lagt, ikke? Jeg behøver vist ikke at sige at denne have også er aldeles vidunderlig og helt sin egen i forhold til alle de haver, vi efterhånden har set.


Vi fortsætter ad små biveje - jeg må lige vise jer - det er simpelthen storkenæb, der gror her i grøftekanten - jeg synes endda at det ligner "Rozanne" som jeg har hjemme i haven.

Der er da stil over grøntekanterne :)








Læn jer tilbage og nyd turen, men der er ikke langt hen til næste have, ca. 20 minutter.




FAKTA
Bourton House Garden
Bourton on the Hill
Gloucestershire GL56 9AE


HISTORIE
Læs mere om Bourton House Garden på deres egen hjemmeside,  hvor der er masser af tekst og billeder af huset, historien bag osv.



Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014
og har du ikke læst med fra starten 

af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)

8 kommentarer:

  1. Hej Ulla. Det er da den mest fantastiske tur I har i skønne England. Imponerende formklip. Det er helt unikt. Endnu en have på to-do-listen. Også Burford ligner noget vi ikke skal køre forbi. Tak for inspiration og venlig hilsen Else

    SvarSlet
  2. øøøøøjjjj hvor der var flot, det nød jeg rigtig meget. Jer er ikke så meget for de der snegle-formklip men alt det andet er guf, og jeg er vild med den flotte basket pond. Nå, nærmer vi os virkelig allerede enden på turen - æv!

    SvarSlet
  3. Jeg kan ikke lade være med at tænke mandtimer, når jeg ser så meget perfekt holdt formklip. Og så tænker jeg igen igen, at briterne er uovertrufne til at komponere staudebede, som pynter på deres i forvejen smukke bygninger.

    SvarSlet
  4. Fantastisk formklip om man kan lide det eller ej. Den basket pond er jeg vild med. Flotte plantekombinationer i de forskellige kummer og krukker.

    SvarSlet
  5. Godaften Ulla.Ja !!! jeg bøjer mig i støvet over alle de smukke formklip du viser.
    Endnu et fantastisk sted i har besøgt................flotte bede og den basket pond er da fantastisk.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  6. Hej Ulla. Naij hvor er det spændende og især var det interessant at høre husets historie. Jeg læser en del engelsk skønlitteratur og nogle af dem handler også om familier og tjenestefolk i disse manor houses, så jeg blev rigtig glad for at høre, at det faktisk er sådan det er i England! De formklippede er helt utrolige, sikke et flot stykke arbejde og utroligt at de kan holde det så flot!

    SvarSlet
  7. Hej alle, tak for jeres kommentarer, jeg bemærker at I er lige så begejstrede som vi er. Nogle gange kan man godt besøge knapt så berømte haver som Sissinghurst m.fl. og få en stor oplevelse alligevel.
    Men de to sidste haver i dag er ret berømte...

    SvarSlet
  8. Så smukt! Så smukt! Alt det formklippede er fuldstændig fantastisk og hører bare til i en engelsk Manor-have. Endnu engang er jeg målløs, ikke mindst over alt det arbejde der hører sammen med formklip. Resten af haven er også skøn, smukke krukker. :o)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.