Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

onsdag den 3. september 2014

Great Dixter

VIRTUEL HAVEREJSE
Lørdag eftermiddag


Vi kører videre, og undervejs suger jeg indtryk til mig. Der er nok at kigge på og jeg nyder alt det engelske som jeg ser på min vej.


Bemærk de to "Bobbies"

"Hanging baskets" er englænderne bare stormestre i.


Så er vi kommet til Great Dixter, og dette syn møder os efter at vi har købt billet.


Huset har jeg set mange gange før på billeder, men nu er vi her altså i virkeligheden.

Great Dixter består af 3 huse, hvoraf det ene blev bygget i  det 1500 århundrede og det andet var en tjenestebolig der først lå i byen Benenden 10 km væk, men blev flyttet til Great Dixter i begyndelsen af 1600 århundrede. Det tredje hus forbinder de to første og stod færdigt i 1912.

Men det er haven, som vi er kommet for at se, så lad os lige se lidt på kortet over haven:



Vi begynder faktisk med lidt frokost, for vi er mega-sultne og nederst i haven ved "Nursery" er der en lille cafe. 



Herefter begynder haveturen - EXOTIC GARDEN:






Her et par billeder fra LONG BORDER:

Hvor er det bare flot med de gule farver indimellem alt det andet, og så et par mørke "klatter".








Indgangen til PEACOCK GARDEN:



HIGH GARDEN:

Et kæmpe haverum udelukkende med dagliljer:




Specielt og excentrisk, men meget dejligt.

Og så mange forskellige - det har jeg aldrig før set på et sted.






Lidt vildt, ikke?




I må også lige se nogle af de flotte stokroser:




Krukker i WALL GARDEN:



Et kig ned i den sænkede have med havedammen
Lidt for mange krebseklo efter min mening

Kontrolleret vildskab eller forsømmelse?


TOPIARY GARDEN:
(formklip)




Flot trappe:



THE HORSE POND:



Great Dixter er fantastisk, speciel og for os en overvældende oplevelse. Vi er til at begynde med totalt begejstrede idet vi går langs LONG BORDER, men som vi kommer rundt i alle haverummene, sniger der sig en lille-bitte tanke ind - at vi synes det hele virker overgroet, overfyldt og rodet.

Der er skrevet mange steder om at haven er en "high maintenance garden" - altså en have, hvor der kræves stor vedligeholdelse - og uden tvivl er det rodede udtryk ikke tilfældigt, men nok i virkeligheden selve ideen med bedene. Men der er altså mange planter, som trænger til at blive klippet ned for vissent ved, og overalt i haverummene virker den store gule natlys for dominerende og ukrudtsagtig.

Men und dig selv et besøg i denne berømte have, hvis du kommer til Kent i England.
Og næste gang må vi ind og se huset.

Til slut blot et billede fra det fine plantesalg nederst i haven.
Sjældent har jeg set så mange forskellige clematis  (og der er 3 gange så mange som på dette billede).



Planterne er endda meget fint beskrevet med størrelse, anvendelse osv.

Her er jo den skønne Perle d'Azur, som vi så på Sissinghurst.




HISTORIE
Great Dixter blev skabt af gartneren Christopher Lloyd, som også var haveskribent. Han blev født i huset Great Dixter som den yngste ud af en søskendeflok på 6 og boede hele sit liv her sammen med sin familie. (1921-2006).


FAKTA
Great Dixter
Northiam, Rye, East Sussex TN31 6PH
Læs mere på havens hjemmeside eller i flere artikler på HAVEFOLKET.



Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014 og har du ikke læst med fra starten af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)


20 kommentarer:

  1. Tak for stop på Great Dixter. Første gang jeg så den, var jeg alt andet end begejstret, da jeg netop som du syntes at den var vildt rodet og med ukrudt for mange steder. Men anden gang faldt jeg pladask for den. Er vil med frodigheden i 'THE LONG BORDER' og påfuglehaven og 'HIGH GARDEN' er helt fantastiske, hvis du spørger mig. 'THE SUNKEN GARDEN' synes jeg derimod er noget rod og farvekombinationerne er slet slet ikke noget for mig.

    Men - alt i alt er den virkelig skøn og her er masser at lære. Så - tak for gensynet. Nød turen! Også frokosten bagerst i haven :-)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, var det ikke en lækker sandwich?
      Jeg tror, vi er ret enige mht. Great Dixter og jeg vil helt sikkert komme igen hvis jeg nogensinde kommer på de kanter igen.

      Slet
  2. Vi er nogle pudsige mennesker, vi havenørder - haven skal være vild, men må heller ikke være FOR vild. Det er en svær balancegang, ikke mindst i slutningen af haveåret. Forrygende billeder du har taget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du ret i - og hvilke forventninger har man hver især... Haven er bestemt dejlig og et besøg værd, men når vi er i første uge af juli, så bør den altså være mere stringent og plejet i min terminologi.

      Slet
  3. Hej Ulla.Tak for en dejlig tur til Great Dixter..................dejlige billeder som altid fra din hånd.
    Mit ynglingsbillede er nr.12 med huset på toppen.............det ser bare godt ud.
    Glæder mig til næste stop på turen.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, det er så dejligt at have dig med på rejsen, Jette :)

      Slet
  4. Tak for turen - fine billeder du har taget. Ja for lidt og for meget, det har Marie nok ret i, men det må godt være vildt, jeg vil dog give dig ret i, at det visne skal være fjernet, for at det ser rigtig godt ud. Et stort rosenbed med mange visne roser er f.eks ikke pænt. Det var godt nok mange clematis, de har til salg. Billedet af alle stokroserne er vældig flot
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er ikke nemme at stille tilfredse. Nogen gange har det også noget at gøre med ens forventninger, der måske er for høje i dette tilfælde. Jeg synes bare ikke at det er genialt når de gule natlys går igen i alle haverum og så heftigt som tilfældet var. Men ellers er Great Dixter et dejligt sted og der var mange flere stokroser end de hvide her.

      Slet
  5. jeg må sige at på vores havetur forrige år, hvor vi så rigtig mange haver, var Great Dixter min ynglingshave.... jeg kan nu ikke huske at gult var så dominerende.... måske var jeg der på et andet tidspunkt af sommeren :-) Huset er fantastisk smukt udefra, det passer så vidunderligt til haven - vi var også indenfor, og der var det nærmest alderen der imponerede, jeg ville nødigt bo i det. Nå, hvor skal vi nu hen..... :-) p.s. købte I clematissen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Sussi, jeg havde så store forventninger til Great Dixter, så måske derfor blev jeg lidt skuffet. Jeg tror at det gule virkede for dominerende (og jeg er ellers meget glad for gult). Ja, huset.... det vil jeg se en anden gang, hvis chancen byder sig - og du har ret i at det passer så flot til haven.
      Næh - ingen indkøb - vi er jo med fly og i lejet bil, det er slet ikke en fordel hvis man vil købe noget med hjem.

      Slet
  6. øh, mig igen. Det faktisk sidste år og ikke forrige år jeg var på haverejse..... jeg synes at det er lææææænge siden, og ønsker mig afsted igen, godt vi kan komme med dig :-)

    SvarSlet
  7. Hej Ulla
    Hopsa... så kom jeg da lige på have rejse, denne stille onsdag aften.
    Tak for turen, jeg er glad for at kunne komme med ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen ombord - hyggeligt med lidt selskab :)

      Slet
  8. Hej Ulla. Også tak for denne tur. Sikke mange forskellige haver der dog findes. Det må næsten være lige så individuelt som alle de forskellige mennesker der findes! Jeg vil give dig ret i, at det ser noget overfyldt ud med planter, men det giver alligevel en oplevelse af stor frodighed.Det er meget interessant at følge jeres rejse. Er det dyrt at komme ind i de forskellige haver?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er mange forskellige og vi har jo planlagt en masse haver til denne rejse, så det bliver spændende...

      Det koster mellem 6-10 pund at komme ind, men vi har købt et National Trust medlemsskab, da en del af haverne er ejet af dem, så i vores tilfælde kan det betale sig.

      Slet
  9. Efterhånden som jeg kom fremad i billedrækken tænkte jeg - hm det er vidst ikke lige det første sted jeg vil tage til - og så kom jeg frem til din beskrivelse af jeres skuffelse.
    Jeg kan dog godt lide den lange border, i hvertfald når man kikker ned langs den og huset ser fantastisk ud.
    Tak for beskrivelsen, det er herligt at være på haverejse med jer:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo en meget berømt have, som man nok bør unde sig sig, om ikke andet så for Long Border og at se huset fra forskellige vinkler i haven. Jeg tror også at den er smuk om foråret. Men smag og behag er jo vidt forskellig. Skønt at du er med :)

      Slet
  10. Du har fuldstændig ret i at Sisinghurst og Great Dixter er meget forskellige, men de har bestemt også hver deres charme. Jeg vil rigtig gerne se blomsterengen omkring de formklippede buske. Det så også rodet ud da vi var der, men senere så jeg i fjernsynet, hvor smukt det så ud tidligere på sæsonen. Den fine trappe du viser, var fyldt med torskemund (hvilket bestemt også klædte den) så noget bliver da ryddet.
    Dejligt at være med på turen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at se dig her :) Jeg er sikker på at blomsterengen er smuk, nu men der var ikke noget særligt at se denne dag. Bestemt er haverne forskellige, det var vi klar over før besøget - men jeg har hørt så meget om Great Dixter og blev overrasket over hvor "vildt" der var.

      Slet
  11. Jeg halser lidt bagefter... så godt jeg lige nåede at hoppe på!
    Great Dixter er bestemt på min haveliste. Overvældende og fascinerende. Overdimensioneret. Væksterne ser enorme ud i mange bede og så farvesammensætningerne! Kontrasterne både i farver og former. Jo, haven er et break fra de mere 'pæne'. Fantastisk tur vi er på!

    SvarSlet