Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

tirsdag den 16. september 2014

En kedelig have...

VIRTUEL HAVEREJSE

Torsdag middag




Vi sætter kursen mod North Cerney, som ligger nord for Cirencester en god times kørsel nord for Bath. Her skal vi besøge Cerney House Garden.

Det viser sig dog meget svært at finde selve haven, for ret tæt på byen bliver vi ledt væk fra hovedvejen på grund af en vejspærring og så er der ellers omkørsel og forvirring i større stil. Vi beslutter os for at "omkørslen" ikke gavner os, for vi skal slet ikke så langt uden om og kommer via små bitte veje ad bagvejen til North Cerney. 

Her ligger pubben - men hvor pokker er Cerney House?

Aha... op ad en smal, smal vej, forbi en lillebitte kirke og videre op - forhåbentlig møder vi ikke nogen... modkørende... 

Det hele virker noget ubefolket og øde, men vi får parkeret og i en lille "betal-selv" kasse ved skuret lægger vi entreen for to personer.

Vi skal ned ad denne sti, ser det ud til...




Her er indgangen til haven, den er da flot.




Vores indtryk af haven er, at den er noget kedelig, selvom vi godt kan se at der er flere romantiske elementer i haven - haven, som betegnes som en Romantic English Garden på deres egen hjemmeside.

Haven er heller ikke særlig stor, men det behøver jo ikke at være et kriterie for noget godt. Det er svært at sætte fingeren på hvad det er, der skuffer - men vi har nok bare haft for høje forventninger.
Og det skal man ikke have her.
Vi er skuffede.

Vi kommer hurtigt igennem og her får I billeder af det bedste, vi så i haven.






Der er mange forskellige storkenæb i haven, det er lige noget for mig.



Nederst i haven, for enden af den lange havesti, vi trådte ind ad ved indgangslågen, ligger denne lille pavillon:





Oppe i det ene hjørne af haven er der en lille cafe.



... med høflig selvbetjening.
Men billigt er det, og damen, vi møder er flink og venlig og hjælper os også, da vi spørger om den korteste vej til næste have.







Men kig lige op... der er simpelthen en ørn i luften:


Når man ser på havens egen hjemmeside, er det et helt andet hus, der vises der. 
Vi så kun dette på vores vandring fra parkeringspladsen til haven, men det passer ligesom fint til hele stedet.





Tja... vi skynder os videre, for nu vil vi til Barnsley House Garden, som kun ligger 15 minutters kørsel herfra.

Der vil vi have frokost - mon ikke I også er mega-sultne?








FAKTA
Cerney House Garden
North Cerney, Cirencester, Gloucestershire GL7 7BX


HISTORIE
Cerney House Garden er ifølge deres hjemmeside en romantisk engelsk have, som har været portrætteret flere gange i engelske havemagasiner.
Læs mere på  havens egen hjemmeside her.




Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014
og har du ikke læst med fra starten 

af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)

9 kommentarer:

  1. Det kan være I bare er gode til at fotografere, for faktisk ser haven meget fin - romantisk og blomsterrig - ud på billederne :-)

    SvarSlet
  2. Hej Ulla

    Det ser da ellers ok ud? Må have læst op på de øvrige indslag fra denne tur, hvis dette er kedeligt:) - Men det bliver senere - min båndbredde her er ikke lige til det.

    Håber kaffen og kagen var god - For ja det var da billigt!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  3. Den skønne forening af rose og klematis på sandstensmuren er yndig - er det mon den samme røde rose der går igen på de andre billeder - den ser herre godt ud - ikke noget med farveforskrækkelse dér. Herligt drivhus - hvis der var kedeligt - ja, så kan man ikke se det på dine billeder.

    SvarSlet
  4. Ja det lader til at vi er godt tilfredse, os du har inviteret med på turen. Jeg kan meget bedre lide dette her end alt det klippede. Så også thumbs up fra mig.
    Knus

    SvarSlet
  5. Hej Ulla.Kan godt være at i synes denne have er kedelig.................men superskønne billeder du har taget.
    Er vild med det med jernlågen.............sikke en udsigt derfra.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  6. Dejligt at I kan lide hvad I ser - jeg synes også at det ser ret godt ud på disse billeder, men da vi gik rundt i haven bar den præg af lettere forsømmelse og var slet ikke på niveau med hvad vi havde set indtil da. Men nogle dejlige ting var der jo, og dem har jeg vist.

    SvarSlet
  7. Jeg istemmer rejsekammeraterne og klapper i mine små hænder, ud fra dine billeder ser det dejligt ud. :)
    Og jooo tak.... en bid brød ve' da ikk' vær' så ring' endda....! ;)

    SvarSlet
  8. Jeg har nydt turen og bestemt ikke kedet mig ;)
    Skønne billeder! Glæder mig til næste have

    SvarSlet