Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

lørdag den 28. november 2015

Nyt træ i rhododendronbedet

Her på falderebet inden november bliver til december vil jeg lige vise lidt fra processen, da vi fik nyt træ - hvilket skete medio oktober.

Historien går faktisk endnu længere tilbage - nemlig til dette års plantemarked i Geografisk Have i Kolding, hvor vi gjorde et impulskøb af de helt store. Og dyre.

Vi forelskede os totalt i et smukt søjletræ med navnet Fagus Sylvatica "Red Obelisk", hvilket på dansk bliver til søjle blod-bregne bøg. Det har helt mørke blade, som er krøllede i kanten og får også diskrete høstfarver eller blegner i hvert fald lidt.

Her et par billeder af træet som det ser ud i juni måned:




















ER det ikke bare kønt ?




Allerede i juni havde vi taget beslutningen om at vort store, grimme grantræ skulle væk og erstattes af et andet træ. Da vi først begyndte at stamme grantræet op for et par år siden, var det faktisk fint nok, men træet havde fået sygdom af en art og grenene tabte nåle og blev grimme.

Vi vidste blot ikke hvad det nye træ skulle være for et - indtil vi impulsivt købte søjleblod-bregnebøgen med hjem fra Kolding.

Her er billeder fra fældningsprocessen - eller skal vi kalde det opgravningsprocessen....     for igen havde vi gravekasketten på og et par dage tog det at frigøre grantræet og få det væltet.







Herefter blev søjleblodbregnebøgen plantet (ja, jeg øver mig stadig i at sige navnet - prøv selv at sige det 5 gange hurtigt efter hinanden - så gør tungen knuder....  ha-ha) og rhododendronerne og nogle nye lyng blev plantet igen.

Så nu har vi et helt nyt bed med et lille bitte træ i midten af de rhododendron, vi købte i 2012.

Her ses begyndende efterårsfarve i bladene



Jeg glæder mig allerede til at se det i mørk dragt igen til foråret. Tror at træet vil se godt ud sammen med rhodoerne når det vokser sig lidt større.

14 kommentarer:

  1. Hej Ulla. Det er et meget flot træ og det må godt nok have været et stort arbejde at fjerne det store grantræ! Det er et rigtig godt bytte og spændende med sådan et særligt træ lige dér. Jeg tror også, at det bliver en god kombination med jeres rhodoer. Tillykke med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et pænt stort gravearbejde, vi fik udført der - men vi har jo før gravet en del pr. håndkraft her i haven. Havefitness...

      Slet
  2. Imponerende arbejde at grave den gran op - her kommer det store maskineri jo i sving for selv den mindste busk....Jeg glæder mig til at se mere til jeres nye træ med det lange sammensatte navn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jah... vi har ikke adgang til maskiner og i øvrigt så er grantræets rødder ikke stærkt nedadgående, men mere ud til siderne, men ja - det tog da et par dage at grave det fri.

      Slet
  3. Hold da op et arbejde med at grave træet op, det er imponerende, at I har klaret det selv, I er så seje.
    Flot bliver det uden tvivl med det nye træ, nu må det gerne vokse lidt hurtigt, så vi kan se, hvor fint det bliver.
    Navnet ja det er svært, allerede ved tredie gang slog tungen knuder :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) ja, men det måtte jo til - for jeg ville jo gerne plante det nye træ samme sted, så granen måtte op. Ellers overvejede vi jo også at beholde stammen og så bare lade roser og clematis vokse op ad stammen, men jeg syntes ikke det harmonerede så godt med at være midt i rhodo-bedet.
      Skønt navn, ikke ?

      Slet
  4. Hej Ulla
    Ja gamle forvoksede grantræer er der ikke meget skønhed over. Det er der til gengæld i jeres nye smukke træ, med det lange kringlede navn, som måtte kunne bruges som alkotest ;)
    Bedet ser fantastisk ud og jeg kan godt forstå du glæder dig til at se træet til foråret ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, bestemt ikke. Vi var egentlig meget længe om at komme til den konklusion og tage beslutningen, men efterfølgende har flere af vores venner sagt til os at det gamle grantræ bare var så grimt ! Så nu er en ny æra begyndt, rent træ-mæssigt :)

      Slet
  5. Ja det er da en hel spiritusprøve bare at sige navnet men den ser rigtig spændende og flot ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er meget glad for det nye træ - og elsker navnet :)

      Slet
  6. Tillykke med det fine, nye træ - sikke et tungebrækkende navn :-) Her har vi været gennem en længere proces med at få fældet gamle og alt for store træer. Hvor er det flot, at I kunne gøre det selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver først lidt trist når store, gamle træer må fjernes, men hvis man får lavet noget nyt og pænt, så bliver alt godt igen, tror jeg :)

      Slet
  7. Hej Ulla.Hvor er i seje.............for det er da lidt af et arbejde at få fældet og gravet alle rødderne op.
    Men er da sikker på at jeres nye træ vil pynte på bedet. i stedet for et stort træ.
    Men sikke da et navn det har..................kan man ikke finde på et kortere navn ?
    Jeg er jo også vild med planter med mørkt løv.Og ser frem til at se det vokse til.
    Rigtig god advent til dig og manden Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er jo ikke blege for at grave her i haven - det har vi efterhånden gjort en del. Det bliver bestemt spændende at se det nye træ til foråret igen, jeg elsker de mørke, krøllede blade. Tak i lige måde :)

      Slet