Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 14. december 2014

Engelsk julekage

Igen i år har jeg lavet engelsk julekage og i går til vores familiejulefrokost kom den på bordet til kaffen allersidst på eftermiddagen.

I opskriften kaldes kagen en konfektkage, men det er nok fordi man kun spiser et lille stykke (ad gangen...) da det er en tung sag, vi har med at gøre her.




Masser af dejlige ingredienser indgår i kagen....

Men tænk.... det er 14 dage siden jeg bagte kagen. Siden da har den stået godt tildækket under sølv og plast i køleskabet og er kun kommet ud ca. 4 gange for at blive dryppet med cognac.

På serveringsdagen tages kagen ud af formen og lægges på et pænt fad. Der smøres et lag abrikosmarmelade på toppe og tilsidst et marcipanlåg.

Her kan du se mere fra processen og nederst kan du klikke dig videre til opskriften:


  • Tørrede abrikoser, svesker og tranebær hakkes. Der skal også rosiner i.



  •  Ligeså med mandler og valnødder


  •  Sukker, smør, mel og æg kan vi heller ikke undvære - alt røres sammen.


  •  Bages i stor springform i et par timer ved lav temperatur.


  • Efter 14 dage på køl og med gentagne gange cognac-dryp tages den på serveringsdagen ud og gøres færdig med abrikosmarmelade og marcipanlåg.


  •  Og du kan godt nå at lave kagen til juledagene i år - den kan jo nydes til et glad portvin eller en kop kaffe i de sene juledage efter den 24. december.



God fornøjelse.

Du kan læse om mit første forsøg her.

Du kan klikke direkte videre til opskriften her.


5 kommentarer:

  1. Uhm, siger jeg bare :-) Og smuk er den også!

    SvarSlet
  2. Den ser flot og lækker ud, jeg har aldrig smagt engelsk julekage.

    SvarSlet
  3. Flot :-)
    Jeg har ofte set på opskrifter af engelsk julekage, men har endnu aldrig smagt en eller nået til at bage en.

    SvarSlet
  4. Hej Ulla.Den ser da lækker ud...................er sikker på at Malcolm rigtig nyder den.
    For det er da lidt af et arbejde med den kage.
    Kan desværre ikke tåle nødder og mandler.
    Så her står den bare på småkager og konfekt........................men det er nu heller ikke så tosset.
    Rigtig god advents aften til jer begge Knus Jette

    SvarSlet