Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

tirsdag den 22. oktober 2013

.... en skøn november til jer



Til trods for at vi i sommerens løb har været lidt rundt omkring og besøge dejlige haver, så har disse aktiviteter været henlagt til weekender.


Du kan stadig læse om vores havebesøg på Samsø, Silkeborg, Mors, Hune, Bogense og Viborg ved at vælge på billederne ude i højre side - de bringer dig videre til reportager fra skønne haver og møder med dejlige havefolk.






Vi har nydt den danske sommer umådeligt meget og glædet os over det fantastiske vejr når vi kom hjem fra arbejde og i weekenderne. Tænkt på hvor dejligt det var for alle de, der i år blev begunstiget at sådant et skønt sommervejr i deres sommerferie. Nydt haven og tilbragt uendelige aftentimer og weekend-timer derude.

Men ferie har vi altså ikke haft!

Den nærmer sig nu og jeg kan næsten ikke rumme hvor meget vi glæder os (og det har vi gjort i laaaannng,lang tid).

Der bliver derfor pause på min Anemone-blog og jeg vil ønske jer alle en skøn november, hvor der forhåbentlig stadig bliver dage med udevejr og flotte farver, omend vi jo godt ved at bladene falder i november. Det bliver tid at trække indenfor med stearinlys stemning og "armchair gardening".... og meget andet - I finder sikkert selv på en masse spændende ting, som jeg vil glæde mig til at læse op på, når jeg er tilbage igen til december.

Vi drager DOWN UNDER - 5 uger i Australien, og hvis nogen har lyst at følge med, så kan I klikke HER: Ulla og Malcolm i Australien.





Disse billeder har jeg netop taget i dag efter arbejde - sikke en skøn "sensommerdag" :)

Ha' det nu godt herhjemme i Danmark.



15 kommentarer:

  1. Hej Ulla og Malcolm
    Ja så oprinder endelig den store dag, det bliver spændende for jer. Jeg følger selvfølgelig med på Australiens turen, jeg ved jo fra Malcolm, at computeren skulle med. Det bliver spændende at følge jer på turen. Rigtig god tur Down under.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Lisbeth. Jeg gætter på at jeg får rigtigt mange indlæg at læse op på hos dig når vi er hjemme igen :)

      Slet
  2. `ello mates:o) Have yourselves a wonderful and unforgettable trip to Down Under:o)

    Jeg rejser med som blind cyber-space-passager og vil nyde jeres solbeskinnede og varme rejserapporter i november, november, november, november.

    Ønsker jer en fantastisk tur og jeg glæder mig meget til at følge i jeres fodspor på "Ulla og Malcolm i Australien".

    Knus og de kærligste tanker

    SvarSlet
  3. Hej Ulla. Rigtig god tur, jeg håber I får en masse uforglemmelige oplevelser, som I kan tage med hjem. Jeg følger også med i cyberspace. Det har været en helt fantastisk sommer og jeg under jer virkelig ferie nu og synes næsten det er helt synd at I har arbejdet hver dag i dette fantastiske vejr!
    Rigtig god tur.

    SvarSlet
  4. Hej Ulla Og Malcolm.Jeg vil da også godt ønske jer en helt fantastisk tur til Australien.Har været inde og læse jeres rejseprogram............og det lyder utroligt spændende.Har både en fætter og kusine der bor derover.Den ene i midten og den anden i det nordøstlige hjørne.
    Men det er for lang og dyr tur for os.
    Glæder mig meget til at følge jer......men vil da savne alle dine dejlige indlæg og kommentarer.
    Rigtig tur til jer begge.....og nyd det nu Knus Jette

    SvarSlet
  5. Ønsker jer den skønneste ferie!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  6. Rigtig god ferie down under. Håber den bliver alt det i har drømt om.
    Kh Heike

    SvarSlet
  7. Rigtig god tur, Ulla! - Og Malcolm. November er en måned man godt kan undvære at tilbringe i Danmark, så det er da et godt valg! Jeg tror lige jeg vil følge lidt med på jeres rejseblok - og suge lidt sol og varme til mig ;-)

    SvarSlet
  8. Hej Ulla
    Jeg vil da også ønske dig og Malcolm en helt fantastisk ferie down under. Jeg har været inde og se jeres rejseprogram, hold da helt op for en oplevelse der venter forude. Nu håber jeg ikke at de store skovbrande kommer til at genere jeres oplevelse.
    Skønne billeder du har fanget i haven idag, det bliver spændende at se hvad i kommer hjem til ;o)
    Jeg har selvfølgelig lagt mig som læser på jeres rejse blog, så jeg vil glæde mig til at komme med på tur til Australien ;o)

    SvarSlet
  9. Øj, øj, øj.... det lyder helt forrygende. Ønsker jer en forrygende, dejlig, fantastisk tur down under. Skal sa lige love for at I hat timet det perfekt, november scorer ikke voldsomt højt hos mig! Glæder mig til at følge med på sidelinien.
    Stort rejseknus fra mig :)

    SvarSlet
  10. Rigtig rigtig god tur til jer begge to :-)
    Jeg vil også følge jeres oplevelser kan du tro.
    Og sikke skønne collager med de sidste blomsterbilleder for i år fra dig, flot finale.
    Knus

    SvarSlet
  11. Jeg skynder mig også at ønske jer en fantastisk tur down under, glæder mig til at læse med.
    kh Anne Mette

    SvarSlet
  12. Tak allesammen, hvor er I bare søde :) Vi glæder os helt fantastisk og i morgen tidlig er der afgang.

    SvarSlet
  13. Rigtig god ferie det bliver da helt forrygende - jeg glæder mig til at følge jer, mørket falder jo alt alt for tidligt på dagen nu og der er god grund til at nyde jeres tur fra sidelinjen;o)

    SvarSlet
  14. En god og spændende tur til kænguruland.....Der er dejligt varmt og nogen steder meget varmt. Spændende at se billeder derfra.

    SvarSlet