Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

onsdag den 12. februar 2014

Påskeklokker og iris - nu også hos mig ::))


Solen skinnede i dag, og jeg havde en stafet ude at tage billeder for mig (læs: Malcolm) da jeg jo var på arbejde.


Så det er faktisk gennem cameraet at jeg følger med i haven for tiden og derigennem opdager hvad der er sket derude. Det er stadig lidt mørkt i det når jeg kommer hjem.

Se bare... en serbergran med blå himmel som baggrund - det er da dejligt.
Vi har to serbergraner på hjørnet ved indkørslen.

... og  e-n-d-e-l-i-g  kan også jeg fremvise påskeklokker i blomst.

De hvide og lysegule lader vente på sig, men de lyserøde og mørke har stukket hovederne frem og her er hvad Malcolm fik i kassen:  


Jeg har bare glædet mig så meget til at se alle yndighederne igen. Vi var jo hos Gartneriet Spiren sidste år i april og købe ind og nu er de skønne påskeklokker ved at være i blomst - ikke allesammen, men flere er på vej.

Jeg skal vist også ud at klippe de visne blade væk, det må være i weekenden.

Forleden købte jeg nogle små potter med vår-iris "Iris Reticulala" og de er nu udsprungen i den skønneste blå farve - det kan man da ikke se sig mæt på.


Ude i haven pibler det frem alle vegne - inden længe tror jeg at Dorothea-liljerne vis vise sig og minsandten om ikke også tulipanerne vover pelsen...

Er dog lidt i tvivl om hvad disse er for nogen.



Et forelsket duepar blev knipset gennem ruden - ikke den bedste kvalitet, men stemningen anslås ligesom...





24 kommentarer:

  1. Det er da et ægte par turtelduer.
    Er der blomster på vej i alle dem, i købte sidste år? Jeg mener at en del af vores lige sprang en sæson over. Fint at du kan følge med i egen have via billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke sikker på at alle vil blomstre, men skal ud og have et overblik i weekenden. Jeg var faktisk i tvivl om nogen overhovdet så ud til at komme i blomst, så jeg var glad for at se billederne i dag.

      Slet
  2. Hej Ulla
    Det er godt du har en stafet, så du kan følge med i hvad er sker derude i disse lune dage.
    Jeg kan godt huske i fik forøget påskeklokke bestanden sidste år, var du ikke så heldig at vinde en konkurrence ?
    Her har duerne også været i kæreste humør idag ;)
    Smukke smukke iris

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han er sluppet godt fra billederne :) Jo, jeg var så heldig at vinde en konkurrence hos Havefolket og vandt et gavekort til Spiren. Så måtte vi jo afsted. Men ellers kan man jo bestille fra dem på nettet, det vil jeg gøre næste gang, der er jo en lille broafgift involveret i et besøg derovre. Ja, iris'ne er bare skønne.

      Slet
  3. Så vårlig og deilig!! Jeg må skaffe meg påskeklokker, det er en vakker farge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke bare dejlige forårstegn:)

      Slet
  4. Hej Ulla.Kan også godt huske at du vandt en konkurrence hos havefolket.Både juleroser og påskeklokker er skønne blomster.
    Men de små våriris er bare yndige..........køber dem hvert år.
    Dejligt at du har fotograf på........når du nu ikke selv kan nå at tage billeder før det bliver mørkt.
    Har problemer med min computer.Det tager lang tid når jeg klikker på de forskellige blogs.......og
    mange af billederne vises slet ikke.Er det noget du kender til?
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv med pc problemer - jeg ved ikke lige hvad jeg skal foreslå.

      Slet
  5. Nu må det da også være lyst, når du kommer hjem fra arbejde, det var lyst her kl. 17, så lidt kan du snart nå at komme ud, men det er nok for sent at tage billeder, så det er godt du har Malcolm til det. Mine påskeklokker dem fra tidligere år er ikke i blomst endnu, men de er tæt på. Iris Reticulata er lige hvad vi trænger til nu, de har den skønneste blå farve.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, så er jeg ikke den sidste med påskeklokkerne :) Men du har til gengæld nye påskeklokker at glæde dig over. Jeg er spændt på om der er flere der kommer i blomst. Ja, lyset er der men ikke fotolys og slet ikke på en våd dag. Men inden længe kan jeg vel vove mig ud i haven.

      Slet
  6. Skønne billeder af dine påskeklokker. Mine har også fine knopper men har ikke åbnet sig endnu.
    Det bliver heldigvis mærkbart lysere om eftermiddagen nu. Vi trænger sådan til sol og forår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nyder dem også meget - glæd dig til dine viser ansigt - det varer sikkert ikke længe.

      Slet
  7. Så deilig med alle disse vakre vårbildene! Jeg får litt lyst til å flytte til Danmark, når jeg ser hvor tidlig våren kommer hos dere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Våren er stille på vej, men vi kan måske godt risikere mere vinter endnu i år. Det håber jeg dog ikke...

      Slet
  8. Påskeklocker vilket passande namn, här kallar vi dem Julrosor. De är så fina, har skaffat några nya i höstas, som jag hoppas slår i blom. Våren får vi vänta på ett bra tag till, men jag längtar då jag ser dina fina bilder.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika, ja - vi kalder også de hvide for juleroser. Håber dine kommer i blomst i år :)

      Slet
  9. Det er et par rigtig kære turtleduer I har dér:o)
    Jeg nikker genkende til det med at se haven i mørke, det er TRÆLS. Men heldigvis har du din stafet og det er også ok at se billeder fra haven så er den ikke helt så fremmed for dig når du kommer derud i dagslys:o) Skønne skønne påskeklokker og de Iris i vindueskarmen skaber den helt rigtige forårsstemning.

    SvarSlet
  10. Hej Ulla. Nej hvor er jeres påskeklokker flotte, det må være et flot syn i haven. Jeg faldt også for turtelduerne og synes billedet er godt. Kan godt forstå, at du sendte en stafet ud i haven, når du kommer sent hjem. Jeg får heller ikke set så meget i vores have af samme årsag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis går det mod lysere tider - det vil vi vist alle nyde. Ja, Malcolm er ferm til at tage billeder, det er dejligt.

      Slet
    2. Tak, Lisbeth :) Den blå farve som iris'ne har, er bare så skøn. Duerne er kære, dem kan man da ikke undvære.

      Slet
  11. Det ligner et par duer fra et dueslag.....de er ihvertfald søde.
    Det er dine skønne helleborus'er også og jeg kan godt huske jeres tur til Spiren sidste år. Jeg var så ærgerlig over, at jeg ikke fik taget et billede af Mariannes påskeklokkehøj......men det fik I jo heldigvis rådet bod på. Den er en smuk inspiration, og kan jo heldigvis også laves i et mindre format!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nu mange der viser deres smukke påskeklokker frem for tiden - men jeg er glad for mine få - der er endnu ikke sprunget flere ud her. "Spirens" påskeklokkehøj var virkelig et kapitel for sig - der blev til mange åh.. og ih... :)

      Slet
  12. Ah hvor dejligt at erfare, at foråret er på vej. Dvs. det er her jo ikke endnu. Jeg må bo i en kuldelomme, for da jeg i eftermiddag listede ned for at kigge i haven, var min klokker endnu ikke sprunget ud. Det var nok ikke længe, men de har endnu ikke foldet deres yndige kronblade ud. Så er det godt, at jeg har snydt lidt og købt en enkelt - men stor - dobbelt lyserød en, som står i min vindueskarm, og får mig til at smile flere gange i døgnet.

    Dine små iris er vidunderlige. Jeg købte en enkelt mellemstor potte med en masse i samme farve, som du viser her. Jeg er ikke så vild med de lyseblå. De "rigtige" lilla er så smukke. Gad vidst om jeg kan få dem til at komme igen næste forår.

    Dine duer ser skønne ud. De ser lidt "nye" ud, så mon ikke det er nogle teenagere?

    Også jeg glæder mig helt vildt til det ikke længere er mørkt, når jeg kommer hjem.
    Forår, forår kom nu snart
    Vi har ventet længe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er åbenbart store regionale forskelle. F.eks. virker Fru Høneballes og Signes haver langt mere fremmelige i deres blomstring end her hos os, men så kan vi jo nyde deres smukke billeder. En dejlig dobbelt lyserød (!) påskeklokke i vindueskarmen må da være SÅ dejligt - og den planter du jo bare ud bagefter - det er dobbelt gevinst.

      Ja, foråret er på vej - jeg tør slet ikke tænke på andet :)

      Slet