Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

mandag den 17. februar 2014

... flere fugle og forårstegn

Jo, jo - de spiser skam af lørdagsslikket.

Vi har endda lavet en ny stor foderkrans til fuglene, der var stor succes med den første, da fuglene først lige havde set det lidt an et par dage.

Her er skaden på besøg i "restauranten":




Den er så smuk med sine blå fjer

Et par  (ikke-helt-skarpe) billeder af bogfinken:



Det har været det dejligste solskin i mands minde i dag - vi har vist allerede overgået januar mange gange, hvad angår solskinstimer. Desværre måtte jeg blot nyde solen gennem vinduet fra min "pind" på kontoret. Længes efter noget dejligt vejr i weekenderne...

Krokus er også på vej i vores have:



I drivhuset står denne krukke med bl.a. Pletter i luften - de ser ud til at have overvintret fint.

Et ægte forårstegn:  Der er luget og fjernet visne staudetoppe ved "vandfaldet" til dammen.
Her vil i løbet af foråret vokse hosta, bronzeblad og dagliljer.

Hvem får mon årets første roser.....      Lidt snyd velsagtens, men denne her er stærkt på vej.
Det er den gule rose "Stockholm"

Der er stærke forårstegn nu - jeg tør næsten ikke tænke tanken at vejret kan ændre sig til det koldere igen, så vi krydser fingre for at det kun går én vej, og det er fremad med marchskridt mod et lysegrønt og spirende forår.



10 kommentarer:

  1. Dejlige billeder af husskaden :-)
    Selvom det er en bandit, er den nu en flot fugl.

    SvarSlet
  2. Du slå vist alle rekorder med din rose :-)
    Og jeg melder min fulde opbakning og krydser alle de fingre jeg kan for at vinteren nu er helt og aldeles forbi.
    Knus Signe

    SvarSlet
  3. Den er jo meget eksotisk sådan en skade - vi har desværre bare for mange af dem. Hvis det er din første rose, så fører du da med vognlængder! Den må stå lunt og godt måske i drivhuset?

    SvarSlet
  4. Øhm Ulla, du bliver nødt til at forklare, hvordan du allerede kan have en rose, som blomstrer. Du må være en snydepels ;-)

    Skaden er egentligt en meget smuk fugl! Og den kan jo ikke gøre for, at den er en skade. Jeg er ikke fugleracist. Men jeg har nu alligevel flyttet ophængningsdimserne med fuglebolde og jordnødder ind i en kæmpemæssig rhododendron, så det kun er de små pippere (og en mus eller to), som kommer til fadet. Ikke fordi jeg ikke under de store mad, men de åd mig fra hus og hjem. Der kom store flokke af alliker og skader, som kunne spise al maden på nul komma dut. Det var hele bander, der hærgede.

    SvarSlet
  5. Ja mon ikke rosen står i drivhuset, men alligevel er det vel tidligt. Godt der er gang i fodringen af fuglene, de får også ekstra god mad hos jer. Ærgerligt du måtte sidde inde på din pind og kigge ud på det gode vejr, jeg kender det, og ærgerlig bliver man, når det ikke er godt vejr i weekenderne.
    Knus

    SvarSlet
  6. Flot billede af skaden, den er da smuk. :o)

    SvarSlet
  7. Hej Ulla.Flotte billeder af skaden.............desværre "hugger" de alt det jeg lægger ud til småfuglene.
    Men de skal jo også leve.Har pletter i luften i luften flere steder i haven..........og de er fint grønne.Det er da fantastisk at sådan en fin plante kan overleve udendørs.
    Dejligt med rose i blomst...........men går da ud fra at den står i drivhuset?
    God dag knus Jette

    SvarSlet
  8. Hej alle - ja, selvfølgelig er det rosen-snyd - den står i drivhuset, men det er alligevel meget tidligt at den kommer i knop og måske blomst.
    Og ja - skaden er da en voldsom gæst, men den er nu velkommen alligevel, og smuk er den i hvert fald.

    SvarSlet
  9. Hej Ulla. Dine fugle mangler i hvert fald ikke noget! Jeg blev også godt nok overrasket over din rose - det er da helt fantastisk at den er i knop allerede. Godt gået. Ja, vi er jo nogle, som må sidde indendøre i godt vejr. I dag har det regnet hele dagen her. Jeg håber på solskin i weekenden.

    SvarSlet
  10. Kære Ulla.

    Dejlige billeder som altid. De oser af tidlig forår. Send gerne et par bogfinker herop. Dem har vi ikke på foderbrættet. Men "vores" fugle er heller ikke nær så forkælede som "jeres". Det er skønt at se, hvor meget I disker op for de smukke skabninger.

    Stockholm er en skøøøøøøøøøøn rose.....suk! Vi har dem i forhavebedet og jeg glæder mig simpelthen sådan til at gense dem.

    Knus

    SvarSlet