Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

onsdag den 2. oktober 2013

Velkommen oktober...

... jeg når intet i haven længere, aktiviteterne er simpelthen henlagt til weekenden og da sker der for tiden også mange andre ting, som ikke er så have-relateret.

Haven nydes dog stadig rigtigt meget - fra vinduerne - og på en hurtig havevandring når vi kommer hjem fra arbejde.

... kan konstatere at roserne ikke har tænkt sig at indstille blomstringen foreløbig - i går fik jeg taget disse billeder af roserne som jeg kom forbi på min vej fra indkørslen til hoveddøren...



Oftest falder jeg i svime over mine lyse/rosafarvede roser (og dem er jeg stadig helt verliebt i), men denne her Benjamin Britten er altså også en rigtig fin rose.

En Austin-rose (naturligvis) og plantet i en krukke, som står lige ved hoveddøren.

Den står netop nu med disse smukke blomster.


Nedenfor er det den smukke Scepter'd Isle, som også bare er blevet stor i år.

De nederste billeder er af hæk rosen The Alnwick Rose. Den har jeg rost igen og igen og den er helt sikkert en rigtig Darling her i haven.


























Mine gule roser er også i fuld blomst - måske viser jeg billeder en anden dag.

Bloggeriet er desværre sat lidt på nedsat tempo - jeg læser dog med rundt omkring i det omfang, jeg har tid, for undvære kan jeg jo ikke.

28 kommentarer:

  1. Godt du er lidt med endnu sammen med dine smukke roser. Jeg kan godt forstå, du ikke når noget efter arbejde, nu er det oven i købet koldt.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også blevet koldt, men smukke-smukke dage lige nu. Roserne nydes og der er jo laaang tid til afgang endnu. Knus retur

      Slet
  2. Hej Ulla.Dejligt at du stadig kan nyde dine skønne roser.Jeg tror at vi alle har en periode hvor bloggeriet kommer i anden række.Men oktober vejret kan vi da ikke klage over......selv om det er blevet koldt morgen og aften.........sukkker over dine smukke roser.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan er det jo naturligt nok, og andre ting må komme i første række, selvom vi jo nærmest er afhængige af vores daglig blog-dosis, ikke? Dejligt at du nyder mine roser :) knus retur

      Slet
  3. Hej Ulla
    Super smukke billeder af dine skønne roser. Her bliver der nu heller ikke udført meget arbejde i haven til hverdag. De daglige havevandringer kan dog ikke undværes. Der er ikke noget bedre end at smide hverdagens travlhed af skuldrene, ved en lille havevandring efter fyraften ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. .... det' lige det der med at arbejdet tager meget af ens tid, men hvad ville vi også gøre uden... Jeg er også på haverunde hver dag, og det kan man da heldigvis tage sig tid til, ikke? :)

      Slet
  4. Hej Ulla

    Din er vist ikke den eneste blog der har sat farten lidt ned.
    Men pyt, det går jo heller ikke så hurtigt i haverne lige nu.
    Fine billeder du viser - jeg kan faktisk godt lide din Benjamin:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten - det har du jo ret i, men måske er frustrationen også lidt det med at man ikke når haven, fordi det bliver tidligt mørkt og efteråret banker på. I lige måde :)

      Slet
  5. Super skønne fotos af de dejlige sager - og som dagene nu hurtigt bliver kortere er det dejligt bare at nå at nyde blomsterne derude. Opgaverne må vente:0)

    Skøn aften fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde :) Ja, vi er jo alle i samme båd, dagene kortes i hele landet og de fleste har jo også andre "sysler" at se til. I lige måde :)

      Slet
  6. Sådan er det vist bare.... Vi kan ikke nå det hele - og det gælder både havearbejde og bloggen. Der er jo også andet i verden - selv om man nogen gange kan være lidt i tvivl *fnis*.
    Og jeg er helt enig med Heidi - det er skønt at smide hverdagens travlhed af skuldrene, med et tur i haven. Så kan man slappe af igen :-)
    God aften.
    Knus Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan slet ikke undvære haverunderne, vel ? Det bliver morsomt at se os alle traske rundt i haven til vinter i knæhøj sne (hi-hi). Nu må jeg lige have læst lidt op hos dig også. Knus retur

      Slet
  7. Man kan ikke nå det hele, så engang imellem må man holde nogle pauser. Sådan har vi det vist alle sammen. Det er nogle smukke roser du har! Jeg har lige været i haven i dag at plukke en buket roser. De står her og dufter af sommer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ....hmmm. jeg må vist også ud at plukke lidt roser, det er jeg så dårlig til at huske, og på denne årstid gør det vist ikke noget at tage lidt ind.

      Slet
  8. Fantastic collection of roses :)
    Greetings, http://kolorywogrodzie.blog.onet.pl

    SvarSlet
  9. Skønne roser og en rigtig god idé at sætte en rose i potte ved hoveddøren. Lige netop nu hvor det begynder at blive tidligt mørkt, kan I alligevel nå at hilse på hinanden. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, helt skidt er det jo ikke, når roserne kan nydes, men man bliver lidt frustreret somme tider over ikke at kunne nå ud i haven og "arbejde".

      Slet
  10. Der er da også knald på brillen i de første rose du viser. Det har vi jo netop brug for nu. Så det var et god indledning. Så mange flotte roser du stadig har i haven.
    Jeg har også en periode, hvor bloggene er nedprioriteret. Man bruger pænt meget tid på at kigge på de mange dejlige blogge.
    Men til vinter skal jeg rigtigt hygge mig med skønne sommerindslag fra jer alle!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, bloglæsning er en dejlig tidsrøver. Der må da være bedre tid til vinter, ja :)

      Slet
  11. Uhada for en smuk rosenfarve den gode Benjamin har. Smuk er den med sin helt særegne farve!
    Roser er nu en gang meget dejligere end de er besværlige, for de giver meget igen for den røgt og pleje, man yder dem. Det er skønt, at du stadigt har blomster i roserne på denne årstid. Jeg får også smil på læben, når jeg stikker hovedet ned i haven og ser alle de blomster, jeg stadigt har. Vandede for øvrigt for et par dage siden, netop fordi jeg stadigt har blomster i roserne (og krukkerne), selvom det kan virke tosset på denne årstid. Haven er KNAStør.

    The Alnwick er ikke rigtigt blevet til så meget hos mig, men hvor der er liv - er der håb.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Benjamin er særegen og skøn. Du har fuldstændig ret i det med rosernes værdi, hvis man passer dem godt, så har man jo blomster i henved 4 måneder :) Det er da stadig fint at vande, når haven nu trænger - her virker det altså ikke så tørt som hos jer.

      Slet
  12. Det lyder lidt som her hos mig, bortset fra at jeg ikke har sådan nogle smukke roser at kigge på... kan godt forstå du nyder dem :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  13. Hvor er det dog smukt at se dine roser - dejlige farver! Mine har desværre allerede sagt farvel og tak for i år.

    SvarSlet
  14. Hvis bare oktober var så smuk i min have, som i din, ville den også her være hjerteligt velkommen.
    Helt utrolig dejligt - meget delikat!
    Rigtig god weekend,
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak, jeg er sikker på at du også får mange oktober-skønheder i din have :)

      Slet
  15. Så lækre de er sødeste Ulla - og ja det er indimellem svært at nå det hele - og det skal vi jo i grunden heller ikke.

    Jeg har lige haft en helt fantastisk dag i haven i dag efter fravær i flere dage - det er guld værd med et par timer...men jeg nyder også andre aktiviteter og efterårssysler der sniger sig ind på os nu.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. næh.... det har du ret i, det gælder om at leve i nu'et og nu'et må så gerne rumme lidt udeliv også, som du dog har haft en skøn havedag i dag:) Knus retur.

      Slet