Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

fredag den 17. maj 2013

Når det alligevel lykkes

I mit hvide bed, som vi anlagde sidste år i maj, lagde jeg tre forskellige slags tulipanløg.

Selvskreven var Spring Green. Desuden faldt jeg for to andre - der stod "Sapporo" og "Tres Chic" på poserne og der var fine billeder af hvide yndigheder. Når man googler dem, får man også indtryk af at de er hvide, altså de to sidste af slagsen. Spring Green kender vi jo godt...

Nå, men nu er der knop og udspring og de er ikke hvide, men svagt lysegule og det er intet mindre end  PERFEKT, med den placering de har fået i bedet.

Lidt billeder, alle fra i går.

Morgenbilleder:


























Eftermiddagsbilleder:

Se, hvor meget der sker, når det lige pludselig bliver 24° varmt og solen skinner: Så er tulipanerne sprunget ud :)





De er da aldeles yndige, og jeg er meget tilfreds med bedet lige nu.
Lige om nogle få dage springer de første akeleje frøstjerner ud, som står omkring alle tulipanerne. Desuden er der lodden løvefod, lysegul akeleje og lysegul lupin Chandelier. Jeg kan næsten ikke vente med at se alle disse nye planter, det er meget spændende med sådant et nyt bed, som man ser i blomst for første gang.




Bjergknopurten er også godt på vej - den står dog i et andet bed.


Clematis Jan Lindmark er snart helt i blomst, der er masser af blomster i denne clematis i år, og den er kun 2 år gammel.

Ja, jeg ved godt at hegnet trænger til maling... Men snart er det dækket af blomster.

Ha' en skøn fredag og så er det jo Pinse :)


***************************  Lørdag Update ******************************

Flere billeder, de står virkelig i kø for bedet er så smukt lige nu:
















25 kommentarer:

  1. Godmorgen :-) der var du nok heldig med tulipanerne! Det er meget yndig! Jeg har ikke så meget held med mit hvid/gult bed som dig. De lysegule lupiner jeg plantede sidste år er desvære døde, så nu har jeg sået igen :( godt nok siger man at det er en kort livet staude, men så kort... ;-)
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt for dig med tulipanerne. Nu får vi se hvor driftssikre disse er, men ellers har jeg bestemt mig for at supplere dem, for jeg er helt pjattet med dem.

      Slet
  2. Hej Ulla.
    Hvor er jeg spændt på af følge dit gule bed, det er rigtig smukt nu.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Vær vis på at jeg nok skal vise mere derfra.

      Slet
  3. Det nye bed ser smaddergodt ud! Om hegnet trænger til maling, kommer an på øjnene, der ser ;) Også god Pinse fra mig :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. uh, tak for opbakningen - jeg har heller ikke meget lyst til at male hegnet i år, men måske til næste år.

      Slet
  4. Hvor er det smukt :) maj er nu en dejlig tid.
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, Marianne, maj er nok manges yndlingsmåned, og måske også min.

      Slet
  5. Det er blevet SÅ skønt, Ulla! Jeg kan slet ikke huske at det går så hurtigt i maj, men det gør det jo nok :) Jeg synes nu ikke hegnet behøver maling - og ham Jan der, ham blev jeg lidt verliebt i hos Lisbeth i går. Ikke så godt, hvis nu ClamitsDK har ham med på Ledreborg ;) Kh Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, det går så hurtigt, næsten for hurtigt. Jan Lindmark er helt sikkert et behageligt selskab og nu er han sprunget helt ud, så en Update er nok snart på plads. Fik du ham købt på Ledreborg?

      Slet
  6. Meget smukt, og jeg synes hegnet er smukt, som det er!

    solbakken1908.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Jeg kigger indenfor hos dig senere.

      Slet
  7. Hej Ulla.Smukke tulipaner.Heldigt at du kan li farven,selvom de skulle have været hvide.Ér spændt på at se et oversigts billed af dine hvide og gule bede.Mit tegner rigtig godt......dejligt.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Se min update - der er flere billeder.

      Slet
  8. Så skønt ser det ud søde Ulla.....og tres chic bliver mere og mere hvid som dagene går så du skal nok få dem hvide om et par dage .... de bliver faktisk næsten kridhvide.....en smuk forvandling og en tulipan jeg ikke ville undvære.

    Rigtig dejlig Pinse
    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt med dine erfaringer - tænk at Tres Chic bliver helt hvid, lige nu er den bare så skøn lysegul. Det er helt sikkert en vidunderlig tulipan.

      Slet
  9. The tulips and daffodils look so pretty. Isn't it great when an unexpected flower colour turns out so well? AT this time of year you have to check the garden a few times a day to keep up with all of the changes.

    SvarSlet
    Svar
    1. May is definitely a wonderful month in the garden and everything grows so fast, you're right that we need to check the garden more than once a day to grasp it all.

      Slet
  10. I meant to add that I like your Asarum europaeum. It is one of my favourite ground covers with those glossy leaves.

    SvarSlet
  11. Det er nogle meget smukke tulipaner, du har - og også god pinse til dig :-9

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Bente - jeg nyder dem rigtigt meget lige nu.

      Slet
  12. Skønne skønne billeder, god pinse til jeg også ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Kan slet ikke lade være at tage en masse billeder af det.

      Slet
  13. Det er da også en fantastisk bed Ulla! Kan da godt forstå du er stolt over det.
    En rigtig god pinse til dig og Malcolm! :0))

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde, Bente til jer begge to :)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.