Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

onsdag den 29. maj 2013

"Beauty of Moscow" og andre hvide skønheder i regnen

I går aftes fik vi både tordenvejr med lynild og regn. Det buldrede og lynede så katten var skræmt fra vid og sans.


Derefter klarede det op igen og jeg gik en lille havetur.

Haven dufter så skønt når det har regnet og alting ser frisk ud.
Så der er vanddråber på dagens billeder.

Og må jeg lige præsentere:
Beauty of Moscow
En uimodståeligt smuk syren, som jeg fik købt i søndags under besøget hos Tante Grøn, hvor Heides Planteskole havde taget en mængde syrener med til at sælge af.
Jeg havde først kig på en anden hvid syren, som stod forrest, men så kom Syrenprinsen mig til undsætning og fik denne hevet frem. Solgt til stanglakrids var jeg... og Malcolm bevilgede mig fluks pengene til at erhverve den for - sikke en duft, vi havde i bilen hele vejen hjem.

Nu er den plantet for enden af det hvide bed, lige uden for vores køkkenkarnap, og derfra kan jeg både se og næsten dufte den.

Den vil altid minde mig om en skøn dag i Tante Grøns have :)
De to grene var trykket for tæt sammen, men Malcolm har fikset en lille anordning,
som kan tvinge grenene fra hinanden med tiden. 
Tulipanerne Spring Green og Tres Chic står stadig smukt her i det hvide bed. Det skyldes nok at bedet vender mod øst. På mirakuløs vis overlevede de uvejret med slagregn, som vi havde i sidste uge.



Billedet her er dog fra mandag aften, hvor solen skinnede. Og et andet sted i haven...


Tres Chic



Tres Chic tulipanen, som først startede ud i lysegul, men endte i hvidt.

Jeg er spændt på om denne kommer igen til næste år, men jeg må nok supplere med den for en sikkerheds skyld.






Lodden Løvefod

Daglilje

Storkonval


Rhododendron Cunningham's White



Sommeranemonerne er så skønne i aftensolen.
Rhododendron Flava, som står lige ved terrassen

Det var de bedste af de hvide lige nu.


24 kommentarer:

  1. Kæreste Anemone,
    Hvor er der smukt i din have netop nu. Tænk sig et minde at have fra Mors - hvor er den smuk. I må have en stor bil, for syrenen er jo nærmest et træ!
    Jeg er vild med dine billeder, de er altså gode.
    Tak for en lækker, regnvåd tur i haven.
    Mange gode tanker,
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mathias :) Ja, du kan tro jeg er glad for mit minde om Mors, det er altså dejligt at have den lige uden for køkkenkarnappen.

      Slet
  2. Det er godt med ekspertbistand, når der skal vælges planter. Nogle gange falder vore øjne forelsket på en plante og så får vi slet ikke øje på det eksemplar, som gemmer sig lidt.
    Smukke billeder at starte en regnvåd morgen med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man skal ikke altid følge sin første indskydelse.

      Slet
  3. Hej Ulla.
    Skønt minde at have fra Tantens have. Smukke hvide planter du viser.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. De står meget flot lige nu, er så glad for dem.

      Slet
  4. Hvor er den hvide syren bare smuk!!! Sikke nogle luksuriøse blomster! Tulipanerne er også helt vidunderlige! Skønne dugvåde billeder fra havens vækster :-)
    Dejligt at se dit store smukke eksemplar af Cunninghams White, jeg fik lige reddet sådan en fra at ende på kompostbunken, så det er godt at se hvad den kan udvikle sig til!
    Rigtig dejlig dag herfra!
    Kh Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du fik reddet dit eksemplar af Cunninghams White, den er nu en smuk klassiker. Tak for de rosende ord og god dag til dig :)

      Slet
  5. dejlige billeder.... især dine tulipaner ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, ikke? De står på 3. uge som fik de penge for det.

      Slet
  6. Hej Ulla.Vidunderlige billeder af alle din smukke hvide blomster.Kan godt forså at i måtte have den fine syren med hjem.Og hvad er det for en lille blomst ved foden af syrenen?
    Trec chic tulipanen har jeg da lige noteret mig.......elsker hvide tulipaner i min have.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lille blomst for foden af syrenen er bare en spansk marguerit, som jeg plantede i bedet i stedet for i en krukke. Jeg må indrømme at jeg selv er ved at svømme over af begejstring over det hvide bed, som det har set ud her i maj med tulipanerne, skal helt sikkert have suppleret med Tres Chic længere henne i bedet. Ha' en skøn torsdag, Jette :)

      Slet
  7. Den er da umådelig smuk og uskyldsren, din nye syren.
    Smukke billeder.

    SvarSlet
  8. En meget smuk syren, den har jeg også godt lagt mærke til. Haven er altid magisk lige efter en omgang regn.
    Jeg glæder mig også over mine sommeranemoner.

    SvarSlet
    Svar
    1. ... lige netop - regn gør godt i passende mængder og man får gode billeder bagefter. Sommeranemoner er geniale små planter, som man kan have glæde af længe.

      Slet
  9. Smukke billeder fra din have og en smuk syren du erhvervede dig. Måske skulle man tage en tur til Heides Planteskole.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja... skal vi følges en dag til næste år?

      Slet
  10. Smukke billeder - det er helt fantastisk, som regn kan lægge sig smukt på bladene. Syrenen har længe været på min 'hvis jeg skal ha' sådan en plante, skal det være den'-listen. Der er bare ikke lig gjort plads til en syren endnu... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. ... kender det godt, det med pladsen. Det er godt at have noget at glæde sig til.

      Slet
  11. Jeg kan da godt forstå, at du blev forelsket. Den er vel nok smuk. Den kunne jeg også sagtens falde for! At de dufter dejligt, er jo en dejlig ekstra gevinst oven i smuksakken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nu også et nemt offer, kan ikke tåle at se planter, vil bare have med hjem... det hele! Men jeg havde nu på forhånd gjort mig tanker om at vi skulle have en syren med hjem.

      Slet
  12. Hej Ulla - Smukke efterregn billeder du viser. Hos os kom der ingen regn, men vi kunne høre buldren i det fjerne. Den syren er bare - lækker lækker lækker., godt i havde plads i bilen.
    Jeg har også Tres Chic for første gang, og sikke en skønhed ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Står dine Tres Chic ikke også længe? Mine står her på 3. uge, en skøn tulipan.

      Slet