Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

tirsdag den 11. august 2015

Liljer og et havebesøg


Her er liljen "Nymph".

Er den ikke dejlig?


Den var jeg så heldig at få af Helle og Malene da de kom på havebesøg her kl. 17 i dag på deres lille rundtur i det østjyske.

Vi snakkede hurtig-snak og grinede om kap mens vi sad i drivhuset og drak te og så fik vi os en haverunde.

Tak for besøget til Helle "Blomsterhat" og "Romantik"-Malene - det var super hyggeligt, men vi kunne nu godt have brugt mere tid.



Jeg har også et par andre liljer i haven, som blomstrer helt vidunderligt lige nu:

"Pink App"





En helt ny hortensia i vores have:  "Black Diamonds".
Jeg er helt vild med de randblomstrende hortensia og måtte bare have denne med hjem fra planteskolen, selvom den var dyr.



Ja, der har været lidt pause her på bloggen, men tiden er gået med job og så har vi skam holdt havefest i lørdags - den slags kræver jo også forberedelser.
Vi fejrede Mr. M's runde fødselsdag sådan lidt i meget god tid og der var sørme vejr til at dække op udenfor.
En skøn dag.




17 kommentarer:

  1. Hej. Det lyder vel nok hyggeligt med havebesøg, der er jo også virkelig godt vejr til det. Dine liljer er meget smukke. Jeg kan så godt lide liljer og især duftene! Tillykke med Malcolm. Jeg håber I havde en god dag.

    SvarSlet
  2. Ja men det var da et dejligt besøg, så er jeg ikke i tvivl om, at der er blevet snakket :)
    Smuk lilje du fik, men du har også selv nogle fine. Fødselsdagsfejring i god tid er fint, når det kan ske på en dejlig sommerdag.
    Knus og hils Mr. M :)

    SvarSlet
  3. Sikke dog et par herlige blomstertøser, du har haft besøg af. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at snakken har gået lystigt!! ;o) ;o)
    Og en havefest er det også blevet til, skønt at vi har fået lune og stille sommeraftner tilbage. Hils Mr. M. og ønsk ham et stort tillykke herfra. :o)

    SvarSlet
  4. Hej Ulla

    Det ser bare hyggeligt ud!

    Og superflotte liljer må man sige!

    Ha en dejlig aften:)

    SvarSlet
  5. Godaften Ulla.Det var da et dejligt besøg du havde..................og sikke en skøn lilje du fik.
    Men de andre du viser er nu heller ikke dårlige.....
    Jeg købte også min første rand hortensia for en måneds tid siden..................den er blå.
    Der er bare så smukke.
    Dejligt at vejret var med jer til havefesten og Mr.Ms fødselsdag.....................et stort tillykke fra os.
    Vi tager et par dage til Flensborg med vennerne.Godnat herfra knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hilsnen, nu håber jeg I har ordentligt vejr i Flensborg !! Jeg har 3 randblomstrende hortensia nu og kan sagtens komme i tanker om at jeg også gerne vil have en hvid..... hvis den mon findes.

      Slet
  6. Hej Ulla
    Tillykke med fødselsdagene dejligt vejret viste sig fra sin bedste side når i skulle holde festen i haven - vi var også heldig på den konto ifbm vores datter Natalie blev student i sommer og to arrangementer skulle holdes i vores have, det er altså bare ikke det samme hvis det er koldt og regnfuldt.
    Hvor ser i tre haveqvinder glade ud, man kan næsten høre hvordan snakken går ;0) Jeres have fornemmes så hyggeligt og en man får lyst til at gå på opdagelse i :0)
    God dag til dig.
    Knus
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anita - ja sidste weekend var vist bedre til havefest end denne, hvor heldig er man lige :) Dejligt at I også fik godt vejr til jeres fester. Jeg tror at vores havegæster også synes at haven er hyggelig, vi er i hvert fald meget glade for den selv.

      Slet
  7. Tillykke med Mr. M
    Skønne billeder af dine liljer, det vækker noget i mig og tog mig selv i at tænke: jeg har ikke nok liljer!
    Har du mon nok? Randblomstrende hortensia kan man i hvert fald ikke få nok af, så jeg kan god forstå at den hoppede med i bilen hjem. Den er vidunderlig smuk.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. NEJ.... det har jeg da slet ikke. Sådan tænker jeg også :) Har for længst bestemt at jeg kun skal købe liljer når jeg skal på sensommer plantemarked i Århus i september, der kommer nemlig en liljemand...Ja, hortensiaen er smuk og endnu smukkere nu - jeg må snart vise den frem igen.

      Slet
  8. Liljer er bare så skønne :-) Jeg går og venter på, dem i mit hvide bed skal springe ud.
    Tillykke med manden :-)

    SvarSlet
  9. Hej!
    Fantastiskt fina liljor.
    Ha en fin dag!

    SvarSlet
  10. Det lyder til i har hygget jer. Dejligt.
    Tillykke med fødselsdag til Mr. M
    God aften til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
  11. Skønne, skønne billeder - jeg er også vild med de randblomstrende hortensiaer. Det lyder vel nok hyggeligt med havebesøget. Tillykke med din mand :-)

    SvarSlet
  12. Tusind tak for alle jeres hilsner og lykønskninger som er viderebragt. Vi havde en dejlig dag og tænker tilbage på det dejlige vejr i sidste weekend.

    SvarSlet
  13. Hej Ulla og Malcolm
    Jeg tror jeg blev afbrudt, for jeg fik da aldrig kommenteret, selvom jeg forlængst har set dette indlæg. Der er mange afbrydelser hele tiden med sådan en lille pige i huset.
    Ja, det var en rigtig dejlig dag, og det er en vidunderlig skøn have I har.
    Jeg synes vores eftermiddag gik alt for hurtigt, som det jo går når man er i godt selskab, så jeg har stor lyst til at komme igen en anden gang. Jeg ved at Helle har det på samme måde. Det vil også glæde mig, hvis I kan finde tid til at se ned til mig en eller anden gang.....
    Tak for en dejlig dag og hils Malcolm.
    Knus Malene

    SvarSlet