Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

lørdag den 8. november 2014

Grafiske er de næsten...


... de hvide høstanemoner, som de står der i morgensolen.



De sidste 4 høstanemoner, vel at mærke.

Måske derfor skatter jeg dem endnu mere her i det fremskredne efterår - de står og lyser op med deres glade ansigter og svajer let i vinden.



De er så fine i opbygningen af de hvide kronblade, næsten som blonder - og så med den stærkt gule midte og den grønne kerne.



En god plante i mit hvide bed lige uden for køkkenvinduerne og slet ikke så invasiv som den lyserøde kusine - jeg ville faktisk ønske at den ville brede sig mere.



Jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder af den, SMUK synes jeg altså er et godt ord om den.



Rigtig god lørdag, derude :)


16 kommentarer:

  1. De er så fine :-) Jeg elsker hvide høstanemoner og har gjort det fra jeg var barn, derfor er det så kreperligt at jeg ikke selv kan holde liv i dem :((

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er da trist - det lyder som om du har prøvet adskillige gange. Jeg værdsætter også mine rigtigt højt.

      Slet
  2. Dejlige billeder af en dejlig staude! Vores er helt afblomstrede nu, men de holdt længe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De holder generelt længe, men jeg kan ikke mindes at have haft dem så sent på sæsonen før.

      Slet
  3. Tænk at du stadig har høstanemoner - hvor er de smukke! Jeg elsker denne blomst, som minder mig om mine forældres dejlige have :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er de dog smukke der i sollyset de hvide høstanemoner. Jeg har ligesom Lisbeth svært ved at få de hvide til at trives eller overhovedet overleve i sommerhushaven. I skyggehaven i byen har jeg en der overlever men ikke breder sig og den står lige nu og blomstrer meget-meget sent og i ensom majestæt med nogen få blomsterhoveder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mine fire er også lidt ensomme lige nu - der har været lidt flere i bedet, men de er afblomstret for i år. Sjovt nok er den hvide høstanemone noget sværere at dyrke end den lyserøde, som bestemt også er køn.

      Slet
  5. Den er så vakker, så vakker! Har samme sort i min hage, men i dag klippet jeg ned noen av de høye stenglene, nå vil den ikke mer her hos oss. Det ser ut som den sprer seg med noen avleggere, og de gleder jeg meg til å ta opp til våren og kanskje vil jeg gi bort noen. Jeg er som deg: Elsker å ta bilde av den :) God helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også at den spreder sig lidt mere, er helt vild med den :)

      Slet
  6. Hej Ulla.Jeg købte også en hvid høstanemone i foråret....................og den har da blomstre lidt her i efteråret
    Men din ser da rigtig smuk ud som den står og pynter ved dit køkkenvindue...............utroligt at den stadig blomstre.Dejligt at have noget at glæde sig over i haven i denne tid.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må nydes hver en blomst lige nu.

      Slet
  7. ja den er sørme smuk - og på nogen af billederne ligner den næsten en pinselilje. Ak, mine lyserøde høstanemoner er da forlængst blomstret af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mine også, de hvide er senere på den, men jeg har ikke ret mange af dem - er bare så glad for dem, kan du nok høre :)

      Slet
  8. Ja "høsten" holder længe i år :-) Vores stod også rigtig fint længe... men nu er de altså klippet ned.
    Jeg håber også vores vil vokse sig rigtig store og kraftige. De må gerne fylde meget meget mere i bedene.
    Efterårshilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Disse fire her har stået nogen tid og jeg nyder dem så meget. De må gerne brede sig noget mere.

      Slet