Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

mandag den 15. juli 2013

... lidt pink / purpur

Dagens farve...

Først de skønne Claus Dalby valmuer, som igen i år blomstrer så smukt - endda endnu flere steder i haven end sidste år. Hvor vi bare nyder dem.



Den første solhat er sprunget ud:


Salvie Nemorosa "Pink Beauty":


Geranium Patricia sammen med rosenskovmærke:


Den evigt skønne rose Comte de Chambord. Faktisk har den aldrig før været så dejlig og blomsterrig. Den tåler ikke regn alt for godt, så den stornyder altså det danske sommervejr, som det er lige nu.

Comte de Chambord har en fantastisk duft og burde findes i enhver have sammen med Rose de Rescht. - I hvert fald hvis du spørger mig :)



Harlow Carr:



I morgen tror jeg dagens farve er abrikos...

21 kommentarer:

  1. Smukke blomster i pink og purpur. Før i tiden gik jeg ud fra, at pink og lyserødt var identiske farver; men det er de jo overhovedet ikke. I blomsterverdenen synes ikke, man støder på lyserødt ret tit.

    SvarSlet
    Svar
    1. hmmm... der er mange nuancer inden for denne farveskala, men den rene lyserøde synes jeg jo at rosen Astrid Lindgren har.

      Slet
  2. Meget, meget smukt, men nu bliver jeg igen mindet om de valmuer, som jeg havde håbet på ville pryde i min have, men ikke blev til noget som helst ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt - jeg sender dig gerne frø af mine, hvis du vil have et forsøg mere.

      Slet
    2. Det siger jeg ja tak til :-)

      Slet
  3. Du har altså bare så mange smukke planter/blomster både dem du viser her, men sørme også dem du viser i dine tidligere indlæg.

    Jeg har været lidt bagud med at få læst, men må kommentere på dine oversigtsbilleder fra et tidligere indlæg. Det ser rigtig dejligt ud i jeres have og I har mange skønne områder. Jeg kan godt forstå, at I nyder den i fulde drag .-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Ja, vi er bare lykkelige havemennesker lige nu, hvor så mange blomster og planter gør have frodig og hvor arbejdet er minimalt.

      Slet
  4. Hej Ulla.Har læst dine sidste indlæg.Og er vild med dine oversigtsbilleder.En dejlig og frodig have du har.Så mange smukke roser of clematis.Hvad gøder du med?Og sprøjter du dine roser?Er også vild med din pink salvie.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ... taget til efterretning! Jeg må lave nogle flere oversigtsbilleder, når vi kommer længere frem og haven igen er forandret. Det er altså et godt rosenår her hos os. Hmmm... jeg hvisker ligeså stille, at jeg altså sprøjter roserne mod stråleplet og lus, men er nærmest lidt flov over det. Jeg gøder med alm. rosengødning (i år købte jeg billigt flere æsker i Aldi i foråret).

      Slet
  5. Så er det godt, jeg har de to roser, du nævner :)
    Valmuerne ja de er fantastiske, dem har jeg også rigtig mange steder, men ikke for mange. De bliver beundret af mange, og mange vil gerne have frø af dem.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det kan jeg godt forstå, valmuerne er faktisk en rigtig "Showstopper".

      Slet
  6. Lige netop Dalby valmuerne har jeg kun et par stykker af i år, så jeg må vist hellere lade være med at bruge frøkapslerne i buketter, så jeg kan få nogle flere til næste år!
    Fine farver i pink og rose/lyserød.
    Bare kom an med abrikos!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet - jeg har aldrig tænkt på at bruge frøkapslerne fra valmuerne i buketter, men det er nok fordi jeg er så dårlig til at plukke ind fra haven.

      Slet
  7. Skønt med dagens farve og de rosa roser i selskab med alt det andet er bare dejligt.

    SvarSlet
  8. Dejlige roser og valmuer. Hvis du har ekstra frø af valmuerne er jeg aftager. Jeg har i år købt rosenskovmærke, de ser godt ud med storkenæbbene. Mine solhatte er også startet og der er vist mange.
    Salvien er også skøn med den farve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har noteret det, Gitte - vi skal nok få frø af valmuerne. Glæder mig til at se dine solhatte - det varer jo ikke længe, før de blomstrer rundt omkring.

      Slet
  9. Flotte fotos af både valmuer og roser :-)

    SvarSlet

  10. Smukke valmuer og roser. Tusind tak for valmuefrøene som du sendte til mig i efteråret, de blomstrede fint og jeg har samlet en masse frø sammen. Så nu kommer der også Claus Dalby valmuer i Grækenland.

    Hilsen Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor godt - og tak for tilbagemeldingen, jeg husker godt at jeg sendte en kuvert til Grækenland :)

      Slet
  11. Hej Ulla. Sikke flotte dine valmuer er. Jeg har også den valmue men i år er mine så små og sølle. Jeg ved ikke rigtig om det er fordi jeg ikke har tyndet ud i dem. Der er rigtig mange på lille plads - de står helt tæt. Tror du det kan være derfor? Dejlige roser du viser. Glæder mig til farven abrikos, som er en af mine yndlinge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk er grunden. Jeg har heller ikke så mange som sidste år, men en hel "underskov" af små sølle nogle, som jeg heller ikke fik tyndet ud. Det vil jeg huske til næste år.

      Slet