Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

torsdag den 4. juli 2013

... har du stadig akelejer?

.... spurgte Jette i går.

Ja, i bedene på østsiden af huset nyder vi åbenbart akelejerne længere end andre steder i haven, hvor de for længst er afblomstret.

De lysegule akelejer, som jeg så sammen med lysegule lupiner hos Kjeld Slot sidste år, og som jeg absolut selv måtte eje - ja, de står flot endnu. I begyndelsen var jeg faktisk i tvivl om de ville blive til noget særligt, men de har udvist en sådan grokraft, at jeg er helt målløs.

Billederne her er alle taget i dag efter arbejdstid og de er alle fra det østvendte bed.

Blå akelejer flankerer rosen Graham Thomas


I baggrunden den nye rose The Pilgrim


Og så lige noget andet:




Vi har flere steder i haven fornøjelse af storkenæb Rose Clair.

Alene navnet siger det hele, synes jeg - åh, den er så sød.




Det er en mild og dejlig aften og solen tittede lige frem et kort øjeblik - jeg håber, den varmer op til i morgen hvor jeg har fridag :)


15 kommentarer:

  1. Åh er det den fredag hvor du laver ting i haven, som Malcolm ikke ved noget om :)
    Ja lad os håbe på sol i morgen, i dag blev det kun til 5 min. tror jer.
    Jeg har også stadig akelejer, men det så du sikkert i lørdags :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. hmmm. shhh... Jeg har mange ting på to-do listen i morgen, men ikke alt er haverelateret. Jeg skal bl.a. lave rabarber chutney. Og gøre rent :(, men til middag skal jeg ind til Århus og mødes med Malcolm og så skal vi på havnen og se alle de flotte skibe i Tall Ships Race.

      Ja, jeg så godt nogle af dine akelejer - forunderlige vækster, som man bare begejstres over.

      Slet
  2. Her er ingen akelejer, men mange storkenæb.
    God fridag i morgen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Storkenæb er også skønne, dem kan vi ikke undvære.

      Slet
  3. De gule akelejer holder fantastisk længe. Jeg nyder det sådan :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  4. De gule akelejer holder fantastisk længe. Jeg nyder det sådan :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, jeg er meget forbavset, men tænkte egentlig at det var fordi bedet ligger på østsiden af huset.

      Slet
  5. Uha den er smuk den gule akeleje....sådan ens mangler i min samling....jeg må vist på jagt! De fleste af min akelejer er også afblomstret.
    Rose Claire har jeg også og den er vældig god at plante, hvor man har skvalderkål, for de kan simpelthen udkonkurre dem! Det er jo en win win, for smuk det er den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg får held til at tage frø af dem, skal du få nogle af mig. Disse gule akelejer har vi selv sået fra frø. Ja, Rose Clair har mange egenskaber og så gror den jo ikke fuldstændigt vildt som f.eks. nogle af phaeum arterne.

      Slet
  6. Nej Akelejerne er forbi her hos mig :( De er så skønne. Jeg er meget spændt for jeg har smidt frø af den lysegule akeleje i mit "gule" bed. Men det er jo først til næste år jeg kan se resultatet. Jeg har også Rose Clair og DEN er rigtig dejlig!
    Rigtig god fridag
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde ...
      Håber virkeligt at dine frø kvitterer med planter til næste år.

      Slet
  7. Hej Ulla.Ja! så fik jeg jo bekræftet at du stadig har akelejer.De er bare så smukke de gule.......og hvis du har mange frø vil jeg da også meget gerne have nogle til mit gule bed.
    Har også Rose Clair i mit nye bed og de blomstre rigtig længe.
    Rigtig god fridag......lyder spændende med skibene i havnen.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal se om jeg kan samle frø af de gule akelejer, så skal du nok få nogle.

      Fridagen er godt i gang og jeg har nydt den.

      Slet
  8. Øj, altså. Nogle fine billeder du disker op med. Samtlige akelejer, langsporede gule såvel som alle andre, er for længst afblomstret hos mig. FOR LÆNGST. Så du er heldig. Jeg har haven fuld af flere storkenæb. Bl.a. rose Clair. Nogle har jeg allerede sakset ned. Går og overvejer om ikke alle sammen uden undtagelse burde få en over nakken med saksen i begyndelsen af næste uge. Jeg er ikke så god til det sakseri, selvom jeg ER begyndt lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg priser mig også lykkelig over de gule langsporede og nyder dem stadig meget. Mine Rose Clair skal slet ikke klippes ned endnu - og måske slet ikke - men jeg har klippet nogle af de andre ned. Du må tage mod til dig.

      Slet