Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 25. november 2012

Nu når vi vist ikke flere løg...

Forårsløg er og bliver en "Frister".

Kan ikke lade være at købe, når de er så billige som lige nu. Selvom vi har købt og lagt en del løg allerede, så fik vi her i weekenden både købt og lagt endnu flere løg i haven.

Det er selvfølgelig drømmen om forår, som materialiserer sig ved at putte endnu flere af de små og store løg i jorden. Nogle gange når man at glemme hvad det egentlig var man puttede ned, og når de forskellige spirer dukker op af jorden i foråret, bliver man bare så GLAD og taknemmelig for at man var så forudseende i efteråret.










Jeg ved, I kender det...

















Til foråret kan vi glæde os til:

Snepryd, blå     (og lyserød, ej foto)
Allium Caeruleum blå
Krokus Fire Fly


Hyacinter "City of Harlem
Tulipan botanisk Tarda   (øverst til venstre)
Tulipan Akebono            (nederst til højre)
Tulipan Sapporo - denne tulipan begynder i det lysegule og toner ud i hvidt senere (nederst til venstre)


Tulipan Tres Chic
Allium Neapolitanum


Tulipan  botanisk Lilac Wonder
Tulipan Mariette  (ej foto)


Hvis jeg overhovedet skulle ønske mig mere så var det måske lige en stak Balkan anemoner i lyserød.

Men der skal jo også være noget at drømme om til næste efterår.

Alle billeder er lånt fra nettet.

26 kommentarer:

  1. Der er meget at glæde sig til når jeres skønne løg dukker op til foråret. Jeg fandt også mig selv foran et stativ med forårsløg af forskellig slags i fredags og havde også købt nogle hvis de havde været sat ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da ærgerligt at de ikke var sat ned, det ser man ellers mange steder nu. Vi må nyde hos hinanden så...

      Slet
  2. Blomsterløk blir det aldri nok av, men hos meg så er det tele i bakken allerede! Det kommer til å bli så fint hos deg til våren!

    Kos deg og nyt søndagskvelden! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er så dejligt med forårsblomsterløg.

      Slet
  3. Åh, det er dejligt at se forårsbilleder. Bare der ikke var så længe til ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, jeg sidder også somme tider og svælger i alle billederne fra foråret, lige nu virker det som meget lang tid siden.

      Slet
  4. Om jeg kender det. Troede jeg skulle have de sidste løg i jorden i dag - men det mente vejret ikke lige.
    Det bliver et fantastisk skue i din have til foråret - håber vi som sædvanligt får lov at se med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I skal nok få masser af billeder :) Ja, man kan jo blive ved, men frosten sætter vel snart en stopper for det.

      Slet
  5. Dejlig løg du har fået "neglet" dig! Den blå alium satte jeg sidste forår i den tro at den bliv lilla. Nu er de flyttet og jeg kan fortælle at de tilsyneladende formerer sig villigt :o)

    Sørme om ikke også der er røget nogle stykker af de billige løg i min turban, troede ellers forlængst jeg var færdig. Men man kan da ikke gå forbi nedsatte løg der ligger der råber om at blive puttet i jorden... Problemet lige nu er så at det er mørkt når jeg kommer hjem de næste dage, og så lover de frost... forhåbentlig går frosten ikke så dybt ned :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kender jeg godt - det er mørkt i hele ens fritid nu, men mon ikke det lykkes alligevel for dig i weekenden. Det glæder mig at de blå allium formerer sig. Er nu lidt spændt på farven, for man kan jo ikke altid regne med den på emballagen.

      Slet
  6. Sikken et flor der bliver hos jer i foråret, jeg har slet ikke sat så mange løg i år, jeg har ikke været heldig at falde over en masse gode tilbud som I andre.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ærgerligt - så må du nyde synet hos vi andre. Til gengæld står vi tilbage for dig med planteindkøb sådan generelt :)

      Slet
  7. Skønne løg du har fået købt og lagt. Jeg er også rigtig god til at købe, men knap så god til at få dem lagt :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Indrømmet, det er en kold omgang for fingrene, men jeg elsker faktisk både at købe og lægge blomsterløg. Sådan en følelse af "sikker gevinst" hver gang jeg putter et løg i jorden :)

      Slet
  8. Nedsatte løg ligger bare og venter på at blive reddet af os, vi er jo nærmest forpligtet, da de jo ellers risikerer at lide døden ;O)

    SvarSlet
  9. Jeg er ellers »tilfældigt« kommet forbi mange steder, hvor de sælger løg, men ingen steder er de nedsat.
    Så jeg forstår udmærket, at du køber, når de så endelig er. Flot forår I har i vente!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kig i Jem og Fix....hvis I har det på Sjælland? Jeg gav kun 10 kr. pr. pose, den rene svir.

      Slet
    2. Tak Ulla…det har vi da, jeg må kigge forbi en af dagene!!

      Slet
  10. Uha, endnu et punkt hvori vi er "lidelsesfæller";0)...men hvad gør det, når det giver skønhed, smil og havetaknemmelighed?

    Mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop, Katinka - det er simpelthen forårsskønhed, vi skaber :)

      Slet
  11. Hej Ulla.Ja! man kan da ikke gå forbi tilbud på løg.Skønne løg du har fået op under neglene.Den blå allium og den kridhvide tulipan kunne jeg da også godt tænke mig.Skønt skue til foråret....kan næsten ikke vente.
    God dag til dig knus Jette

    SvarSlet
  12. Hej Ulla. Åh det var dejligt at blive mindet om foråret. Jeg har lige været på ferie i rusk og regn, så dine billeder gjorde mig rigtig optimistisk på en super sæson næste år. Tak for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte, dejligt at høre fra dig igen :) Ja, regn og rusk kan vi vist få nok af, men vinteren nærmer sig jo også. Så er næste sæson forår igen. :)

      Slet
  13. Med alle de mange løg har du noget at glæde dig til. Du vil få rigtig mange skønne forårsblomster.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.