Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 8. november 2012

Rhododendron løv

Der er rhododendron og så er der rhododendron.

En plante, som beruser og fortryller med sine fantastiske blomster og farver i foråret. Er man heldig og har fået plantet lidt forskellige rhododendron, så er der blomster fra tidligt i april til sent i juli.

Nogle synes at rhododendron er kedelige når de ikke er i blomst. Jeg vil da også medgive at de er skønnest om foråret.

Men se nu bare her... hvor forskellige de er i bladene, både med facon og farve. De giver haven karakter på denne årstid, og når den første sne falder (forhåbentlig ikke før engang til januar), så er de altså virkelig dekorative.

Kalinka

Vater Böhlje

Pfauenauge

Makiyak - med filtet blad-underside

Anuschka

Her er hele herligheden med de forskellige bladfarver, bedet anlagt i maj 2012

Azalea (blå blomster)

Azalea Mollis

Gartendirektor Glocker

Det var blot et lille udvalg af vores rhododendron. I kan se flere billeder og MED blomster under fanen "mine rhododendron".

Jeg kan se at jeg skal have tjekket op på de utallige små bidmærker i bladene ... hmmmm...




I bedet er der også en mørk alunrod, som er skøn i farven med den nærmest cyklamen-farvede underside.

















18 kommentarer:

  1. Så mange flotte rhododendron du har! Jeg liker så godt disse plantene, for de er like fine sommer som vinter. Ha en god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop, Marit - dejlig vintergrønt.

      Jeg har ca. 28 rhododendron og azalea i haven.

      Slet
  2. Hej Ulla
    Godt du stemmer i om rhododendron, det glæder mig, vi skal have lært andre havenørder, hvor skønne de er :)
    Ja billetklip var også det første jeg så hos på dine billeder, det er rigtig ærgerligt, jeg har også en del, men mest på dem, som står inde i skoven. Skidt med klippene, det er værre at larverne kravler ned i jorden og gnaver i rødderne, det kan planten dø af. Jeg har ikke nogen, der er døde af det endnu, så forhåbentlig overlever dine også.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg skal da også vise lidt fra den side også :) Det var jo faktisk min allerførste og største havepassion, men sidenhen tror jeg at roserne har overtaget. Men jeg er meget glad for mine rhodoer.

      Jeg er helt bekymret over det du skriver med billetklippene, må have læst om det og set om man kan gøre noget ved det. Disse planter er jo helt nye.

      Slet
  3. Jeg er afgjort ikke rhododendron entuisiast. Næ nej. Selv har jeg en KÆMPE en af slagsen i min lille have, som lever en farlig tilværelse, for jeg truer den jævnligt med spaden. Den er 2 meter høj, ca. 3 meter bred og ca. 2,5 m dyb. Det er voldsomt i en lille have, og den fungerer som en slags rumdeler. Jeg gravede dens kusine op og smed på komposten sidste år. Om foråret forvandler den sig til en stor lilla klat, og så tager jeg den lidt til nåde. Om vinteren er den jo grøn, og når jeg går og spekulerer på, om ikke jeg kunne bruge pladsen til noget mere spændende ...... ja så er det, at jeg kommer i tanker om Anne Justs ord om, at man skal sørge for at have noget stedsegrønt i haven, og så får den lov at leve lidt længere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nette, jeg kan godt huske et af dine indlæg, hvor du skrev om dine kvaler med din store rhododendron. Jeg synes nu stadig, du skal beholde den og så lade en clematis af Viticella typen klatre i den - det vil give blomster senere på sommeren, når rhododendronen er kedelig og grøn. Om vinteren er den jo til gengæld dekorativ med det grønne løv - så lyt du bare til Anne Just.

      Slet
  4. Det er jo netop det, at der er noget der stadig er grønt, der fortyller en ved rhododendron. Der er sågar nogle "Rhodonørder" for hvem blomsterne er sekundære.
    Men, hurra for den store forskel der er i opfattelsen af hvad en have skal være.

    Havehilsen
    ole

    SvarSlet
  5. Jeg blir mere og mere vild med rhododendron, og nu viser du endnu en af dem, som man ikke bare kan lade som om man ikke har set... den kommer straks på min planteønskeliste... det er Makiyak jeg snakker om, hvor er den skøn med de helt specielle blade :o) Hvilken farve har blomsterne? -nej ved du hvad, jeg går lige ind under din rhodofane :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Makiyak er helt speciel og jeg er meget glad for den. Den har yndige lyserøde blomster, som toner sig over i hvide nuancer senere. Jeg kunne vise 100 billeder af rhododendronerne i blomst, men det går jo ikke. Jeg synes de er umådeligt smukke i blomst, men også dekorative og skønne på denne årstid.

      Slet
  6. Ja entusiast udi rhododendron er jeg heller ikke. Men helt undvære dem vil jeg heller ikke. Makiyak er meget speciel og kunne godt få lov, at komme indenfor her på parcellen!
    Du har da rigtigt mange rhodo'er også Ulla, er du blevet inspireret af fru Høneballe, eller er du bare bidt af en gal plante?

    SvarSlet
    Svar
    1. De er da slet ikke til at undvære. Jeg har kun én af Makiyak-slagsen, men kunne godt tænke mig en mere. Hovedparten af vores rhododendroner er 10-13 år gamle, så jeg er ikke blevet inspireret af Lisbeth, men var fuldstænding "rhodo-gal" da vi anlagde haven for 13 år siden. Vi har dog øget antallet af rhodo'er siden og er nu oppe på ca. 28 incl. nogle azaleaer. Men Lisbeth inspirerer selvfølgelig meget nu. Desværre har jeg ikke rigtig plads til flere rhododendron - der skal jo også være roser, som næsten er blevet en større passion for mig nu.

      Slet
  7. Godaften Ulla.Fint bed du har lavet med rhodoer rundt om det store træ.
    Jeg er også blevet varm på Makiyak.Jeg har selv 12 rhodoer
    fordelt rundt om i haven,og er glad for dem om vinteren pga.
    af løvet.
    Men mine er efterhånden blevet noget store i det,så
    det kan da godt være at jeg skal beskære dem lidt,eller få købt
    nogle nye.
    Din Alunrod er da smuk,ved du hvad den hedder?
    Godnat herfra knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt bestemt dejligt med rhododendron i haven og jeg synes faktisk de passer godt som indslagt rundt omkring. Alunroden hedder "Purple Petticoats" og jeg købte den på plantemarkedet i Geografisk Have i Kolding i juni. Den er bare vokset godt.

      Slet
  8. Jeg er som flere andre læsere faldet for Makiyak. Den giver en smuk kontrast til de øvrige rhododendron. Jeg ville også nødigt undvære dem i haven og det samme ville fuglene. Jeg kan se på høm høm'erne på grenene inde i buskene, at de må blive brugt som overnatningssted.

    Mit bud på Heucheraen er Sashay.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også at Makiayk tog prisen i dette indlæg :) Den er også speciel og anderledes, jeg er meget glad for den. Heucheraen er "Purple Petticoats" men der er sikkert flere, der ligner hinanden meget.

      Slet
  9. Jeg synes at den store fordel ved Rhododendron er at de er stedsegrønne og det er primært derfor jeg har dem i haven. Jeg synes at de nemt kan blive for overdådige i blomstringen, men jeg synes også at de er spændende med de forskellige udtryk i løvet - jeg er faldet for løvet på den du har skrevet blå blomster på - kan du mon finde navnet på den?
    Egentlig er jeg mere til Azalea som jo ikke er stedsegrønne, men er mere afdæmpede i deres blomster, dufter og har fantastiske efterårsfarver.

    SvarSlet
  10. Hej Lisbeth, azaleaerne er også helt fantastiske og netop efterårspragten er et ektra plus. Desværre er jeg ikke helt sikker på navnet på den blå småbladede rhododendron, da jeg for 13 år siden ikke var så nøjagtig med at få skrevet selve navnet ned. Det kunne evt. være "Fastigiatum", den ligner meget, når jeg ser i min rhodo-bog. Men den er vist ganske almindelig og ses ofte i salg sammen med andre almindelige som "Kermesina" m.fl.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.