Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

søndag den 20. september 2015

... et lille plantemarked


På en skøn solskins søndag morgen tøffede vi mod byen*) for at tage på plantemarked.

*)  Nogle genkender måske "Regnbuen" - et af byens vartegn

Det er en årlig tradition og denne gang havde jeg medbragt cameraet for at indfange stemningen.

Jeg har høstanemoner nok, har jeg altid ment. Indtil jeg så denne flotte høstanemone.
Jeg købte den dog ikke, denne gang - men den er på listen fremover. Lækker sag...

Så kom med - her var boder med alverdens planter fra mange forskellige plantesælgere.



Hos liljemanden gjorde vi vores største indkøb i dag. Det var helt efter planen.



Hyggelig handel....




Jeg kunne bruge alle pengene på solhatte, men nøjedes med en enkelt.
De havde desværre hverken Sunrise eller Fatal Attraction...  og i det hele taget meget få med sortsnavne.

Blærespirea - åh.... så flot
Denne sælger havde virkelig sans for opstilling.





Aronia i alle afskygninger og en meget dygtig sælger, der kunne fortælle alt om aronias gode egenskaber.
Nu ønsker jeg mig en Aroniabusk...


Cameraets super-zoom i brug her...
Kaffepause...   sammen med et par søde kvinder...




Vi købte som nævnt en masse liljer - der bliver både til det hvide og gule bed og til bedene omkring terrassen, så næste sommer..... The garden will be even nicer"...

Her ser I solhatten uden navn og en græs, som også røg med i kurven. Den hedder "Carex Muskingumensis", palmebladsstar.... hmm, ikke så nemt at huske.

Til sidst røg der 3 geranier i kurven, de hedder "Tiny Monster" og skal plantes om de bare ben på rosen Rhapsody in Blue. Jeg tror det tegner godt....

Billede lånt på nettet















Tak for en hyggelig formiddag til Malcolm, Lisbeth og Linda.


22 kommentarer:

  1. For et fantastisk marked! Jeg har ingen høstanemoner, så det får jeg nok skrive på ønskelisten! Ha en fin ny septemberuke! Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må da have dig nogle høstanemoner, de er skønne på denne årstid. Tak i lige måde.

      Slet
  2. Hej Ulla. Det lyder til at have været en dejlig dag. Det var da et stort udvalg på plantemarkedet. Spændende med liljerne, jeg håber I får succes med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også, vi har jo faktisk også lidt liljebiller, som Fru Høneballe nævner...

      Slet
  3. Hej Ulla
    Ja selv tak - det var hyggeligt - en god tradition, som vi må fortsætte.
    Der var rigtig mange fristelser, nogen af dem kom med mig hjem, det kan nok ikke forbavse nogen :)
    Men liljer købte jeg ikke denne gang, jeg har vist nok, når jeg også skal vogte dem for liljebiller.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt :)
      Uha ja, liljebiller - det havde jeg vist lige fortrængt. Mon ikke vi kan klare at være over dem...

      Slet
  4. Dejlige billeder, det er altid så hyggeligt med plantemarkeder :-)
    Jeg er efterhånden ved at få lidt "huller" i mine planteskolebede, så jeg kan vist godt se frem til lidt større planteindkøb til næste år ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt sjovt og hyggeligt - dejligt at du igen snart har "behov".

      Slet
  5. Skønne billeder, og sikke de fristelser, godt jeg havde andre planer;-) Har en hæk med aronia, vidunderlig smuk plante, og de bliver endnu bedre ved at læse om alle de egenskaber bærerne skulle have, noget jeg næsten lige har opdaget, så der skal forsøges lidt i køkkenet, dejligt at sådan en "simpel" busk kommer frem i lyset:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. En hel hæk, Anette - jamen dog - det er jo en guldgrube hvis man skal se på de priser, de tog for varerne på markedet.

      Slet
  6. Hvor er det dejlige billeder, Ulla - der havde jeg gerne været, hvis jeg boede lidt nærmere. Elsker at se på blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkeligt også dejligt. Inspiration finder man jo også.

      Slet
  7. Hej Ulla

    Og tak for turen med på markedet, her østpå får vi jo selv et næste søndag:)
    Og det ser da lovende og hyggeligt ud!
    Det bliver spændende at se hvilke liljer i har valgt!
    Men sikken da nogen priser de tager for aronia saft, Jeg har en lille mark med dem i Sverige, kan det mon være en god investering også?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, I må have et hyggeligt marked også - det er jeg sikker på at nogle vil vise lidt fra. Det er helt almindelige liljer, tror jeg - men jeg har noteret navnene på dem alle.
      Du må ha' sat de aronia lidt i system, det virker da som om der er penge i det. :)

      Slet
  8. Så flott med plantemarked på denne tiden, her er det bare på forsommeren. Det så riktig hyggelig ut :-)
    Oppdaget i går at det bare er de hvite høst anemonene som fortsatt kommer, så rosa, det må jeg ha igjen.
    Kos deg med utplantingen.
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det er dejligt at plante nye planter. Denne rosa høstanemone var helt særlig.

      Slet
  9. Kære Ulla Det var ellers lidt af et marked, sikke mange flotte planter og dekorationer. Så stort var Amager markedet ikke. Superflot Solhat du fandt , virkelig smuk farve. Det der lille monster bliver da super sammen med Rhapsody in Blue. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Solhatte er bare sådan nogle planter som drager.... kender du det ? Markedet er på ingen måde så stort som f.eks. i Kolding i Geografisk Have, men der er fint udvalg og en del boder.

      Slet
  10. Hej Ulla
    Selv tak for hyggelig snak og en dejlig kop kaffe i solskinnet dér på bænken - uden hvepse :) Det var så første gang, jeg var til plantemarked i Århus, og jeg var faktisk imponeret over alle de spændende fristelser, der kunne bringes med hjem - købte selvfølgelig mere end først tænkt, men det kunne sikkert være gået meget værre. I hvert fald glæder jeg mig over alle mine nyanskaffelser :) Flot solhat, du fik anskaffet dig. Glæder mig til indlæg om alle dine nye liljer og til at se Monster sammen med Rhapsody in Blue - er sikker på, det bliver rigtig flot!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Linda, det var bare så hyggeligt at se dig igen og jeg er da glad for at du kunne lide markedet. Solen gjorde jo også sit til at vi bare kunne nyde at sidde der på bænken, så det var dejligt. Ja, man bliver let fristet, men sådan er det jo :) Jeg er også spændt på at se storkenæben sammen med rosen, lige nu er planterne bitte små...

      Slet